Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 12:53:35 GMT 1
Den efterhånden velkendte følelse af rastløshed var steget op i Blair et par timer efter søndagsfrokosten. Hun havde siddet i opholdsrummet og lavet lektier, men havde hurtigt besluttet sig for, at der var vigtigere ting af tage sig til. Derfor lagde hun lektierne tilbage på sin seng i sovesalen, greb en mørkegrøn sweater, da skolen var meget koldere nu om dage, og sneg sig væk fra sine klassekammerater. Først havde hun vandret formålsløst rundt på korridorerne, men det var hurtigt blevet for kedeligt - og malerierne kiggede så mistænksomt - så hun besluttede sig for at okkupere et af de tomme klasselokaler. Det havde regnet i stride strømme siden tidlig formiddag, og da den unge grævling lukkede døren bag sig, var lyden af regndråber mod de farvede ruder den mest dominerende. Det dagslys der nu trængte igennem oplyste støvkorn der dovent svævede rundt i luften. Som hun holdt vejret, kiggede grævlingen rundt i lokalet, og snart fandt de blå øjne omkring fem tomme trækasser stående på gulvet. Et lille smil fandt vej til hendes læber. Som hun listede over trægulvet, fiskede hun sin tryllestav fem med højre hånd, og snart svævede alle kasserne oppe i luften. Kontrolleret stablede hun dem ovenpå hinanden, én efter én, men da det knirkede udenfor døren ind til lokalet, gav hun sådan et spjæt fra sig, at kasserne fløj i hver sin retning - alle med hver sit brag. Panikken glimtede i hendes øjne - var det fodtrin, hun kunne høre? Hun måtte finde sig et skjulested, men hvor?!
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Oct 29, 2018 13:52:01 GMT 1
Det dryppede stadig fra Dareons frakke, da han gik hen af den tomme korridor. Det havde været lidt af et chancespil at håbe på at han kunne nå fra Quidditch-banen og tilbage til slottet uden at blive gennemblødt. Der var selvfølgelig Varmluftsbesværgelsen, men hans fingre føltes helt frosne, og han ville ikke risikere at sætte ild i sit tøj ved at lave en forkert bevægelse med tryllestaven. Så det havde været en halvt gennemført løsning. En hurtig tur til opholdsstuen for at få varmen nok til at tørre tøjet nogenlunde, før han var taget videre. Han havde nogle lektier som skulle laves, og opholdsstuen var for livlig her på en søndag eftermiddag. Biblioteket ville også være for befolket til at han kunne koncentrere sig. Heldigvis var der de tomme klasseværelser på sjette sal.
Dareon havde været på vej ned af gangen, da han pludselig hørte adskillige brag inde fra et af klasseværelserne. Hans egne planer blev omgående lagt til side, da han med et bekymret udtryk i ansigtet rev døren til klasseværelset op. "Hallo? Er alt i orden?"
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 14:15:58 GMT 1
Nogen tog fat i dørhåndtaget, og Blair løb hen og dukkede sig under et bord. Hun kunne nu se et par ben i døråbningen. Personen kaldte ud.
Hvad er det, jeg laver, tænkte den unge heks for sig selv og tøvede et enkelt øjeblik længere, før hun rettede sig op og afslørede sit skjulested med vildt hår. Hun fandt den anden med blikket, som hun var ret sikker på ikke var en vejleder. "Det var bare et lille uheld," svarede hun affejende og samlede hænderne bag ryggen med staven i den ene hånd.
Hun løftede sig lidt op på tær og så ud over drengens skulder. Forhåbentlig var der ikke nogle andre, der havde hørt hende.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Oct 29, 2018 14:57:43 GMT 1
Dareon havde set gennem lokalet en enkelt gang, før det faldt på pigen som kom frem fra sit skjul under et bord. Havde det ikke været fordi han stadig var forvirret, ville synet måske have fået ham til at grine, men som det var nu, endte han bare med at smile skævt af hende.
"Det var da noget af et uheld." pointerede han med et blik på kasserne, som lå strøet rundt til alle sider. Det var helt klart dem, han havde hørt ude fra gangen. Han fangede hendes forsøg på at kigge over hans skulder, og han viftede beroligende med hånden. "Bare rolig, det var kun mig der hørte dig... gøre hvad det end var, du prøvede på." Denne gang brød grinet frem, inden han sendte hende et mere imødekommende smil. "Hvad var det, du lavede?"
