|
Post by William Percyval Dean on Oct 16, 2018 21:39:15 GMT 1
Aurora Lionell NorthHan førte kort hånden gennem det viltre, brune hår, inden han stak den i lommen igen. Ryggen lænede opad den kølige stenmur, imens hans blik vandrede utålmodigt over omgivelserne på første sal. Ved siden af ham var døren indtil Forsvar Mod Mørkets Kræfter. Der var undervisning nu. Så han ventede på at det var slut, så eleverne i klasselokalet begyndte at strømme ud og han kunne snige sig ubemærket hen og stjæle lige præcis den person, som han ledte efter.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 18, 2018 7:16:37 GMT 1
Aurora havde netop afsluttet en time i Forsvar mod mørkets kræfter, det havde været enormt spændende og lærerigt, og hun sad netop op skrev de sidste notater ned, men hun mærkede at dem omkring hende begyndte at rejse sig. Selv fik hun sat detsidste punktum og Rejste sig for at pakke tasken. Høfligt sagde hun farvel til professoren, før hun begav sig ud af klassen.
Der var tid nu til, at hun kunne sætte sig op i opholdsstuen og få ordnet sin ost, som netop havde taget skade af sidst trænings session, men så langt nåede hun ikke. Ude på gangen fik hun øje på en dreng, hun ikke havde set siden i sommers. Eller det ville sige hun havde set glimt af ham hist og her på skolen, men ikke snakket med ham.
Gad vide hvad han ville? Bare det nu ikke havde noget at gøre med de kys hun havde delt med Ennis Wood eller den samtale hun havde haft med Edmund Nixon. Okay samtalen havde da været ganske uskyldig, men alligevel.
Lidt usikkert begyndte hun at pille ved en lok af sit hår, som hun tilbagelagde afstanden mellem dem. "William.. Hej.. Du plejer da ikke at have time her nu. Gør du?"
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Oct 18, 2018 16:52:43 GMT 1
Will havde aldrig været en tålmodig person, men han holdt da godt ud, synes han selv. Endelig gik døren til lokalet op og eleverne begyndte at dukke op. Williams blik gled over mængden der strømmede forbi, men Aurora var ingen steder at se. Han stod bare lidt uforstående, idet mængden tyndede ud. Gad vide om hun overhovedet var til time? Han skulle lige til at gå ind i lokalet for at se om hun stadig var derinde, men så dukkede hun pludseligt op. Han smilte lidt for sig selv, da han bevægede sig over til mod hende.. Han havde nok smilt lidt bredere, havde det ikke været for den usikre adfærd som hun indtog, da hun fik øje på ham. Det var da underligt. Selvom han ikke rigtigt lige forstod hvad det gik ud på, så slog han det bare lidt hen og stak hende i stedet et muntert smil, idet han kort rystede på hovedet. "Nah, jeg kom nu også mere for at finde noget lidt mere spændende." - "Har du tid?"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 18, 2018 17:09:51 GMT 1
Hun stirede lidt på ham. Noget lidt mere spændende? Kunne det være hende han mente? Uanset lod hun hår være hår og smilede så til ham. "Ja, det har jeg. Hvad slags spænding leder du efter?" Spurgte hun så og glemte alt om den usikkerhed der havde været før. Det var ligegyldigt nu.
Så kiggede hun lidt afmålene på ham. i sommers havde hun ikke tænkt over at han jo egentlig var en årgang under hende, men det var han. Ville det have nogen betydning? Sikkert ikke. Lige nu var hun hvert fald ligeglad. Hun ville finde ud af hvad han ville.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Oct 18, 2018 18:50:56 GMT 1
Drengen tiltede blot hovedet lidt uforstående på sned, da han bemærkede at hun for et øjeblik blot stod og stirrede på ham. Det var ligefør han blev bekymret, men så trak hun så et smil og han tog sig selv i at gengælde det. Det blev en tand bredere da han ligesom fik fornemmelsen af, at hun slappede mere af og ikke virkede så usikker mere. "Fedt, er du op til en skovtur?" Spurgte han i en lidt hemmelighedsfuld toneleje, i stedet for at besvare hendes spørgsmål.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 18, 2018 18:59:03 GMT 1
En skovtur? Der kunne da vel ikke være så meget spændende i en skovtur. Selvfølgelig, når hun tænkte på deres "næsten-date" i sommers, så havde det jo været ret interessant. Mon ikke også dette her ville blive det så?
