Kort gruppearbejde

[Cleo Zabini]

Da professoren i besværgelser havde delt sjette årgang op i par, som skulle arbejde sammen på den næste opgave de skulle aflevere, havde Cleo været hurtig og meldt sig til at arbejde sammen med Herbert Booth. Det var ikke fordi der var andre, der havde sprunget efter det. Han var vist lidt en stille type. Det kom hende til gode nu, hvor de havde aftalt at mødes på læsesalen for at få skrevet opgaven.

Hun var klar. Den hvide skjorte var blevet knappet fire knapper op, hendes slips lå i tasken og kun havde både sat sit hår og taget den gode bh på. Hvis han ellers var til piger, var der ingen chance for at hun ikke ville have hans fulde opmærksomhed og hun håbede på, at det ville hjælpe ham til at tale over sig.

Herbert Boot

[Herbert Boot]

Besværgelser var måske ikke det mest sindsoprivende fag, men praktisk var det da i hvert fald og Herbert gav det en del opmærksomhed. Faget, i hvert fald. Undervisningen ikke lige så meget.

Skjorten var lidt i uorden under en mørk sweater og han løsnede slipset lidt med fingrene, mens han slog bogen op. En gang imellem skævede han op for at se, om Cleo skulle være på vej, en smule i tvivl hvorvidt han var i god tid eller hun var lidt for sent på den, da hun kom gående mod ham.

Ravnen var på ingen måde blandt de hormondrevne elever, der lod til at springe på hinanden på kryds og tværs, men han hævede da alligevel et bryn over den nedknappede skjole. Det kunne umuligt være varmt.

"Hey," hilste han afslappet og sparkede til en stol under bordet, der blev skubbet lidt ud i tavs invitation.

[Cleo Zabini]

Herbert var ikke ligefrem en af de mest udadreagerende drenge på Hogwarts og Cleo havde ikke forventet, at øjnene sprang ud af hovedet på ham. Lidt skuffet var hun dog over den komplet manglende reaktion i hendes øjne. Hun formåede dog alligevel et smil og lagde hånden på stolens ryglæn, før hun svang sig ned at sidde.

"Hey," faldt hendes hilsen naturligt nok. Hun hadede ærlig talt skuespil af enhver art, men det her var jo i en højere sags tjeneste. "Jeg har glædet mig til at skulle arbejde sammen med dig."

[Herbert Boot]

Blikket forblev ved de mørke øjne, som det passede sig, mens Cleo tog plads. Herbert var dog stadig menneske og han følte sig en smule tør i munden over ankomsten.

"I lige måde," svarede han, mest af høflighed. Ikke at han ikke så frem til det, nu de var partnere, men han havde ikke samme iver som hende. "Jeg hørte om duelturneringen. Imponerende." Så var høflighedsfraserne ligesom også ude af vejen.

[Cleo Zabini]

Cleo rynkede lidt på næsen over komplimenten. "Det var ringe præsteret," konkluderede hun lige ud af posen. Hun havde ikke været i nærheden af en førsteplads og dermed var det ikke godt nok.

"Du skal ikke selv være med i duelklubben? Har du noget andet, der er vigtigere, at bruge tid på...?"

[Herbert Boot]

Brynene rykkede sig lidt i panden, men endte med at falde på plads igen med et lille nik. Spørgsmålet fik et reelt smil frem.

"Nej, nej, det er ikke lige mig," svarede Herbert med et lille, indforstået grin og en hovedrysten. "Men jeg kunne godt lide at se dig duellere. Du er intens." Det virkede som en god måde at undgå spørgsmålet på.

[Cleo Zabini]

Cleo rynkede panden en smule, men accepterede svaret med et lille skuldertræk. Det ville måske også være for heldigt, hvis hun formåede at få lokket hemmeligheden ud af ham i første forsøg.

"Jeg er altid intens," konstaterede hun i et tonefald, hvor det var lidt uklart om hun lavede sjov eller ej. Hendes blik dvælede i hvert fald ved Herbert.

