En som dig

[Vera M. Selwyn]

Augusta Avery

Vera havde været ved siden af sig selv hele aftenen og først efter de havde spillet den sidste sang, kunne hun overskue at tale med folk. Hun var stadig helt oppe og køre, da hun trådte ned fra scenen. Den første hendes blik faldt på var veninden og hun gik smilende hen til hende og smed armene om hende. Hun skulle måske have set, at hun ikke var den eneste fra bandet der ville tale med Augusta, men det havde hun slet ikke bemærket.
"Hvad synes du?" Spurgte hun smilende og trak sig lidt væk, for at se den lyshårede skønhed i øjnene, som hun havde kysset lige inden sommerferien.

[Augusta Avery]

Augusta havde stået nærmest forrest under koncerten og havde hujet sammen med de andre. Da scenen blev tømt og Vera faldt ind i hendes arme, smilede hun bredt og knugede veninden ind til sig.

"I er så sindssygt gode!" svarede hun med latter i stemmen og et funklende glimt i de lyse øjne, som hun trak sig væk og så på Vera. "Virkelig. Det var så godt."

[Vera M. Selwyn]

Det havde været så hårdt på det sidste, men pludselig så det lidt lysere ud. Hendes blik søgte diskret efter Lucas Selwyn for at se om han var her et sted. Hun havde i hvert faldt set nogle af hans venner danse til musikken. Et øjeblik havde hun næsten troet at hun pludselig kunne blive venner med dem alle.
"Tak. Du er en skat." Sagde hun smilende og trak sig også væk for i stedet at tage venindens hænder.
"Jeg synes også det gik godt.. egentlig." Bemærkede hun og strøg fingrene gennem sit hår.

[Augusta Avery]

Augustas hænder forblev hvilende ganske let mod venindens arme. "Mere end egentlig," konstaterede hun og klemte hænderne lidt sammen, før hun slap.

"Og I så også godt ud. Især dig," konstaterede hun. Blikket var nysgerrigt. "Det så næsten ud som om du flirtede med nogen..."

[Vera M. Selwyn]

Venindens ord ramte plet. Hun havde set på Lucas i mængden af mennesker, som om han havde været den eneste der havde været der. Det var en mærkelig oplevelse. I aften var hun en anden person. Ikke hende der blev kaldt mudderblods på gangene og listede rundt på tær.
"Måske gjorde jeg." Sagde hun med et sigende blik og kunne næsten ikke lade være med at smile.
"Åh han er så dejlig." Hun sukkede dybt og fnes en anelse.

[Augusta Avery]

Augustas øjenbryn gled lidt op og tænderne kom per automatik til syne. "Vera Monaghan," sagde hun i et tonefald, der næsten var Neville Longbottom værdigt. Blikket spillede lige dele nysgerrigt og muntert.

"Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at du var forelsket."

[Vera M. Selwyn]

Det var slet ikke faldet Vera ind at hun havde forelsket sig i Lucas Selwyn. Ja, hun var vild med ham, men forelsket? Det turde hun slet ikke kalde sig selv. Det var for hårdt.
"Nej, ej det er jeg ikke." Sagde hun og blev rød i hovedet. "Jeg synes bare han er sød okay?" Bemærkede hun og pillede lidt ved en lok af sit hår, mens hun kom til at se hen mod Lucas.

[Augusta Avery]

Augusta fulgte Veras blik per instinkt og hævede øjenbrynene lidt i overraskelse, da hun så, hvem det var veninden så på. Hun blinkede et par gange, før hun så undersøgende tilbage på veninden. Lucas havde et ry og Augusta var alt andet end ubevidst om det.

"Det vidste jeg ikke," konstaterede hun, mildt spørgende og lidt mindre sprudlende end før, men ikke direkte bekymret.

[Vera M. Selwyn]

Det var jo ikke meningen hun skulle sige noget så hun smilede bare skævt og trak på skuldrene. Hun havde i princippet ikke sagt noget. Sådan da.
"Det er der ikke nogen der ved." Sagde hun afdæmpet og sendte veninden et sigende blik.
"Hvad med dig?" Spurgte hun med et bredt smil.

[Augusta Avery]

Augusta havde flere spørgsmål og en del mere undren. For så vidt hun vidste var det bare Vera, der crushede på Lucas. Og hun kunne ærligt talt ikke holde et ufornuftligt crush op mod nogen. Det var Benedict McLaggen levende bevis på.

"Ja, hvad med mig?" svarede hun med et lille fnys. "Det samme som altid, tror jeg."

[Vera M. Selwyn]

Vera løftede sine øjenbryn. "Det samme som altid?" Spurgte hun og kneb øjnene lidt sammen. Forhåbentlig var hun ikke stadig optaget af ham der Bene-something.
"Hvad mener du helt præcist?" Spurgte hun og puffede lidt til Augustas arm med albuen.

[Augusta Avery]

Augusta havde ikke glemt Vera og hendes opførsel omkring Lucas, men hun anerkendte emneskiftet - for nu. Et lille fnys undslap hende.

"Du ved. Der er søde fyre nok, der gerne vil flirte," konstaterede hun med en skuldertrækning, selvom hendes tanker uværgerligt strejfede i retning af Imrah Avery. Utvivlsomt stærkt påvirket af at hun lige havde set ham optræde sammen med Vera.

[Vera M. Selwyn]

Vera ville have jublet højt hvis hun kunne læse Augustas tanker. Der var intet bedre i hendes verden, end at Augusta og Imrah var vilde med hinanden. Men det vidste hun jo ikke, endnu.
"Det er der vel." Sagde hun uinteresseret og trak på skuldrene. Hun havde kun øje for en fyr i øjeblikket og det var Lucas. Det var meget svært ikke at stå og kigge mod ham hele tiden.

[Augusta Avery]

Augusta havde flirtet med den lyshårede løve, men det var tydeligvis også hans anden natur og hun lagde ikke meget mere i det end det. Hendes tanker var hurtigt væk fra det igen, men i stedet fokuseret på veninden og den vej, som hendes blik tydeligvis blev ved med at strejfe.

"Hvor længe...?"

[Vera M. Selwyn]

Det var åbenbart for svært for hende at skjule det. Derfor sukkede hun opgivende og trak på skuldrene.
"Det er en hemmelighed." Hviskede hun helt tæt på Augustas øre. "Så vær sød ikke at sig det til nogen."