Uanset ville hun ikke sige nej til William, ikke når de nu endelig snakkede sammen igen. "En skovtur ja, det lyder fint. Har du.. mad med så?" Spurgte hun lidt nysgerrigt. Hun ville gerne vide præcis hvad rammerne var, bare lige for en sikekrhedsskyld. "Hvor skal vi overhovedet hen?"
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Oct 18, 2018 20:25:41 GMT 1
Will måtte klø sig lidt akavet i nakken. "Naah.. så smooth var jeg ikke lige." Grinte han lidt. Sådan noget havde han selvfølgelig ikke overvejet i farten. Det var egentlig typisk ham, han fik en god ide og begav sig straks afsted uden liige at overveje de små detaljer. "Hvis du er sulten, kan vi måske snige os ned i køkkenet. Det varer nok lidt tid inden vi er tilbage igen, når vi først er taget afsted." Sagde han og trak lidt på en skæv mine. Smilet kom dog frem igen, da hun blev nysgerrig på hvor de skulle hen. "Du sagde i sommers at du manglede lidt spænding? Jeg har fundet stedet. Kom!" Sagde han og holdt en hånd ud mod hende, idet han vendte sig om for at gå.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 18, 2018 21:04:10 GMT 1
Aurora kunne ikke lade være med at grine af ham. Det var selvfølgelig sødt ment, men alligevel. Han var så flyvsk, det var simpelthen skønt. "vi må fange noget mad i skoven så. Lad det blive en del af spændingen hvordan vi bliver mætte." Sagde hun bare. Det var langt bedre end at skulle forbi køkkenet først. Hvis de gjorde det, så var turen ødelagt. Hvert fald hvis man spurgte hende.
Hun blev faktisk ret imponeret over at han huskede på hvad hun havde sagt i sommers, det var længe siden efterhånden jo. "Helt sikkert mere spænding. Særligt sådan som det har været her på skolen." Hun tænkte selvfølgelig på alt det med at hun snart reelt ville få en stedmor og skulle være storesøster. Han rakte hånden ud og et øjeblik huske hun tilbage på i sommers. Det ville først være en date hvis de holdt hinanden i hånden... Det havde hun sagt den gang, det og så at de kyssede. Med et smil tog hun hans hånd. Der skulle bestemt ikke meget overtalelse til!
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Oct 18, 2018 22:16:20 GMT 1
Han skød begge øjenbryn op ved hendes kommentar om at de måtte fange noget i skoven. "Touché, frk. North." Sagde han med en blanding af overraskelse og interesse. Det havde han nok alligevel regnet hende for 'pæn' til, men det var kun en behagelig overraskelse. William smilte bredt, da hun tog hans hånd. Han mindedes også kort hvad hun havde sagt dengang, så mon ikke det kunne gå for at være en officiel date nu? Han førte hende hurtigt gennem slottets gange og rum og ud til udendørs arealerne. Istedetfor at gå langs stierne eller op langs drivhusene, styrede han dem i en flot bue udenom. Chancen for at blive set, ville på den måde være mindsket, selvom der ganske vist var et længere stykke at gå. Da de nåede til en grænse af store, gamle stammer, der markerede starten på den forbudte skov, stoppede han op og så mod hende. "Klar?" spurgte han med en udfordrende stemme og et hævet bryn.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 18, 2018 22:31:01 GMT 1
Hun fulgte troligt med ham helevejen og nød ideen om at snige sig omkring, det var lige hvad hun havde brug for. Hun kunne derfor heller ikke skjule sit smil, da de nåede kanten af den forbudte skov. Det her ville klart blive det hele værd.