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 15:51:59 GMT 1
Blair faldt ned på flade fødder igen med et lydløst, lettet suk. Hun tøvede lidt, før et lille smil fandt vej til hendes læber. "Jeg kedede mig bare," svarede hun og trådte et par skridt frem fra bag bordet. Hendes blik faldt mod den åbne dør igen.
"Hvis du lukker døren, kan jeg godt vise dig," tilføjede hun uskyldigt, uden nogle bagtanker - det var ikke faldet hende ind endnu, at hun var alene i et tomt klasselokale med en dreng.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Oct 29, 2018 16:36:48 GMT 1
Nu trak hun virkelig i hans nysgerrighed. Som for selv at sikre sig at der ikke var uvedkommende øjne som fulgte med, stak Dareon selv hovedet ud i korridoren, før han lukkede døren i, så han og pigen var efterladt alene i det tomme klasseværelse. Blikket faldt på kasserne som stadig lå strøet rundt. Hvad i alverden var der blevet undervist i her? Han rystede dén tankestrøm af sig, før den overhovedet kunne gå i gang. Han var lidt mere interesseret i hvad hun havde haft gang i.
"Alright, døren er lukket." Han lænede sig op af den lukkede dør med armene over kors, og et forventningsfuldt smil på læberne. Han betragtede hende med ansigtet lagt en smule på sned. "Du er... Blair, er du ikke?" spurgte han søgende. "Jeg tror jeg har set dig nogle gange i opholdsstuen." indskød han forklarende.
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 16:52:30 GMT 1
Blair var allerede klar til at forklare, hvad hun havde gang i, og måtte lukke munden, da den anden talte. Hun nikkede. Hun vidste også godt, hvem han var - Dareon Hunter, reservespiller for Quidditchholdet.
"Jeg har også set dig," sagde hun og først nu skød en rødmen op i hendes kinder, mens en irritation sekundet efter gnavede sig igennem over at føle sådan, og plettede kinderne ligeså. "Du er reservespiller for Hufflepuff," tilføjede hun og strøg en hårlok om bag øret. Staven lå forventningsfuldt i hendes hånd.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Oct 29, 2018 17:09:39 GMT 1
"Det er mig." bekræftede han med et muntert smil på læberne. Hvis han havde set hendes rødmen, så han ikke ud til at gøre noget for at kommentere på det. "Det er hyggeligt endelig at møde dig." indskød han med et smil, inden han skubbede sig selv væk fra døren igen. "Det var ikke min mening at afbryde dig. Fortsæt." bad han nysgerrigt, da han stak hænderne i lommerne, kun for at tage dem op igen. De var stadig fugtige efter turen ude i regnen.
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 19:40:38 GMT 1
Et smil fandt vej til heksens læber, og en lille sommerfugl begyndte at flagre i hendes mellemgulv - det var altid så spændende at bruge magi.
Da Dareon var kommet lidt nærmere, vendte Blair sig mod en af trækasserne, og med et elegant knæk i håndledet fik hun den til at svæve over gulvet. Stille og roligt bragte hun den ind i midten af rummet, mens regnen slog som trommer mod ruderne. Støvet forstyrredes og hvirvlede rundt. Efter nogle sekunder fulgte de andre kasser trop og stablede et nogenlunde lige tårn. "Det var bare det, jeg ville," sagde hun og så sig halvt over skulderen. "Måske ikke helt vildt spændende . . ." Det virkede pludselig helt antiklimaktisk, og hun flyttede lidt på sine fødder.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Oct 29, 2018 20:01:29 GMT 1
Spændt betragtede Dareon hvordan Blair fik kasserne til at svæve op i luften, og hvordan de begyndte at samle sig i et tårn i midten af rummet. Ansigtet blev lagt en smule på skrå, som han forventede at et eller andet ville ske, men det så ud som om tårnet havde været målet med hendes hemmelighedskræmmeri. Hendes egen indrømmelse fik ham til at grine dæmpet.
