Gløden

[Lucas Selwyn]

Til Vera M. Selwyn

Lucas havde ikke rigtig vidst hvad han skulle gøre med beskeden om efterfesten. Han havde ikke nydt den egentlige fejring i storsalen og kunne mærke hvor indebrændt han efterhånden var ved at være. Han kunne slet ikke holde fokus og nogen gange brændte lysten til opgør så meget at ordene nærmest var ved at skubbe sig ud af halsen på ham.

De var godt inde i festen under Gregory, og Lucas lå henslængt i en sofa med en øl i hånden. Han havde fået en del at drikke og så vidt han kunne registrerer var han ikke den eneste der havde. Han blev lidt mere modig da han rejste sig og gik direkte i retningen mod Vera.

[Vera M. Selwyn]

Det havde været en lang aften. Vera havde brugt første del på at være nervøs over at skulle spille for skolen og da det så skete, havde hun følt sig som om hun gled på en bølge af energi. Hendes humør havde stukket i så forskellige retninger, men da koncerten var ovre og hun ikke kunne gå over og snakke med Lucas, var det svært. Hun havde dog gjort som hun skulle og holdt sig på afstand. Selv til efterfesten havde hun nærmest ladet som om hun ikke kendte ham.

Nu var hun på vej over for at hente en øl, men i samme øjeblik så hun Lucas bevæge sig i øjenkrogen. Hendes hjerte bankede hurtigere da hun indså han gik hen mod hende. Det føltes som om hun var ved at besvime, men hun vendte sig alligevel mod ham og så ham i øjnene.
"Lucas." Hviskede hun og strammede grebet om sin øl.

[Lucas Selwyn]

"Jeg burde slet ikke have været kommet, men jeg måtte se dig." hviskede Lucas. Han håbede inderligt at alle de andres blikke og opmærksomhed var et andet sted end på ham. Der var trods alt mange forskellige typer, og hvis ikke man kunne more sig her, hvor kunne man så.

"Dans med mig." De havde ikke haft mulighed for det i storsalen, men her kunne de måske forsvinde lidt i mængden?

[Vera M. Selwyn]

Egentlig var Vera også overrasket over han var her, men hun havde det også med at glemme at han var i familie med Imrah. Det virkede så underligt, fordi de var så forskellige. Hun smilede dog lidt over hans ord og bed ned i sin underlæbe. Det varmede hende sådan indeni.
"Okay." Sagde hun lidt overrasket og blottede tænderne i et smil. Derefter gled hun forbi ham og hen til et sted på gangen, hvor der var nogen der dansede. Diskret tog hun hans hånd og førte ham med sig. Alle var alligevel så berusede.

[Lucas Selwyn]

Lucas ignorerede med vilje alle de andre. Til hans held var der ikke særlig mange der skænkede dem nogen blikke, og han håbede de var så berusede at de ikke engang kunne lægge to og to sammen. Det var rart at være sammen med Vera, selvom han godt vidste at han ikke åbenlyst kunne kysse hende så fik han alligevel smag for hvad de kunne have i vente hvis de tog det næste store skridt.

Han bevægede sig let til musikken og kunne mærke jo tungere hovedet blev jo mere rykkede han sig længere væk fra de andre dansede og tættere på mørk krog hvor de kunne have lidt privatliv.

[Vera M. Selwyn]

Opmærksomt dansede hun til den afdæmpede musik, forsigtig med ikke at komme for tæt på ham. Hun var stadig nervøs for at han ville blive vred, hvis hun gik længere end han turde. Langsomt gik det dog op for hende, at han bevægede sig længere væk fra de dansende og til sidst, trådte hun ind i mørket og mærkede væggen mod sin ryg.

Det gjorde hende en smule anspændt, for hun var usikker på hvad han ville gøre nu. Selvom de stod i skyggerne, var hun ikke vant til han viste interesse for hende offentligt og uforudsigeligheden i hans handlingsmønstre gjorde hende underligt nervøs. Forsigtig rakte hun ud og strøg en lille lok hår væk fra hans pande. En hurtig bevægelse, som kun varede et øjeblik.

[Lucas Selwyn]

Lucas tog blidt fat i hendes hånd og kyssede den blidt. Et lille smil sneg sig frem på hans læber før han tog det sidst skridt mod hende og gjorde afstanden mellem dem mindre. Han vidste godt at i forhold til Hogsmeade ville øjeblikket syntes alt for kort.

"Det er ikke meget jeg kan give dig" hviskede han stille før han lænede sig ind mod hende for at kysse hende.

