Post by Bedwyr C.F. Goshawk on Oct 16, 2018 1:25:30 GMT 1
Bedwyr Cadwalader Flume Goshawk
KALDENAVN Bedwyrs navn er ret kort i forvejen og har aldrig rigtigt lagt op til forkortelser. Dog har han altid måttet grine lidt af de varianter af det, der kommer når folk prøver at udtale det.
FØDSELSDATO 20-03-2002
ALDER Treogtyve
NATIONALITET Walisisk og skotsk
BLOD Halvblods
SOCIAL STATUS Bedwyrs familie er middelklasse. De har aldrig manglet noget og der har altid været overskud, både økonomisk og følelsesmæssigt, til at give både børn og voksne, alt de havde brug for.
Udseende
FACECLAIM Dacre Montgomery
UDSEENDE Bedwyr er ret normal af højde og atletisk slank, ind imellem på grænsen til lidt for tynd, da han har tendens til at glemme at spise ordentligt når han først bliver optaget af et eller andet nyt projekt. Han har ret almindelig brunt hår og skæg, men begge dele bliver holdt pænt. Han har klare blå øjne, i et ansigt domineret af skarpe træk. I det store hele vidner hans fremtoning om, at han ikke er helt ligeglad med sit udseende, hverken rent fysisk eller i sin påklædning.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Ansat i ministeriet som efterforsker for Kontoret for misbrug af mugglergenstande.
KOLLEGIE Ravenclaw
ÅRGANG 2020
TRYLLESTAV Ti tommer valnøddetræ med kerne af dragehjertestreng
ANDRE EJENDELE Bedwyr og hans tre søskende fingererede forrige sommer med fire næsten identiske lommeure, der hver viser tilstanden for dem alle fire med de fire af sine visere. Den femte giver den reelle tid, som løber som den yderste af to cirkler på skiven. På den anden cirkel kan man finde inskriptioner som “I livsfare,” “Til undervisning” og “Sulten.” Således kan man altid holde øje med de andre. Det er en af de bedre ting han har lavet, men han har utallige himstregimser og ufærdige projekter liggende rundt omkring.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Bedwyr er er født med et umætteligt vidensbehov og en bundløs nysgerrighed. Han taler meget, tænker hurtigt, bevæger sig hurtigt og har tendens til at lide af rastløshed i sin stræben efter at lære mere og blive bedre. Man vil kunne fortælle tanker og idéer Bedwyr, som de fleste andre ville finde helt hen i vejret, og blive taget alvorligt. Omvendt må du også forvente at høre de særeste tanker og ideer blive helt seriøst udtrykt af ham.
Han er til tider uforudsigelig og kan virke omskiftelig som kviksølv. Han keder sig hurtigt og bevæger sig videre. Han er interesseret i mange emner, men kompetent inden for få. De få han så virkelig lægger sine ressourcer i, brillerer han også i. Han kan dominere en samtale i timevis, og gerne svinge mellem skiftende emner som en intellektuel rutsjebane; ikke fordi han nødvendigvis ønsker at tiltrække sig opmærksomhed, men fordi at han, hvis han ved noget interessant, synes, at det er lige så interessant at fortælle det videre til andre.
Hans kontakt med mennesker er for det meste ubesværet. Han er hverken pågående eller uden situationsfornemmelse, men nem at falde i snak med og lige så nem at synes om. Bedwyr elsker en god diskussion og går mere op i processen med at overbevise end at nå det endelige resultat. Han elsker at stille spørgsmål, og er aldrig bange for at udspørge folk om emner, som andre diplomatisk ville gå uden om. Han holder i det hele taget af at være omgivet af mennesker, især sin familie, selvom han ind imellem skal trækkes væk fra sine mange projekter med magt.
MAGISKE TRÆK
Patronus: Bedwyrs patronus tager form af en havodder og han har været i stand til at fremkalde den, siden sit sjette år på Hogwarts. Minderne brugt til det er skiftet over årene, men de cirkulerer næsten alle omkring hans familie og stunder med dem.
Boggart: Bedwyr har en lettere irrationel frygt for måger, hvilket en boggart ville tage form af. Som lille blev han udsat for nogle særligt nærgående eksemplarer og oplevelsen har aldrig helt sluppet ham - en smule problematisk, når man er vokset op ved vandet.
Drømmespejlet: Bedwyr ville se sig selv, anerkendt verden over, som opfinderen af et eller andet genialt. Nøjagtigt hvad er uklart, men det er succesen ikke.
Amortentia: Hybenroser, havluft og smøreolie
Veritaserum: Selvom nogle af hans søskende måske godt ved det, er det stadig en hemmelighed, at han ind imellem fifler lidt med muggler-apparater. Bare for at se hvordan de virker, eller forsøge at optimere dem med magi.
Baggrund
FAMILIE Augustus Flume & Angharad Goshawk, halvblodstroldmand og fuldblodsheks. Begge 51 år og ansat i ministeriet.
• Dilys Myfanwy Flume Goshawk, 21 år: Halvblodsheks og medarbejder i Kandisbaronen, som er ejet af hendes onkel.
• Ianto Dafydd Flume Goshawk, 17 år: Halvblodstroldmand og Hogwartselev på 7. årgang.
• Rhiannon Gweneira Flume Goshawk, 15 år: Halvblodsheks og Hogwartselev på 5. årgang.
BOPÆL Trearddur Bay på Holy Island i Wales. Han har ikke rigtigt fået trukket pjalterne væk hjemmefra endnu, men er på udkig efter sit eget
HUSALF -
HISTORIE Bedwyr blev født som Augustus og Angharads første barn. Rollen som storebror til hvad der skulle blive tre søskende, har altid ligget på hans skuldre og det er noget han stadig tager alvorligt. Barndommen på Holy Isle var så tæt på lykkelig som man måske kommer. I hvert fald husker han ingen modgang for alvor. Heller ikke når hans nysgerrige sind, gav ham skrammer, eller gav forældrene grå hår og dårlige nerver.
Som den første fik han sit brev til Hogwarts og forlod Wales og selvom han glædede sig, var det også i starten lidt af en omvæltning. Han savnede sin familie, men hverdagen på Ravenclaw blev hurtigt fyldt med studier, nye venner og i de følgende år, fik han selskab på kollegiet, af både sin yngre søster og bror. Han gik ud med fine karakterer sommeren før Rhiannon som den sidste skulle starte på Hogwarts.
Han fik en praktikplads i ministeriet samme efterår og er siden da blevet udlært og ansat som efterforsker ved kontoret for misbrug af mugglergenstande.
Andet
CBOX-NAVN Lillith
ALDER Jeg datede Nicolas Flamel i mine unge år.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.