Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 19:57:05 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 19:57:05 GMT 1
Undervisningen var færdig for dagen, og Dareon havde hårdt brug for den friske luft efter at have siddet indelukket i eliksirlokalet den sidste time. Det havde tydeligvis regnet, mens han havde været indenfor, at dømme efter den friskt lugt i luften, den mudrede jord og de våde blade som lå strøet over grusstierne rundt om slottet. Men det var alt sammen meget behageligt. Efteråret var nu engang Dareons yndlingsårstid. Han nød at se træernes blade skifte farve - naturens egen magi, som selv dem der voksede op i mugglersamfundet kunne nyde. Han trak på smilebåndet mens han trådte ud i det fugtige græs.
Slipset var blevet bundet op og gemt væk i tasken, og den øverste skjorteknap knappet op, så han følte han kunne få vejret ordentligt igen. Han havde ikke engang orket at tage turen til sin sovesal for at finde noget normalt tøj frem; han var gået direkte fra klasseværelset og ud. Han fandt en plet under et træ som var forholdsvis tør for den overståede byge, og slog sig ned dér, lukkede øjnene i, og lænede sig op af træets stamme. Al undervisningen var ved at tage al energien ud af ham, men det var hvad man kunne forvente af sit syvende og sidste år på slottet. Det var en bedrøvelig tanke han ikke havde lyst til at dvæle ved, så han begyndte i stedet åndsfraværende at pille i nogle græsstrå med fingrene. Lige nu havde han bare lyst til at... falde ned, og ikke tænke på noget.
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 20:05:12 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 20:05:12 GMT 1
Det var snart Allehelgens og Vera var derfor gået udenfor, for at finde ting hun kunne pynte sig med til den ide hun havde til sit kostume. De fleste af de andre piger på skolen, havde råd til at købe flotte kjoler og tingeltangel, men hun måtte altså bruge sin fantasi. Hun regnede i hvert fald ikke med at hendes far eller papmor, ville give hende penge til et fjollet kostume. Hun gik også rundt i sin skoleuniform, mest fordi det meste af hendes andet tøj var alt for upassende til Hogwarts strenge regler om påklædning.
Imens hun gik hvilede hendes blik på græsset og hun så slet ikke at hun var på vej i retning af en person der sad og pillede ved et græsstrå. Da hun pludselig så en sko, løftede hun sit blik og smilede en anelse. "Åh hej, jeg så dig slet ikke." Sagde hun med et smil. "Du har tilfældigvis ikke set nogle pinde med en smuk form? Jeg er igang med at samle nogle interessante ting til mit kostume."
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 20:15:15 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 20:15:15 GMT 1
Dareon, som selv så ud til at have været på vej langt væk i sine egne tanker, lagde selv først mærke til pigen da hun næsten gik ind i hans ene udstrakte fod. Omgående løftede hans blik sig, og et smil gled over hans læber. "Nårh, det gør skam ikke noget. Jeg var i gang med at øve mig i en camouflage-besværgelse. Det virkede!" Spøgen blev fuldt med et venligt grin, inden han skubbede sig op fra græsset så han ordentligt kunne hilse på pigen, som, at dømme efter hendes uniform, var en Ravenclaw. "Pinde med en smuk form?" spurgte han en anelse usikkert, og skævede en smule omkring sig, men i den umiddelbare nærhed kunne han ikke rigtig se nogen. "Ikke lige for øjeblikket, men hvis du har brug for et sæt ekstra øjne kan jeg hjælpe dig med at lede. Hvad skal du klædes ud som?" spurgte han nysgerrigt. Det ville altid hjælpe med at finde passende pinde. Han rakte en hånd frem mod hende. "Hej, forresten. Jeg tror ikke vi har mødt hinanden, har vi? Jeg hedder Dareon."
