Akavet sammenstød

[Nathan Lorde]

Tidspunkt: eftermiddag
Tråd til Briony N. Baines

Der var ting Nathan snart var nødt til at tale med @theevilqueen om i den hun hørte det fra nogen anden. Derfor var han nu på vej hen imod eliksir lokalet. Undervisningen var snart slut og så kunne han måske lige fange hende. Hvem den sidste undervisning var med, det vidste han ikke, men det kunnevel også være ligegyldigt. 

Som han var næsten henne ved døren dukket en lyshåret slange op, hvilket fik Nathan til at stoppe op. Briony, sidst var det endt ret skidt mellem dem og han vidste faktisk ikke helt hvad han skulle gøre med hende nu. Usikkerheden omkring det blev dog pakket væk og så sendte han hende ellers et smil. “Hej”

[Briony N. Baines]

Briony var på vej ned fra biblioteket, hvor hun havde siddet og læst. Hendes hoved var helt bombet efter den lange dag og hun så frem til at komme op i sovesalen og slappe af lidt. Det var dog selvfølgelig ikke muligt, på grund af hendes uforudsigelige ven Nathan.
"Åh hej." Sagde hun lidt usikkert og stoppede op. Sidste gang havde han råbt af hende, så hun var lidt nervøs for hvad han nu ville stille op. Hun skævede i retning af opholdsstuen og overvejede om hun bare skulle gå videre.

[Nathan Lorde]

Nathan så op og ned af hende, men var på ingen måder så omklamrende som han plejede at være, der var noget anderledes ved det uden at man måske lige kunne sætte finger på hvad det var. 
Han kløede du i nakken og så så hen på hende. “Så, hvor mange har du sladret til?” Spurgte han så uden at præcisere hvad han snakkede om, hun måtte bare følge med. 

[Briony N. Baines]

Det var svært ikke at smile hoverende over hans spørgsmål, men hun formåede dog at holde det til et lille smil.
"Ikke nogen, endnu." Bemærkede hun og lagde hovedet på skrå, mens hun løftede sine øjenbryn. Når hun havde sagt det til dem, kunne hun jo ikke kontrollere ham med truslen mere.
"Skal jeg da gøre det?" Spurgte hun og så ham i øjnene.

[Nathan Lorde]

Nathan hævede det ene bryn, nok var han påvirket af deres sidste møde, men uanset så truede man ikke Nathan! Det var helt sikkert. Han trådte derfor helt hen til Briony, så du stod meget tæt. “Du kan jo prøve snut, men tør du virkelig det?” Øjnene var let knebet sammen og tonen kold og hård. Han havde fanget hendes øjenkontakt og virkede både stor og bestemt. “Men hvis du vil lege den leg, så værsgo” han var kold og virkede pludselig ligeglad med det. Faktisk mindede han aller mest som et dyr der legede med sin mad. 

[Briony N. Baines]

Det gjorde hende nervøs da han gik tættere på hende, men hun var stædig og rykkede sig ikke. Hun undveg ikke hans blik, han skulle ikke vide han kunne intimidere hende.
"Det gør jeg." Sagde hun og kneb øjnene sammen. "Og jeg tror ikke på du er ligeglad, du tror måske at du er stor og stærk, men indeni er du bare en lille ussel dreng, der ikke har modet til at åbne sig op for andre." Derefter fnøs hun og vendte sig om for at gå. Nathan kunne rende og hoppe med sine tomme trusler.

[Nathan Lorde]

Der var noget anderledes ved Briony i dag. Hun var mere hård. Det generede Nathan lidt og samtidig med vagte det blot nysgerrighed hos den unge slange. 
Det blev dog for meget da hun begyndte at rakke ned på ham, dér satte han alligevel grænsen! i det hun vente sig om for at gå greb han fat om hendes skulder. "Du tror da vel ikke bare du kan gå som om altid var godt?! Hvad fanden regner du mig egentlig for?" Den triumf skulle hun simpelthen ikke have. Det gav han bare ikke lov til. Grebet om skulderen strammedes lidt mens han gik helt hen til hende. "Så skal vi starte krigen nu siger du?" Han strøg en lok hår om bag hendes øre med sin frie hånd. Alle tankerne fra sidst var glemt. Det var helt sikkert.

[Briony N. Baines]

Briony blev tvunget tilbage da han greb hende i skulderen og hun stirrede vredt på ham. Hendes blik var fyldt med en sjælden vrede og fortvivlelse. Efterhånden havde hun fået nok af Nathans ekstreme uforudsigelighed og chikane.
"Jeg vil bare have du lader mig være. Hvorfor er det så svært for dig at forstå?" Sagde hun og knyttede sine hænder, mens hun rykkede sit hoved væk fra hans hånd da han forsøgte at stryge en lok af hendes hår bag hendes øre.

