Skilt væk fra flokken

[Nathan Lorde]

Briony N. Baines

Der var pause nu og Nathan havde besluttet at bruge sin i opholdsstuen med at slappe af. Da han trådte indenfor fangede hans blik dog en anden slange der straks fik ham på andre tænker. I en sofa i hjørnet sad søde lille Briony helt alene og Nathan mente straks at det ville være langt bedre at give hende lidt opmærksomhed. 

Han gik derfor hen og satte sig hos hende med et slesk smil om læberne. “Briony dog. Sidder her helt alene? Arh du ventede vel på at jeg ville dukke op ikke? Jeg mener det passer da vel ikke hvad jeg høre gør det? At du ikke er en del af gruppen længere?” Mens han snakkede havde han lagt en arm om hende, så han kunne tage fat i hende hvis hun forsøgte at rejse sig. Håndens fingre på selv samme arm strøg nu roligt frem og tilbage over hendes arm for rigtig at nusse sig ind. 

[Briony N. Baines]

Briony sad og læste og lagde ikke mærke til Nathan kom hen mod hende, før det var forsent. Hun stivnede en anelse da hun mærkede hans arm om hende. Det gav hende kvalme og minderne om Edward dukkede op igen.
"Det gør det Nathan." Sagde hun, mens hun trak sin arm væk fra hans hånd så han forhåbentlig ville lade være med at nusse hende.
"Jeg er ked af det men jeg vil ikke være med længere." Forklarede hun roligt. Forhåbentlig ville han bare gå sin vej.

[Nathan Lorde]

Nathan mærkede godt at hun strittede lidt imod, men hun skulle ikke slippe så let. Var man med i gruppen så var man med i gruppen. Det var ikke noget man bare luge sådan afskar sig fra. Det burde hun da også vide. “Og hvad er det så der gør at jeg får den kolde skulder på den her måde? Jeg mener har jeg da ikke altid været sød mod dig? Og nu..” han holdt en pause lidt før han fortsatte. “Jeg er måske ikke god nok længere Briony? Er det det?” Hvis bare han kunne skræmme hende lidt over hvad hun havde gjort mod gruppen, få hende til at fortryde at hun valgte dem fra, så var han godt tilfreds. Han satte sig lidt tættere på og lagde en finger under hendes hage så han kunne føre hendes hoved. “Hvad har jeg gjort siden du ikke længere kan lide mig? Jeg mener du har jo valgt mig og de andre fra. Du kan umuligt have fundet nogen der er bedre end os. Os der altid har støttet dig og været der for dig. Nu vender du os altså ryggen?”

[Briony N. Baines]

Briony forstod slet ikke hvorfor Nathan så gerne ville have hende med. Piper havde gjort det ret klart at hun var på egen hånd, men måske han bare havde en anden holdning. Hun blev en smule bleg over alle hans spørgsmål og slog blikket ned, mens hun forsøgte at finde ud af hvad hun skulle sige. Hun fandt dog aldrig ud af det, så i stedet forholdt hun sig bare tavst. Forsigtigt, så hun op da han lagde en finger under hendes hage og hun ville ønske at han ville lade være. Samtidig, var hun bange for at gøre ham mere vred og derfor få flere problemer.
"Ja." Sagde hun og sank en klump. "Jeg er ikke enig med jeres ideer længere." Svarede hun.

[Nathan Lorde]

Ikke enig? og så forventede hun at man bare sådan kunne springe fra? Så nemt gik det ikke. Nej Men han ville gerne lege lidt med hende inden hvis han kunne. Det kunne blive ret godt. "årh, jeg forstår. Men jeg vil komme til at savne dig søde. Jeg mener, jeg troede lidt vi havde noget for hinanden.  Du er så sød jo og så smuk." Han strøg en let finger over hendes kind som han komplimenterede hende. Han overvejede at give hende et lille kys også, men måske lidt senere for nu ville han bare snakke.

[Briony N. Baines]

Det var et stort mysterie for Briony hvordan Nathan troede at de havde noget sammen. Hun så derfor en smule chokeret på ham og bed overvejende ned i sin underlæbe.
"Tak men, jeg vidste slet ikke du havde det sådan. Altså, jeg føler ikke rigtig at jeg har lagt op til noget." Forklarede hun og skævede ned mod den finger han strøg hen over hendes kind. Hun rykkede hovedet væk og overvejede om hun måske kunne slippe væk nu, hvis hun rejste sig.