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 20:26:09 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 20:26:09 GMT 1
Han var sørme en sjov en, tænkte hun og grinede en anelse over hans lettere kiksede spøg. Derefter fulgte hun ham med blikket, da han rejste sig og lyttede til alt det han sagde, som var en hel del. "Åh, en form for skovalf tænkte jeg. Det er lidt abstrakt." Sagde hun med et smil og strøg håret om bag sin skulder, med hovedet lidt på skrå. "Mit navn er Vera." Bemærkede hun med sin tykke irske accent og tog imod hans hånd og gav den et blidt klem. "Du må meget gerne hjælpe mig, hvis altså ikke du har andet at lave. Jeg vil nødigt spilde din tid." Sagde hun og så ham i øjnene.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 20:39:06 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 20:39:06 GMT 1
"En skovalf?" Dareon nikkede tankefuldt, mens han forsøgte at forestille sig hvordan de så ud. Han havde hørt om skovalfer fra eventyrene da han var lille, men han var faktisk ikke sikker på om de faktisk eksisterede i den magiske verden. Det havde været en af de mere besværlige elementer, da han kom til Hogwarts; finde ud af hvad der kun var magisk, hvad der var muggleropfindelser og hvad der var begge. "Alright, så har jeg da et vist billede af hvad jeg skal se efter... tror jeg." Han grinede let, inden han trak sin taske op fra græsset og smed den over den ene skulder. "Hyggeligt at møde dig, Vera. Og nej nej, du forstyrrer skam ikke. Jeg har nok nogle minutter til gode før jeg har min næste periode hvor jeg ikke skal lave noget. Og sådan her får jeg i det mindste lavet noget produktivt." Han trak i et kækt smil, og gjorde mine til at begyndte at traske gennem græsset. Hvis de skulle finde nogle ordentlige pinde måtte de næsten over i nærheden af skoven. "Så, du laver altså dit kostume selv?"
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 20:47:25 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 20:47:25 GMT 1
Det var stadig ikke sikkert hvordan hendes kostume ville ende op med at se ud. Det ville komme an på hvad hun fandt, som altid var hun ikke så interesseret i planlægning, men lod tilfældighederne styre hvad der i sidste ende skete. "Så længe det er nogle pæne ting." Sagde hun med et skævt smil og trak på skuldrene. "Det gør jeg ja." Bemærkede hun, uden at sige mere om hvad grunden var. Det var ikke så fedt at indrømme at man ingen penge havde. Specielt når alle andre var så priviligerede. Derefter bøjede hun sig ned og samlede en lille sten op, med et hul i. "Se den her er fin." Sagde hun og smilede skævt, mens hun løftede hagen og kneb øjnene sammen for at se igennem hullet. Derefter lagde hun den ned i sin taske og vendte blikket mod græsset igen.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 20:58:01 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 20:58:01 GMT 1
"Fedt. Det gør jeg også selv." fortalte han med et drag på smilebåndet, mens han fulgte hendes anvisninger, og granskede græsset efter alt som kunne kaldes 'pænt'. "Det er jo min sidste allehelgensaften på Hogwarts, så jeg ville prøve at gøre lidt mere ud af det i år. Så jeg har fundet en gammel, laset kappe og nogle plasticskelethænder jeg fandt i en mugglerforretning hjemme i Manchester, og bruger det til at lave et Dementor-kostume." Han lød meget tilfreds med sin egen indsats. Han mente selv at det var et kostume som var simpelt, men effektivt. Og det ville være sjovt at se om han ville kunne skræmme nogen med det. "Jeg skal bare have øvet mig på at lyde som dem, men jeg synes ikke bøgerne eller professorerne beskriver det særlig grundigt."