[Nathan Lorde]

Nathan mærkede et behov for at le hoverende. Hele ideen var netop at hun skulle have det modbydeligt efter sit dropout fra fuldblods klubben. Det havde han opnået nu, men deres sidste møde havde alligevel været... anderledes? Noget ved det havde sat gang i noget hos Nathan, noget han ikke selv kunne sætte ord på. Men hvad var det så? "Jeg sagde bare hej" sagde han så og trak på skuldrene og så på hende. "Desuden valgte du selv denne kamp lille skat. Så tjo jeg lader dig være når du lover mig at du ikke siger noget til nogen." Han lænede sit ansigt helt ind imod hendes, så der kun var få cm imellem dem. "kan du forstå det?"

[Briony N. Baines]

Efterhånden havde Briony trukket skuldrene helt op under ørene og det blev ikke bedre af, at han lænede sig ind mod hende. Hun skubbede underlæben lidt frem og kneb øjnene sammen, men hendes blik hvilede stadig i hans.
"Ja." Sagde hun og blev stående, mens hun lagde hovedet på skrå.
"Men hvorfor er du så loyal mod nogen, som i bund og grund ikke vil dig det godt? Er det en form for selvpine?" Spurgte hun undrende. Hun syntes i hvert fald at det var virkelig mærkeligt.

[Nathan Lorde]

Loyal? han var ikke helt sikker på om han vidste hvad hun snakkede om, men han fortsatte bare sit pokerfjæs, så hun ikke opdagede noget. "Det skal du ikke bryde dit lille hoved med snut. Det overgår dine evner alligevel" Så nu håbede han på at det kunne lukke munden på hende lidt. "Men bare lige så vi er enige, hvem er det du mener ikke vil mig det godt?"

[Briony N. Baines]

Briony himlede med øjnene over ham, han var virkelig ikke særlig begavet nogle gange.
"Tosserne i Ren Magi selvfølgelig. De ved jo ikke hvem du i virkeligheden er, hvis de gjorde ville de ikke kunne lide dig. Og specielt fordi du har løjet for dem. Hvorfor vil du så gerne være en del af deres klub?" Spurgte hun og så afventende på ham. Tonen i hendes stemme var ikke vred mere, nærmere en smule undrende, fordi hun i virkeligheden gerne ville forstå ham og hvad der foregik i hans lille hoved.

[Nathan Lorde]

Briony begyndte at snakke som hun ikke havde forstand til og nævne ting der ikke skulle frem midt på gangen og hurtigt blev en hånd lagt over munden på hende så hun ikke kunne sige mere. "Scch! Godt så lille dig. Jeg er Nathan Lorde, jeg lyver aldeles ikke om hvem jeg er, er du med? Alt det andet du siger er noget pjat forstår du det og det er på ingen måde noget der skal snakkes om midt på gangen." Han holdt hende fortsat for munden, så han var sikker på hun ikke sagde noget, der ikke skulle siges, først når han så tegn på at hun havde forstået det, ville han fjerne hånden. "Desuden ser jeg ingen grund til at fortælle dig om mine planer. Hvad får jeg ud af det?" Okay hun var en Nott der kunne faktisk være lidt at hente uanset. Hvis han var meget meget heldig.

[Briony N. Baines]

Briony var lige ved at afslutte sin sætning, da han lagde en hånd over hendes mund. Panikken dukkede op i hendes øjne et øjeblik og hun mumlede vredt et eller andet, der ikke kunne høres fordi han holdt hende tilbage. Vredt stirrede hun på ham, blikket blev først mildere da hun blev nødt til at give ham en følelse af at hun havde forstået og hun nikkede derefter og ventede på at han ville flytte hendes hånd.
Han havde lige sagt han ville lade hende være, men nu holdt han en hånd på hendes mund og det var ikke ligefrem den måde Briony havde forstået hans løfte på.
"Endnu en vred ung mand, uh hvor er jeg bange." Sagde hun da han endelig fjernede sin hånd.

[Nathan Lorde]

"Hvor er du dog latterlig at høre på." sagde han bare da hun kaldte ham for en vred ung mand. Så fnyste han lidt. "Du har aldrig overvejet at vreden opstår pga dig vel? Jeg mener se lige på dig selv engang." Han rystede på hovedet af hende og fnøs højt. Det her var simpelthen for dumt. Han burde nok bare gå. Men noget holdte ham alligevel. Han fandt derfor en anden løsning. Nathan trådte et skridt tilbage så Briony dermed fik mere råderum. "Godt så frøken perfekt. Du kan jo gå hvis det er det du vil. "