Hold dig væk

[Alissa Avery]

At rygterne svirrede var der ingen, der kunne ændre på, men Alissa havde dog en vis indflydelse på, hvad der kom rundt på skolen og efter at have pyntet lidt på sandheden om Sophia, valgte hun at opsøge hende i opholdsstuen. Hun havde selvfølgelig overvejet indgangshallen for dramatisk effekt, men hun var immervæk en Avery.

Da hun spottede den ældre slange, rejste hun sig derfor og skridtede hen til hende. "Pierce, har du et øjeblik?" spurgte hun sukkersødt.

Sophia Pierce

[Sophia Pierce]

Sophia sad og tegnede lidt på en kappe hun var ved at designe, Men en lækker stor hætte til, Da en yngre slange talte til hende. Hun så op og fik øje på Imrahs lillesøster. Hvad mon det nu ville ende ud i? Hun havde da holdt sig fra ham på de sidste og havde ingen intentioner om at snakke med ham foreløbig. Nå ja hun måtte vel se hvad det var. Hun lagde blokken fra sig og så på hende. "Hej øhm ja. Hva så?" Det havde helt sikkert noget at gøre med Imrah, men hun prøvede at minde sig selv om at gemme hugtænderne væk og bare tage det helt roligt.

[Alissa Avery]

Det var allerede en dårlig start, at Sophia ikke viste hende den respekt at rejse sig. Imrah havde godt nok advaret hende om, at kollegianeren ikke var den bedst opdragne.

"Jeg vil bare fortælle dig, at min bror og jeg er bedøvende ligeglade med, hvad dine forældre eventuelt skulle have at sige til noget," lagde hun det rent på bordet og lagde hænderne mod hofterne. "Han er ikke interesseret, så hold dig væk."

Smilet var stadig sødt, som hun tippede hovedet til siden, "Forstået?"

[Sophia Pierce]

Sophia forstod ikke helt indgangsvinklen til denne samtale, og da Alissa ikke selv satte sig så hun lidt undrende på hende. "Vil du ikke sidde ned hvis vi skal snakke om det? Eller skal jeg rejse mig?" Det havde jo virket dumt at rejse sig bare for at sætte sig igen. Pigens kommentar og Sophias forældre fik et øjenbryn til at skyde i vejret af undren. "Jeg ved ikke om det er grundet de rygter der går du siger det du gør, men for at være ærlig, så er jeg enige med jer. Jeg er ikke interesseret i denne her forlovelse. Din bror virker som en fin fyr, men han er ikke min typer og jeg har ikke tænkt mig at gifte mig med ham, så bare rolig." Hun fortsatte i den venlige tone. Hun ville ikke skabe en scene og det kunne da være at søsteren ville lytte og så at hun kunne fortælle tingene til Imrah. "Jeg har ingen planer om at snakke med ham igen. ikke før forlovelsen er brudt hvert fald. Så jo jeg skal nok holde mig væk." Hun trak på skuldrene det var da nemt nok dette her. Hun gad dog ikke nævne at hun faktisk arbejdede på at får aftalen brudt, selvom det ellers virkede til at søsteren kunne være en god hjælp til det.

[Alissa Avery]

Der kom en uorganiseret strøm af ord, hvortil Alissa ikke gad mønstre anden reaktion end et hævet øjenbryn over et yderst uimponeret blik.

"A-ha. Hvad end du siger, sveske. Hvis du nærmer dig ham igen, skal jeg nok love dig for, at jeg ødelægger dig." Selvom der var alvor i hendes blik, så hun stadig lige så venlig og ubekymret ud som før.

"Okay?"

[Sophia Pierce]

Hold da op det med iltret temperament lå da vidst til familien måtte man sige. Sophia rømmede sig og så på pigen med en trang til at ryste på hovedet, men gjorde det ikke. "Som jeg netop sagde, jeg har ingen interesse i at nærme mig ham igen." Hun virkede meget vred, hvilket Sophia ikke forstod, men hvorfor havde Imrah også sendt sin lillesøster afsted som en anden hund for at klare problemerne.. Jaja Sophia gad ikke mere med den familie. Hun ville designe tøj og så bare glemme dem. Så godt som hun nu kunne. "Det er Helt okay med mig. Men jeg har stadig tænkt mig at få forlovelsen ophævet og når det sker, så bliver jeg jo lidt nødt til at nævne det for ham." Lysten til at komme med en provokerende kommentar var stor, men hun huskede sig selv på at hun ikke ville have mere ballade med den familie, det altså inklusiv denne lille vrede søster.

[Alissa Avery]

Alissa var bestemt ikke vred. Faktisk var hun mest af alt interesseret i at den crazy chika skulle lade hendes storebror være i fred, men nu hun ikke fattede et hint...

"Lad mig tegne dig et kort til min pointe, søde," sagde hun roligt og glat som før. "Du skal ikke snakke til ham, du skal ikke snakke om ham, du skal ikke bevæge dig inden for fem meter af ham. Ja, du skal end ikke se i hans retning og der er ingen grund, der retfærdiggører andet. Han er ligeglad med dig og den forlovelse, så fat det nu bare, ikke? Du gør det egentlig bare lidt pinligt for dig selv."

[Sophia Pierce]

Sophia blev ret overrasket over det udbryd der kom af den yngre pige. Det var jo latterligt det hun sagde, men det måtte hun hellere lade være med at udtrykke sig omkring. I stedet gjorde hun bare et lille nik med hovedet. "Så er banen vidst kridtet op. Tak Søde" Hun kunne simpelthen ikke med hendes "søde" og "sveske" og alt det andet, men ja drama var åbenbart på mode. 
Sophia havde vidst også selv været ret stor del af det, men nu prøvede hun da at holde sig ude af det. "Jamen så har vi en aftale. " Kom det fra hende igen. Så måtte de jo bare vente de to år og til den tid blive en familie. 

[Alissa Avery]

Det var nu et kært forsøg på et comeback fra den ældre pige, men det hele blegnede lidt. Men det var åbenbart for meget at forvente af andre at have lidt stil.

"Perfekt. God fornøgelse med at svælge i middelmådighed," bemærkede hun og snurrede rundt på hælen uden at se sig tilbage. Hun havde spildt nok tid på Sophia allerede.

afsluttet