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 21:10:57 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 21:10:57 GMT 1
Et øjeblik var hun ved at bøje sig ned efter en pind, men da han sagde han også selv lavede sit eget stoppede hun op og så på ham med lidt mere nysgerrighed. "Det lyder spændende." Sagde hun med et smil og rynkede derefter øjenbrynene lettere tænksomt over hans ord. "Der er vel heller ikke så mange der ved det længere." Bemærkede hun. Heldigvis var de holdt op med at bruge dem i Azkaban. "Såeh du er også mugglerfødt? Altså, det er jeg nemlig." Hun slog blikket ned et kort sekund, fordi det var en smule hårdt for hende at indrømme, med alle de ting der foregik på skolen og ude i det magiske samfund.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 21:19:47 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 21:19:47 GMT 1
"Halvblod." svarede han prompte, uden den mindste skam over hvad fuldblodsfanatikere nok ville kalde 'urent blod'. Han gik ikke så meget op i den slags. Han kendte fuldblodsmagikere som var de rareste mennesker i verden i lige så stor grad som han kendte mugglerfødte han ikke ville ses i nærheden af. Det kunne lige så nemt gå den modsatte vej, men når det kom til blod var Dareon sådan set ligeglad. "Hvis vi skal være helt præcise er jeg nok mere kvartblod. Min far er halvblodstroldmand, og min mor er muggler. Måske er det dér vi har det med at lave vores egne kostumer fra. Det virker til at være noget som mugglere fandt på." foreslog han tankefuldt. Det var stadig sært for ham at omtale det som 'muggler', som om det var noget fremmed for ham, til trods for at han de første elleve år af sit liv havde levet i lykkelig uvidenhed om den magiske verden. Hans blik faldt på en kroget pind i græsset, og han samlede den op og rakte den frem til Vera. Det så ud som om den var groet i en retning som næsten havde fået den til at gå ind i en spiral, men den var knækket af før den nåede særlig langt. "Kan den bruges?"
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 21:38:28 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 21:38:28 GMT 1
Vera havde masser af skam. Hun kunne dele ud af det til folk, hvis det ellers var noget andre ville have. Hun løftede øjenbrynene let over hans ord, det var sjældent hun mødte nogen med den kombination. Det fik hende til at smile en anelse. "Måske fordi vi ikke kan trylle og forvandle ting og sådan." Sagde hun med et skævt smil. "Det tror jeg den kan." Bemærkede hun en smule begejstret og tog imod den, mens hun strøg sit hår om bag ørene. "Jeg har aldrig været i Manchester, er det en god by at bo i?" Spurgte hun og så lidt undersøgende på ham. Det var bedre hvis hun stillede spørgsmål til ham, for så ville han ikke spørge ind til hendes liv. Det var altid så svært at snakke med folk om.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 21:52:07 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 21:52:07 GMT 1
Det var Dareons tur til at løfte et øjenbryn, og kiggede forvirret på hende. Han formåede at lægge to og to sammen. Han var måske ligeglad, men han vidste at mange på skolen ikke delte hans syn på blod. Måske havde Vera været ude for et møde med en af fuldblodsfanatikerne. Han trak i et sympatisk smil. "Du er da på Hogwarts, er du ikke? Så du kan trylle og forvandle ting og sådan, ikke?" Mere sagde han ikke om den sag. Der var ingen grund til at grave unødvendigt i et emne hun tydeligvis ikke var komfortabel med. "Altså... Manchester er det eneste sted jeg har boet, udover Hogwarts. Så jo, jeg kan ikke rigtig sige det er en skidt by at bo i." Han granskede hende en smule. "Jeg tager vel ikke meget fejl af din accent, hvis jeg siger du er irsk, gør jeg? Hvorfra?" spurgte han nysgerrigt.
