Iskoldt

[Tang Mei]

Ianto D. F. Goshawk
Hogsmeadeweekend

Kulden havde ramt Skotland og Mei var derfor taget til Hogsmeade, iført sin varmeste frakke og et kæmpestort tørklæde. Indenunder havde hun en stor sweater, samt et par jeans som hun havde købt i Kina. Hun havde lige været i Kandisbaronen og købt en slikkepind, som hun gik og viftede med, mens hun satte næsen mod De Tre Koste. Hun ville se om hun kunne finde nogle af sine veninder der og forhåbentlig få en varm kakao at drikke.
Da hun kom indenfor gik hun op til bardisken og forsøgte at fange en af kropigernes opmærksomhed. 
"Eh!" Sagde hun højlydt i et forsøg på at få fat i hende, det virkede dog ikke, da hun havde alt for travlt.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ianto var fulgtes med nogle af sine kammerater i Hogsmeade nu Mei ikke havde været forbi endnu. Han ville ikke presse hende, ikke til den slags. Nu sad slænget i et hjørne på de tre koste og han var gået op for at købe en varm kakao til sig selv. 
Synes der mødte ham i baren fik ham til at smile lidt. "Halløj smukke Trane. " Det var tydeligvis Mei han talte til. "Hvad bringer dig hid?" Han så sig lidt omkring, hun så ud til at være alene. Det virkede da alligevel mærkeligt, hvis man spurgte ham.

[Tang Mei]

Mei havde ikke mange venner, hun havde kun de to hun kunne spotte i enden af lokalet. Hun var ikke som Cassandra, som lyste et rum om når hun gik ind og fik alles opmærksomhed. Da hun fik øje på Ianto så hun surt på ham og himlede med øjnene over hans bemærkning.
"Varm kakao." Sagde hun og skævede så lidt. "Og du har ikke ret til at kalde mig en smuk trane." Påpegede hun med et lettere skeptisk blik.

[Ianto D. F. Goshawk]

Han så på hende og lagde hovedet lidt på skrå som en anden hundehvalp, som kiggede lidt uforstående på sin ejer. "Men.. hvorfor ikke? Du er er smuk go en trane er tegn på lykke, Det er et godt billede af dig." Det var en venlig kommentar, måske et kompliment. Han forstod ikke hvad galt der var i det. Måske havde hun en kæreste eller noget. 

Så lænede han sig lidt ind over baren. "Hei! to varm kakao tak!" Tjeneren bag disken nikkede og fandt to kopper frem. Imens vendte Ian sig imod Mei. "Så hvordan går det?"

[Tang Mei]

Mei kunne ikke holde hans hundeøjne ud og hun valgte derfor at se væk. Hvis hun ignorerede ham længe nok, kunne det være han holdt op med at opføre sig som en idiot.
Da han bestilt kakao til hende, blev hun en smule frustreret. Hun kunne godt købe sin kakao selv, hun var ikke fattig.
"Fint. Jeg har fået opgaven i Helbredelse tilbage og fik selvfølgelig topkarakter." Sagde hun med et lille smil og rankede sig lidt.
"Det bliver mine forældre glade for at høre. Hvilken karakter har du fået?" Spurgte hun og så på ham og forventede nærmest at han havde dumpet.

[Ianto D. F. Goshawk]

På nogen måder mindede hun ham lidt om det fyrværkeri mugglerne brugte, måske var det derfor de havde valgt at kalde det kinesere? Det måtte han snakke med sin bror Bedwyr C.F. Goshawk om en dag. Det kunne være sjovt. 
Mei så bestemt ikke tilfreds ud, hvilket han ikke forstod, han havde jo bare bestilt for hende. "Topkaraket... selvfølgelig." svarede han så til hendes spørgsmål. Jo han klarede sig godt i fagene, ingen problemer der. Så vendte han blikket mod hende igen. "Og hvad med dig? er du glad for resultatet?" Det var en vigtig ting i Ians verden at man gjorde tingene for sin egen skyld og på sin egen måde, frem for at gøre det for andres. Hvilken lykke ville det bringe?

[Tang Mei]

Mei var ikke helt sikker på om hun kunne tro på at han fortalte sandheden, men han var trods alt Ravenclaw og siden han overhovedet gik på Helbredelsesholdet, kunne han ikke være tabt bag en vogn.
"Jeg er glad når mine forældre er glade." Sagde hun med en højtidelig stemme og løftede hagen.
"Det eneste jeg bekymrer mig om er min familie. Det forstår du ikke, din type tænker kun på sig selv." Bemærkede hun og rynkede på næsen. Hun ville aldrig kunne lide en som ham.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ian følte egentlig de begyndte en ret god samtale, men så pludselig som lyn fra en klar himmel sendte hun ham en verbal lussing. "Undskyld Hva!? Du ved godt jeg har 3 søskende ikke? Jeg ville ikke gå med dette lommeur, hvis ikke de betød alverden for mig. " Han viste hende et lommeur, som han altid havde på sig. Det kunne forudenat vise tiden, vise hvor hans søskende var henne lige nu og hvad de lavede. "Du kender mig jo overhovedet ikke?"

