Nattegrævlingeri

[Concordia Barnes]

Det var alt for sent allerede. Cora var skam smerteligt bevidst om det, men alligevel blev hun ved at vende og dreje sig i sengen. De forskellige, men tunge vejrtrækninger var den eneste lyd og normalt lullede det hende i søvn. Hun sukkede og rullede om på den anden side, så hun kunne se over på Clemmes seng, der stod ved siden af.

"Clem?" kaldte hun forsigtigt gennem mørket. "Clem, er du vågen?"

Clementine Moreau

[Clementine Moreau]

En anstrengt lyd lød fra Clementine, der ellers havde sovet tungt, men en stemme gennem mørket vækkede hende. Øjnene glippede åbne og hun skottede over mod den anden seng.

"Hvad er der?" sagde hun hæst og skubbede sig lidt op.

[Concordia Barnes]

Cora burde have forudset spørgsmålet, men havde ikke noget svar klar. I stedet skubbede hun sig op på albuen og trykkede puden ind under sig.

"Det... Ikke noget, egentlig." Hun hvilede tindingen mod sine knoer. "Har Cooper nogensinde lagt an på dig?"

[Clementine Moreau]

Clementine glippede lidt med øjnene, men skubbede sig op på albuerne. "Cooper?" gentog hun, lidt hæst. Det tog hende et øjeblik lige at få sit hoved med på beatet.

"Øh, næh. Det tror jeg ikke. Hvorfor spørger du om det?"

[Concordia Barnes]

Cora nikkede og så over på veninden, der selv fik stablet sig lidt op. Det var en underlig lettelse, der bredte sig i hendes bryst ved svaret og det gav liv til et smil.

"Det ved jeg ikke. Af og til bliver jeg bare..." Hun fnøs af sig selv og rystede på hovedet. "Ja, lidt forvirret tror jeg."

[Clementine Moreau]

Clementine kom langsomt til sig selv og endte skubbet op på siden med hånden under hovedet. Samtaleemnet fik uundgåeligt hendes tanker til at strejfe i retning af Kevin McCormack og hun mærkede et lille stik i brystet, før hun forviste tanken helt. Øjenbrynene trak sig sammen.

"Spyt ud," konstaterede hun simpelt. Når hun nu blev vækket lidt om natten, så var det ikke for meget at forlange lidt dybere forklaring. Der var dog bekymring i stemmen.

[Concordia Barnes]

Det var lidt for sent at fortryde og det var egentlig også underligt, at Cora ikke havde delt sine tanker med Clem endnu. På den anden side var det stadig alt sammen så løst og fluffy, at hun ikke helt vidste, hvor hun stod.

"Det er bare som om noget er forandret eller sådan. Af og til formulerer han sig, så jeg ikke helt ved, om dobbelttydigheden er noget, jeg bilder mig ind eller om den rent faktisk er der," hviskede hun. Der var ingen grund til at vække de andre.

[Clementine Moreau]

Det var lige vel kryptisk på nuværende tidspunkt, netop vågnet og Clem slap en lidt forvirret lyd. Hun gned sig i et øje og skulle til at sige noget, da en klagende lyd lød fra en af de andre senge. Den anden pige sov dog tilsyneladende videre.

"Prøver du på at sige, at han flirter med dig?"

[Concordia Barnes]

Cora sukkede og besluttede sig bare at lægge kortene på bordet. Det var tydeligvis alt for sent til andet og hun var alt for dårlig til at gå i cirkler om det.

"Han sagde, han havde lyst til mig," fortalte hun, da først hun havde sikret sig, at de stadig var de eneste vågne.

[Clementine Moreau]

"Hvad?" røg det ud af Clementine, som pludselig var mere vågen. Hun skubbede sig halvt op at sidde, selvom hun ikke for alvor kunne se Cora i mørket.

"Bare sådan - ud af ingenting?"

[Concordia Barnes]

Cora skubbede sig lidt mere op at sidde, medrevet af det pludselige afløb, hun kunne få for de ophobede følelser, der rasede i hendes indre.

"Altså han fik på eller anden måde lokket mig med ud at løbe og så masserede han mit knæ, fordi mit ben syrede," hun slap en fåret, dæmpet latter. Det var ikke nogen hemmelighed, at hun ikke var i lige så god form som hverken Clementine, Cooper eller Aaron.

"Pludselig trak han mig bare helt tæt på og sagde, han havde lyst til mig." Hun slog ud med hånden for illustrere sin vantro over for det pludselige move.

[Clementine Moreau]

En lidt forarget lyd undslap Clementine, selvom hun var bevidst om at det ikke var helt nemt at gætte om Cora brød sig om tilnærmelsen eller ej.

“Klappede du ham så en?”

[Concordia Barnes]

Nu Clementine foreslog et slag i bedste Clem-stil, fortrød Cora lidt, at det ikke var det, hun havde gjort. Hun rystede på hovedet.

"Det føltes ikke som et slag-øjeblik. Generelt var det helt skævt. Jeg mener... Han var den første på huffy, jeg snakkede med, før dig. Han er min bedste ven, det er bare... Ristet."

[Clementine Moreau]

Clementine rynkede på brynene, stadig ikke overbevist om at Cora ikke skulle have stukket hendes basker en solid højre. "Drenge," fnøs hun og ignorerede endnu engang et lille stik i sit eget mellemgulv.

"De har kun hjernen ét sted." Det var måske sat på spidsen, men det var trods alt også sent og hun var lige vågnet. Hun var tavs i et sekund eller to. "Er du selv interesseret...?"

[Concordia Barnes]

Cora nikkede i enighed, selvom det måske også var lidt sort-hvidt optegnet. Lige nu virkede det dog komplet berettiget.

"Jeg ved det ikke. Jeg mener... Han er skøn, jo, men... Vi har jo været venner i en evighed. Jeg ved det ikke," mumlede hun i en komplet cirkel og trak på skuldrene. "Det virker bare som en dårlig idé."