"Well... når man går og keder sig er det meste vel spændende. I hvert fald mere end at lave lektier." medgav han. Han kendte det alt for godt selv - og han stod med sine F.U.T.-eksamener i horisonten! "Selv om at jeg ikke ligefrem kan se hvorfor du ikke måtte blive set gøre det. Tror ikke man bliver fratrukket point for... tårnbygning." Han sendte hende et skævt smil. "Det kunne selvfølgelig gøres mere spændende hvis det i stedet for et tårn, var en... raket!" foreslog han, og lavede en egen bevægelse med sin tryllestav mod den nederste kasse, så den begyndte at svæve, med de øvrige kasser uroligt balancerende på toppen. Samtidig lavede Dareon egne raketlyde med munden for at færdiggøre illusionen.
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 20:29:44 GMT 1
Blair trak let på skuldrene og skar en tvivlende grimasse. "Jeg ved nu ikke . . ." mumlede hun og tappede tænkende stavens spids mod hendes kind. Da Dareon talte igen, vendte hun halvt kroppen mod ham, og der gik et øjeblik, før en mild latter undslap hende.
Underholdt betragtede den unge heks det svævende tårn og grinede lidt mere ved den andens raket-lyde. Ivrigt løftede hun sin stav igen og små nytårsraketter begyndte at suse frem og tilbage. "Nu lyder det mere som en raket," sagde hun med et skævt smil og så sig igen over skulderen.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Oct 29, 2018 20:50:42 GMT 1
Tilføjelsen af de små nytårsraketter som fulgte kasseraketten fik Dareon til at bryde ud i et latterfyldt grin, og han mistede koncentrationen om at holde kasserne svævende lige op, så det endte med at hele konstruktionen vendte sig sidelæns og faldt til gulvet med et brag. Det standsede dog ikke hans grin.
"Du må seriøst advare, før du gør det der, Blair! Jeg havde slet ikke set den komme." grinede han, indtil det lykkedes ham at rette sig op igen. Han havde fået helt ondt i maven af grin.
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Oct 29, 2018 21:09:43 GMT 1
Grævlingen formede et o med munden, da tårnet mistede balancen, og hun skyndte sig et par spring tilbage, inden kasserne ramte gulvet. Nogle af raketterne susede stadig rundt, og Blair kunne ikke lade være med at le selv. Nu hvor hun stod den anden nærmere, lagde hun mærke til, hvor høj han faktisk var i forhold til hende selv, men hurtigt derefter kom hun i tanke om alt det larm, de havde lavet, og hun løb hen til døren for at lægge et øre mod det.
Koncentreret lyttede hun, men det lod ikke til, at nogen kom. Hun rettede sig op og vendte sig mod den anden. Et bredt smil spillede på hendes læber. "Det må du undskylde - jeg skal nok advare dig næste gang," sagde hun og mente kun halvdelen af det alvorligt.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Post by Dareon Hunter on Nov 7, 2018 17:51:26 GMT 1
Imens Blair havde lyttet efter uønskede gæster, var det lykkedes Dareon at komme sig efter sit grin, og var ved at forsøge at få sat kasserne sammen, noget som kun blev gjort en lille smule mere besværligt med de små raketter som stadig suste forbi ham en gang i mellem. De ville forhåbentligvis forsvinde før de faktisk fik problemer for det. "Det går, det går." forsikrede han hende med et morende drag om smilebåndet. Det havde i det mindste været en god distraktion fra hans lektielæsning, om ikke andet. "Men du må virkelig revurdere hvad der kræver at gemme sig væk sådan her. Næste gang burde det være fordi du planlægger narrestreger! Og så må du hjertens gerne invitere mig." bad han med et grin.
|
|
Blair MacCailín
Cbox-navn
:
Josie
Alder
:
Femten
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Femte
Bopæl
:
Glasgow
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Skotsk
Status
:
Alene
Patronus
:
Kanin
Tryllestav
:
Lys ask
Kerne
:
Enhjørningehår
|
Post by Blair MacCailín on Nov 7, 2018 18:21:52 GMT 1
Blair trådte væk fra døren og længere ind i rummet igen. Hun så fra Dareon til kasserne og tilbage igen. "Egentlig burde jeg ikke lave narrestreger overhovedet," kommenterede hun og samlede hænderne bag ryggen. En raket fløj pibende over dem, og en mild latter undslap heksen. "Men jeg skal nok invitere dig næste gang," tilføjede hun og fandt den anden med blikket igen.
De fleste raketter var faldet til gulvet, men der var stadig et par, der stadig fløj lige så lystigt rundt.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.