[Tang Mei]

Det var ikke så tit Mei rødmede, men nu hun havde taget så grundigt fejl, blev hendes kinder svagt rosa og hun slog blikket ned. Hun havde opført sig som en klovn og burde undskylde.
"Undskyld Ianto." Sagde hun og bøjede hovedet, så hendes hår faldt ned foran hendes ansigt, inden hun rettede sig op.
"Det var ikke rimeligt af mig at beskrive dig på en usandfærdig måde." Bemærkede hun. Det her var ikke godt. Nu blev hun nødt til at være sød ved ham i et stykke tid, for at gøre op for den fejl hun havde lavet.

[Ianto D. F. Goshawk]

Ianto var en smule irriteret og var ikke meget for at tage imod hendes undskyldning. Han havde opført sig venligt og imødekommende over for hende og nu fik har bare kastet lort i hovedet. 
Heldigvis for Ianto blev de to kopper varm kakao stillet foran ham, så han kunne skubbe den ene over til hende. "værsgo. Beklager at jeg kun tænkte på mig selv i forhold til betalingen, men jeg håber du kan drikke den alligevel." hvorfor overhovedet gide en som Mei, måske var det derfor hun altid sad selv. fordi hun var ond mod folk. Han tog fat om koppen klar til at gå tilbage til sine venner hvor han var vellidt.

[Tang Mei]

Det her var slet ikke godt, han tog ikke imod hendes undskyldning og havde tilmed skaffet en kakao til hende. Hun lagde hurtigt nogle penge på disken, uden at tænke meget over hvor mange penge det var. I stedet tog hun fat i hans arm og mødte hans blik, lettere bedrøvet.
"Hvad skal jeg gøre for at du acceptere min undskyldning?" Spurgte hun og så ængsteligt på ham. Han kunne ikke bare sådan gå, mens han stadig var vred på hende. Det kunne hun ikke tillade, kun hvis det var det han virkelig ønskede.

[Ianto D. F. Goshawk]

Han havde ikke regnet med, at hun ville løbe efter ham. Langt fra. Han blev derfor meget overrasket, da han mærkede hende tage fat om sin arm. Derfor krævede det også lidt for at finde ud af hvad hun skulle gøre, ikke at han ville udnytte situationen på nogen måde, men hvad skulle han sige?

Så gik det op for ham, at det faktisk lå meget lige til. "Du kunne lade være med at tro du ved hvem jeg er. lade være med at anse mig for et monster. Jeg prøver jo bare at lære dig at kende." sagde han så ærligt. Han ville gerne vide mere om hende, men ikke hvis der gang på gang blev slået ud efter ham.

[Tang Mei]

Mei havde ladet sin kakao stå på disken og glemt alt om den. I stedet var hun løbet efter Ianto, noget hun ikke ville have gjort, hvis hun ikke havde talt sådan om ham.
Da han talte så hun ham i øjnene, men var dog en smule sammenoverbøjet, som om hun prøvede at gemme sig. Hendes blik var en stadig undskyldende.
"Okay." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe, mens hendes hjerte bankede hårdt.
"Jeg er ikke god til at lære folk at kende." Mumlede hun.

[Ianto D. F. Goshawk]

"Det siger du ikke." Lød det fra Ianto, denne gang dog med et lille smil på læben. Han var ikke sur på hende. hun havde jo sagt undskyld, op til flere gange. Han lænede sig dog ind imod hende så han ikke skulle snakke så højt. "lad mig give dig et råd, når nogen giver dig varm kakao, så lad være med at efterlade den på bordet." Han pegede op på den nu ensomme kakao der stod i baren. Det var selvfølgelig en fejl fra hendes side, men Ian kunne godt lige at skabe lidt sjov i alvorlige situationer.

[Tang Mei]

Det var underligt at han nu smilede, når han lige havde været så sur på hende. Hun var ikke helt sikker på om hun turde tro på at hun var tilgivet endnu, derfor var hendes blik stadig fyldt med usikkerhed.
Da han lænede sig ind mod hende, bevægede hun sig en anelse væk fra ham, men hans ord fik hende til at huske den varme kakao som hun hurtigt vendte sig om for at hente.
Hun kom tilbage og smilede en anelse til ham, hvorefter hun pustede lidt på den varme drik. "Tak." Sagde hun med et smil og bøjede hovedet.