[Nathan Lorde]

"virkelig?" Han så overrasket på hende. Alt var selvfølgelig skuespil, men hun skulle have hele armen. "Jeg har godt set de blikke du har sendt mig og hei Bri, det er helt fint med mig."  Han strøg hende overhåret og smilede fortsat til hende. Mens han kort overvejede om han alligevel var for sød ved hende. "Men nu hvor du har valgt mig fra, så bliver jeg jo nok lidt ked af det, så... Hvordan har du tænkt dig at gøre det godt igen?" Uh denne her blev spændende at høre. Det glædede han sig til. Hvad mon han kunne få hende til.

[Briony N. Baines]

Det var jo løgn. Hun havde ikke sendt ham nogle blikke. Hvorfor troede han det? Hun havde med vilje holdt sig fra at starte noget op med drenge fordi hun ikke ville have problemer. Hvis hun havde gjort noget, var det sket i hans meget livlige fantasi.
"Jamen, jeg er ked af at jeg har gjort dig ked af det, men det kan umuligt være mit ansvar at gøre det godt igen." Sagde hun med et lettere fortvivlet blik.
"Og jeg har altså ikke sendt dig nogle blikke, det må være noget du har forestillet dig." Bemærkede hun og trak sig lidt væk fra ham.

[Nathan Lorde]

Som hun trak sig væk strammede han grebet om hendes skulde. Næh nej så hurtigt skulle hun ikke slippe. “Så du siger altså jeg tager fejl?” Nathan var ikke en fyr der fejlede heller ikke hvis det hele bare var pure opspind. Der var bare nogen ting man ikke skulle sige. “Hør her Briony du skal overveje hvad der kommer ud af din søde lille mund er du med? Du er alene nu. Så hvis du fortsætter sådan der så ville jeg til at kigge mig over skuldrene på gangene, hvis jeg var dig. Er du med?” Han talte meget bestemt, men kun så hun kunne høre det. Der var ingen grund til at andre hørte hvad han sagde. 

[Briony N. Baines]

Briony jamrede fordi han strammede grebet om hendes skuldre. Det gjorde ikke ondt, men det var ubehageligt at han holdt hende fast. Hun havde lyst til at skubbe ham væk, men ville ikke gøre ham mere vred end han allerede var.
"Ja det er jeg." Hviskede hun og trak øjenbrynene sammen i en fortvivlet mine. Hun havde ikke brug for endnu en dreng der rendte i hælene på hende, ikke nu hun endelig var blevet fri for Edward. Hvad var det Nathan ville med hende? Hun var jo ikke noget værd i forhold til nogle af de andre fuldblodspiger.

[Nathan Lorde]

Han slækkede lidt på grebet igen. “Godt vi er enige” så smilede han til hende mere roligt. Det var fint tidsfordriv dette her men så var det heller ikke mere. Egentlig begyndte hendes sørgelige skikkelse at kede ham lidt og han kiggede derfor på hende. “Så hvad med om vi to gik en lille tur?” Lød det meget insisterende. 

[Briony N. Baines]

Det sidste hun havde lyst til var at gå en tur med Nathan alene. Hun smilede derfor en smule undskyldende.
"Jeg tror jeg bliver nødt til at gå i seng, jeg er ret træt." Sagde hun og forsøgte at rejste sig op, så hun kunne komme op på sin sovesal og væk fra den klamme stodder.

[Nathan Lorde]

I seng allerede? Det var lidt trist, men okay han kunne da godt lade hende gå. Han lod hende rejse sig og rejste sig også selv og smilede til hende. Så lænede han sig ind imod hende og kyssede hende på panden. “Drøm sødt søde Bri” med de ord slap han hende og lod hende gå. 

[Briony N. Baines]

Briony rejste sig og skulle til at gå, men så lænede han sig frem og kyssede hende på panden. Det var ikke ligefrem det hun havde håbet på.
"Nat nat." Sagde hun hurtigt. Derefter skyndte hun sig at vende sig om og gå op til sovesalen.

Forlader tråd.