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 22:00:37 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 22:00:37 GMT 1
Det var sandt at hun gik på Hogwarts, men Vera havde aldrig følt sig særlig inkluderet i det magiske samfund. Specielt ikke nu, hvor det var så tydeligt for hende, at hun ikke var det samme som en fuldblodsmagiker. Engang imellem havde hun mest lyst til bare at give op og smutte fra skolen. "Galway." Svarede hun og blev med det samme lidt distanceret. Hun var ikke den bedste til at åbne sig op for andre og specielt ikke drenge. "Det er også en fin by at bo i. Jeg har ikke rigtig boet så mange andre steder heller." Svarede hun og trak på skuldrene. Hun havde rejst i Amerika med sin mor, men hun havde ikke ligefrem boet der.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 22:18:49 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 22:18:49 GMT 1
Igen nikkede Dareon, selvom han rent faktisk ikke var sikker på hvor i Irland Galway overhovedet lå. I det mindste var han sikker på at det rent faktisk lå i Irland. "Vi er virkelig ikke særlig berejste, er vi? I en verden med koste og Susenetværk, og vi har nærmest ikke forladt vores hjembyer." Han smilede en smule selvironisk af sig selv. Det virkede jo næsten som en spildt mulighed, hvis man tænkte dybere over det.
De var efterhånden begyndt at gå langt med træerne som udgjorde grænsen til Den forbudte skov. En gang i mellem kiggede han ind mellem træerne, og fangede sig i at forestille sig de væsner som fandtes derinde. Han modstod fristelsen til at træde de ekstra skridt tættere på, og vendte i stedet opmærksomheden tilbage på Vera. "Hvad er du, sjette årgang?" spurgte han søgende. Han var nogenlunde okay til at bedømme alder, men han kunne i hvert fald sige med sikkerhed sige at hun ikke var fra hans årgang. Han havde ikke set hende i nogen af hans timer med Ravenclaw.
|
|
Vera M. Selwyn
Cbox-navn
:
Gwen
Alder
:
Sytten
Kollegie
:
Ravenclaw
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
London
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Irsk
Status
:
Gift
Tryllestav
:
Kristtorn
Kerne
:
Enhjørningehår
Karakterark
:
Link
|
Unwind
Oct 21, 2018 22:27:05 GMT 1
Post by Vera M. Selwyn on Oct 21, 2018 22:27:05 GMT 1
Vera holdt sig på god afstand til skoven, hun turde ikke engang træde i nærheden af den. Hun havde hørt historier om, at der var kæmpestore edderkopper derinde og bare tanken fik hende til at gyse. Den magiske verden var altså så underlig. Hvorfor lavede man en skole lige ved siden af en masse store edderkopper. Hans spørgsmål distraherede hende fra de lidt skræmmende tanker og hun smilede næsten taknemmeligt. "Sjette årgang. Ja." Sagde hun og samlede en pind op. "Er du syvende årgang?" Spurgte hun. Han lignede i hvert fald ikke en på femte og hun kunne ligesom ham også konkludere at han ikke gik på samme årgang som hun gjorde.
|
|
Dareon Hunter
Cbox-navn
:
Dareon
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Halvblods
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
Alene
Tryllestav
:
Elletræ
Kerne
:
Dragehjertestreng
|
Unwind
Oct 21, 2018 22:38:38 GMT 1
Post by Dareon Hunter on Oct 21, 2018 22:38:38 GMT 1
"Yeah," svarede han i et langtrukkent suk. "selvom jeg godt ville have svaret noget andet. Jeg kommer til at savne slottet når jeg går ud. Og så er der selvfølgelig F.U.T.-eksamenerne." indskød han megetsigende. Vera var i det mindste heldig nok til at hun havde et fuldt år før hun overhovedet skulle tænke på det. Personligt synes Dareon at han druknede i lektierne, professorene gav ham. "Men hvis jeg spiller mine kort rigtigt kommer jeg tilbage en dag. Og så er det min tur til at dele lektier ud." tilføjede han med et voksende smil på læberne. En hånd hævede sig for at prikke til en udstikkende gren fra ét af skovens yderste træer. Bladene var begyndt at falde, så flere af grenen var allerede bare, og skovbunden fulde af blade i alle farver mellem rødlig og gylden. "You know, et alfekostume kunne bruge sådan nogle blade." påpegede han sigende.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.