Efter træning

[Francesco Hardy]

Briony N. Baines

Francesco kom traskende ind i den svagt oplyste opholdsstue med resten af Slytherins quidditchhold. Han nikkede til sine kumpaner, der satte kursen mod badet som de første. 
Francos muskler værkede efter den hårde træning, men det var en behagelig, summende fornemmelse, ligesom når man havde haft god sex.

Han smed sig i sofaen hvor Briony Notts netop havde sat sig. Et suk af velbehag slap hans læber, idet han lænede hovedet helt tilbage på sofaens kant og smækkede sine mudrede sko op på sofabordet.

[Briony N. Baines]

På trods af at Briony var en af de dårligste på holdet, var hun alligevel i godt humør efter quidditchtræning. Det var det eneste tidspunkt hun kunne glemme alting og bare fokusere på at spille så godt som hun nu kunne. Faktisk var hun så fuld af endorfiner at hun ikke blev provokeret af Franco der lagde sine mudrede sko på bordet. Egentlig havde hun lyst til at gøre det samme, men i stedet skubbede hun sine sko af og trak fødderne op under sig i sofastolen.
"Det var rimelig godt spillet." Sagde hun med et smil og så på Franco, inden hun trak elastikken ud af sit hår og gled fingrene gennem det.

[Francesco Hardy]

"Hmm?" sagde Franco idet han vendte sin opmærksomhed mod Briony. "Ah. Tak. I lige måde." Det var ikke fordi han havde holdt synderligt øje med Brionys flyvsel. Han havde haft travlt nok med at se på de to andre angribere.

Han betragtede hende granskende. Hun var køn men lidt af en basket case. Og hun så ret normal ud, i forhold til alt det, hun havde været igennem. 

[Briony N. Baines]

Det var ikke første gang at hun følte at folk forsøgte at gennemskue hende med deres blikke. Det var jo i og for sig kun Nathaniel Goyle der rent faktisk havde kunne gøre dette. Resten af dem fulgte bare deres fordomme, det de havde hørt andre sige og det de havde læst i avisen.
"Ser du ellers frem til allehelgensaften?" Spurgte hun og så på ham med et skævt smil på sine læber, mens hun strøg sit hår om bag ørene.

[Francesco Hardy]

”Tja, jeg ved stadig ikke hvad jeg skal klædes ud som. Har du nogle gode idéer?” spurgte han afslappet, selvom han egentlig var temmelig ligeglad om samtaleemnet. Han var mere nysgerrig om Briony, og hvad der var hændt den dag, alle talte om.

[Briony N. Baines]

Briony havde haft svært nok ved at finde på et selv, specielt fordi hun intet budget havde. Hendes mor var ikke specielt generøs med penge i øjeblikket.
"Jeg klæder mig ud som et spøgelse. Tager en kjole på jeg har arvet fra min mor og trækker et stort slør ned over mig." Forklarede hun.
"Du kunne klæde dig ud som et græskar, en vampyr eller en dødsgardist. Måske er det sidste lidt upassende." Bemærkede hun og skar en tænksom grimasse.

[Francesco Hardy]

"Et spøgelse," gentog Franco kritisk. "Det lyder fandme kedeligt. Man kan jo slet ikke se, hvem du er." Var hele pointen med Allehelgensaften ikke at klæde sig ud i halvslutty kostumer og være lige den man ville for en aften? Ikke gøre sig selv usynlig. Det slog Franco, at det måske netop var hvad Briony ønskede efter hele affæren.

"Men en vampyr er en god idé. Er det ikke også sådan noget, kvinder tænder helt ustyrligt på?"

[Briony N. Baines]

Briony løftede øjenbrynene over hans hudløst ærlige ord. Derefter skar hun en lille grimasse.
"Netop." Sagde hun og trak på skuldrene. Hun ville gemme sig for verden, i det mindste for en aften.
"Jeg synes de er skræmmende. Er det vigtigt at kvinder tænder på det?" Bemærkede hun og så forvirret på ham. Syntes andre piger virkelig om vampyrer?

[Francesco Hardy]

"Ja, ellers er der sgu da ingen pointe i at klæde sig ud i et eller andet latterligt kostume," svarede han bundærligt.

"Hør." Han vendte sig lidt mere mod Briony. "Hvis du ikke vil svare på det, kan du bare rejse dig og gå din vej. Men vil du ikke nok fortælle, hvad der skete med Edward Nott? Der går mange rygter, og jeg hader rygter. Så vil jeg hellere høre sandheden." Han løftede et spørgende øjenbryn.

[Briony N. Baines]

Briony var slet ikke så bevidst om at der kunne være de bagtanker bag kostumer. Hun var håbløst bagud med den slags, ligesom så meget andet i hendes liv.
Hans ord fik hende til at blive så bleg, at hun nærmest kunne gå for et spørgelse, selv uden udklædning. Et langt øjeblik stirrede hun på ham, mens hun forsøgte at gennemskue hans intentioner. Til sidst udåndede hun dybt og trak på skuldrene.

"Min tidligere veninde Brianna Baines skulle giftes med ham mod sin vilje. De gik en tur i vores have sammen og jeg fulgte efter fordi han tidligere har været voldelig mod hende. Da hun sagde til ham, at hun ikke ville giftes med ham, angreb han hende og jeg forsøgte at hjælpe." Forklarede hun. Det var selvfølgelig gået galt, men det behøvede hun ikke gå i detaljer om.

[Francesco Hardy]

Selvom Briony blev kridhvid i ansigtet, så Franco afventende på hende. Det var tydeligt at mindet voldte hende store kvaler, men han følte ingen nagende samvittighed ved at få hende til at gennemleve det. Det var trods alt for hendes egen skyld, han spurgte.

Da hun var færdig med at forklare nikkede han. "Jeg tænkte nok, at det var noget i den stil. Efter at have gået på samme årgang med dig i fem år, mente jeg nok at du ikke var nogen morder. Jeg er ked af, at det skete for dig. Du må have det hårdt lige nu."

[Briony N. Baines]

For Briony betød det en hel del, at folk spurgte, selvom det var svært at tale om. Det var bedre end at de antog at de vidste hvad der var sket. Specielt med de rygter der florerede om hende.
Et flygtigt smil dukkede op på hendes læber over hans ord. Det var sødt af ham at sige, det hjalp en hel del mere end han sikkert troede.
"En smule, men jeg skal nok komme igennem det. På en eller anden måde." Sagde hun med et lettere fjernt blik. Det var nok hårdere end hun egentlig ville indrømme, men lige nu fokuserede hun bare på at stå op hver morgen og gå i skole.

[Francesco Hardy]

"Selvfølgelig. Du er en fighter." Han sled sig op fra den bløde sofa og slog hende kameratligt på skulderen. "Du er god nok, Nott," sagde han, som om hans approval var det bedste, han kunne give hende.

"Jeg smutter i bad, og så må jeg hellere se på det vampyrkostume. Vi ses." Han blinkede til hende, og for hvert skridt han tog mod badet, satte han et frisk spor af mudder på gulvet.

//Out