[Vera M. Selwyn]

Hendes hjerte bankede hårdt da han gik tættere på hende og hun smilede en anelse. Da han talte, blottede hun sine tænder i et lidt større smil og skulle til at svare. I samme øjeblik kyssede han hende og hun kunne ikke rigtig gøre andet, end at lukke sine øjne i og gengælde kysset med en grad af inderlighed der afslørede hvor sjældent de kunne gøre det. Nu han var så tæt på hende, havde hun svært ved at give slip på ham. Hele verden forsvandt omkring hende, måske eksisterede den i virkeligheden slet ikke.

[Lucas Selwyn]

Lucas ville lyve hvis han sagde at han ikke altid tænkte på Vera. Han var inde i en periode hvor han knapt nok kunne få nok. Han havde indrømmet for længst at det måtte skyldes forelskelsen, men det var stadig underligt. Der gik så mange ting igennem hans hoved om fremtiden at han ikke altid kunne holde ud at leve i nuet. Havde det ikke været for heksen foran ham.

Tanken fik det til at trække skævt op i et smil. Han trak hovedet lidt tilbage. "Jeg kan ikke vente til næste Hogsmeade tur" mumlede han

[Vera M. Selwyn]

Det var hårdt at hun ikke kunne få mere end et kys. Da han trak sig væk, følte hun allerede at hendes hjerte sank i livet på hende. Hun smilede en anelse over hans ord og så ham i øjnene.
"Også mig." Sagde hun og trak øjenbrynene sammen. "Hvad synes du om vores koncert?" Spurgte hun med et undersøgende blik og håbede på at han havde kunne lide det. Hans mening betød ret meget for hende.

[Lucas Selwyn]

Lucas måtte indrømme at han ikke havde lagt mærke opmærksomthed i noget af det der var foregået i storsalen. Naturligvis havde han hørt bandet spille, men lod kun til at have øje for Vera. Når han betragtede hende i sit stille sind hørte han dog ikke altid efter. Dog kendte han kendte talent, men var ligeglad med de andre.

"Du var dejlig" han sendte hende et skævt smil. Lucas var nok mere til det klassiske. Hvor end engelsk det end var så var det hvad han var bragt op i, og det var ikke nogen der ændrede sig over natten. - Havde Vera bare siddet ved klaveret havde han måske syntes mere om det.

[Vera M. Selwyn]

Det var nok til at få Vera til at smile bredt. Hun havde ikke så meget behov for at han også syntes om de andre i bandet. Det var ikke sikkert at de ville være et band om et par år, når Imrah gik ud og hans familie nok ville blive tossede hvis han valgte musik som en karrierevej.
"Tak." Sagde hun med et svagt smil.
"Vil du stadig gerne tilbringe julen sammen?" Spurgte hun nysgerrigt og så ham i øjnene.

[Lucas Selwyn]

Lucas ville tilbringe en evighed sammen med Vera hvis han kunne. Jo tættere de kom på december måned jo mere stresset blev han. Til trods for at der ikke var noget han hellere ville end at tilbringe julen sammen med hende, vidste han også at problemerne ville komme efter dem hvis ikke de passede på.

"Jeg har tænkt over noget.." startede Lucas idet han fandt hendes hånd. "Mine forældre ville aldrig tillade at du trådte fod i vores hjem. - Men måske vi kan være hos din far?" Hans originale plan var at de bare skulle være dem. Men han havde en så stor lyst til at være i et rigtigt forhold med Vera at rent faktisk havde lyst til at møde hendes familie.

[Vera M. Selwyn]

Det var virkelig forbløffende de ord der kom hen over Lucas' læber. Et langt øjeblik troede hun at hun havde hørt forkert og hun endte med at stirre måbende på ham.
"Du vil hjem til mig?" Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe. Hun forestillede sig Lucas, personen der havde rynket på næsen over den mad hun havde fundet til dem i Irland, stå i det lille snuskede køkken og hilse på hendes far, som sikkert havde været ude og drikke dagen før.
"Jeg tror ikke rigtig min familie kan leve op til dine levestandarder." Bemærkede hun og så uroligt på ham.

[Lucas Selwyn]

Lucas betragtede Veras ansigtstræk. Hun var bedårende når hun blev nervøs. Han trak en dyb indånding og strøg let et par enkle fingre over håndryggen. "Jeg vil ikke være som mine forældre. Min opførsel i sommers.." Han tav og slog blikket ned.

"Det var uacceptabelt." Han bed ned i underlæben og søgte hendes blik. "Jeg vil hele dig. Nok vil mine forældre ikke accepterer din, men jeg vil i det mindste gøre mit for at imødekomme din" han klarede halsen en smule.