På vejen have hun haft tid til at overveje dates og ikke dates, og var nået til en beslutning om hvad dette her var. Hun lænede sig derfor lidt ind imod ham, har var alligevel ingen der ville kunne se dem. Så gav hun ham et kys på kinden. "For held og lykke. Jeg er helt klar." sagde hun så og smilede, spændt på hvad de ville opleve. Hun vidste der var alt fra edderkopper på størrelse med heste og også kentaurere i skoven, hvad mon de ville få at se?
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Oct 19, 2018 20:30:22 GMT 1
William havde været inde i skoven før. De få gange, der var mulighed for det. At blive snuppet derude var jo direkte til bortvisning. Var det ikke? Alligevel kunne han ikke stille nysgerrigheden før end han selv havde sat sine ben der. Men han havde ikke været langt inde. Det var et farligt sted... og at tage en pige med, i form af en date.. Ja, det var nok også kun William der fik sådan en ide (xD). Men Aurora fulgte troligt med, og hun gjorde ingen protest da han stoppede op ved skovbrynet. I stedet placerede hun et kys på hans kind og gav klart udtryk for at hun ikke havde fortrudt. Will hævede det ene bryn, men trak på et smil der både var drillende, med samtidig lidt udfordrende. "Jamen, lad os se hvad vi finder" Sagde han så og kigger sig hurtigt over skulderen, inden han bevægede sig mod den mørke skov. "Har du været herinde før?"
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 19, 2018 21:10:57 GMT 1
Det var trods alt reglen for en date. De skulle holde i hånd og der skulle være et kys. Nu var de officielt på date. Aurora nød det og tænkte slet ikke på om det kunne være farligt, det var der ikke plads til. "Aldrig. men jeg regner med jeg er i trygge hænder." Hun klemte blidt hans hånd og gik tættere på ham. Hun glædede sig ærligt til denne tur med William, det kunne kun blive en god oplevelse, medmindre de selvfølgelig blev spist af edderkopper eller sådan noget.
|
|
|
Post by William Percyval Dean on Oct 20, 2018 22:55:32 GMT 1
Trygge hænder? Shit. Det kunne William jo ikke garantere. Det var jo trods alt den forbudte skov, som jo var forbudt af en årsag. Okay, han var ret godt kørende bogligt og var medlem af duelklubben. Men.. skoven husede jo alt fra gigantiske edderkopper til varulve til trolde og kentauerer. Han kløede sig lidt i nakken med den frie hånd, idet han lo stille. "Well.. hvor fristende det end kunne være at sige, at man har totalt tjek på det. Sååeh.. er det kinda.. et farligt sted." Sagde han, med et lidt akavet smil. "Og hvis jeg skal være ærlig, så har jeg aldrig sendt end kentaur eller varulv på flugt før." Ja, sådan var det nu engang. Han så lidt mod hende "Fire øjne er bedre end to, så du må hjælpe mig med at holde et vågent øje" Sagde han og blinkede drilsk med det ene øje.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Oct 20, 2018 23:11:21 GMT 1
Aurora stoppede op og så på ham. Det lød næsten som om han aldrig havde været i skoven før. Et øjeblik kiggede hun tilbage mod slottet, var det overhovedet sikkert det de havde gang i her? Hvis de blev opdaget ville de virkelig være i problemer! Hun rystede det dog af sig og smilede i stedet til William. "Lad os passe på hinanden så. og værebare lidt forsigtige." Foreslog hun så og trådte helt hen til ham, så det stod næsten helt tætte, det føltes mere trygt. Han duftede godt lagde hun mærke til så. Det fik hende til at smile lidt. "William. Du ved den gang i sommers... Jeg har tænkt meget på det siden"
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.