"Har du læst op på noget i forhold til opgaven, så?"

[Herbert Boot]

Der var noget ved måden, hendes blik dvælede ved ham på, der fik Herbie til at rykke sig lidt i stolen og i sidste ende hæve en hånd til en lun nakke. Blikket flakkede ned til bogen igen, lettet over at hun havde reddet ham fra at skulle komme på et svar til dén bemærkning.

"Opgaven, ja," mumlede han. "Jeg tror, det kunne være helt fint, hvis vi tager udgangspunkt i kapitel syv. Jeg husker, jeg syntes, det virkede interessant." Ikke at han lyde vildt engageret.

[Cleo Zabini]

Cleo betragtede reaktionen med et lille, skævt smil. Rødmede han? Hvor kært. Hun vedblev selv at betragte ham og nikkede langsomt.

"Det kan vi sagtens. Vi kan også gå mere praktisk til værks og prøve det af på vores egne kroppe. Professoren sagde trods alt at vi havde en del frihed..."

[Herbert Boot]

Herbert havde allerede været i fuld kast med at bladre op på kapitlet, han havde nævnt og forventede, at Cleo gjorde det samme. I stedet så han op og kunne konstatere, at hun stadig kiggede.

"På..? Ja, ja, det lyder vel helt fint," svarede han. "Men så er det nok en god idé at gå et andet sted hen end læsesalen?"

[Cleo Zabini]

Cleo trak på skuldrene. "Det kan du have ret i," svarede hun reelt nok. "Den slags kræver lidt privatliv."

Hendes mørke øjne spillede svagt, som hun smækkede sin taske i og rejste sig beslutsomt op igen. "Kom så, Booth. Jeg ved præcis hvor vi kan gå hen."

[Herbert Boot]

Herbie vidste ikke helt med privatliv, men et sted, hvor de ikke forstyrrede de, der rent faktisk ville læse var nok at foretrække. Igen var Cleo dog allerede færdig og videre, før han havde nået at lukke tasken i. Han slap en fornøjet lyd og fik selv stukket bøgerne lidt rodet væk, før han svingede tasken på skuldrene.

"Jaså? Jamen vis vej," bemærkede han muntert og mente nu, han måske ville kunne vise hende et sted eller tre på skolen, der kunne få hendes kæbe til at droppe.

[Cleo Zabini]

Cleo gad ikke høste minuspoint til Gryffindor og på vejen ud fra læsesalen, knappede hun fornuftigt skjorten en enkelt knap op. Hun ledte vejen til et af de tomme klasselokaler og som hun lukkede døren i bag sig, smilede hun som en kat med en skål fløde.

"Vi skal bruge et eller andet til at falde på. Er du god til forvandling? Jeg kan sagtens trylle stole om til puder, men der skal en del puder til."

[Herbert Boot]

De kunne have taget tre genveje, der alle havde bragt dem hurtigere til klasseværelset, men Cleo lod til at være glad for at føre an og Herbie traskede derfor et par skridt ekstra.

"Det er inden for mine evner i hvert fald," konstaterede han og trak staven med et blink til hende uden anden grund, end at det havde føltes godt.

Tre stole blev forvandlet til puder i en ruf, inden han med et overvejende blik gav sig til at forstørre dem. Da han vendte sig om mod hende igen lå der lidt over et dusin puder, der sagtens kunne agere soveplads for hippogriffer eller dyr i den størrelse. Eller støtte for dem, selvfølgelig.

[Cleo Zabini]

Cleo skulle selv til at gå i gang, men da først Herbert blev grebet af det, lod hun ham stå for produktionen af puder. Hun lod sig tilfreds falde ned blandt dem og slangede sig lidt med et drillende blik op på ham.

"Så hvad er dine umiddelbare tanker om de forskellige kropslåse og besvimelsesbesværgelser, Boot?"