Mumble-gumble

[Concordia Barnes]

Syvende år var ingen spøg og Cora var flaaad efter en lang dag, da hun kunne dumpe ned ved grævlingenes langbord lige i smørhullet mellem to gode venner. Blikket gled søgende efter Clem, kun for at finde hende lidt længere oppe og hun trak mentalt på skuldrene, før hun vendte blikket mod Coop.

"Jeg synes hele det der skolehejs bliver hårdere og hårdere for hvert år, der går," bemærkede hun med et skævt smil til ham. "Rough titties, man."

Cooper Sullivan

[Cooper Sullivan]

Cooper havde endnu ikke oplevet at være sådan rigtig stresset. Han syntes selv at han var godt med i timerne og formåede at ligge ret solidt i de høje karakterer og var sikker på at hans gennemsnit nok skulle få ham ind som praktikant på Profettidende. Han strøg en sløv hånd gennem det snart halvlange mørke hår, og overvejede kort om ikke det snart var på tide med en studsning.

Med netop de tanker gled blikket over på Cora. Hun havde altid været så fiks med en saks. "Syntes du?" han trak lidt på sine skuldre. "Efter min mening måtte de godt sætte baren lidt højere" drillede han og blinkede til hende.

[Concordia Barnes]

Det var et dræbende blik, Cora sendte ham, men de havde efterhånden været venner længe nok til, at hun ikke frygtede, at Cooper ville tage det personligt. Hun fnøs.

"Det kan du sagtens sige, når det ikke hopper og danser for dig, når du prøver at læse," pointerede hun med et slet skjult smil under sin skulen. "Jeg ville ønske, alle fag var som magisk kunst."

[Cooper Sullivan]

Cooper havde stadig et sløvt smil om læberne og måtte bruge et øjeblik på at holde op med at smågrine. "Hvis der er nogen der hopper og danser i din bog, må du hellere sige det til en professor." bemærkede han og tog en tår af sin juice.

"Tjoeh.. Der er da nogen der mener at historie er kunst" spruttede han og rystede på hovedet.

[Concordia Barnes]

Cora himlede udiskret med øjnene af ham og hældte lidt forskelligt godt på tallerkenen med begejstring i blikket. "Meget morsomt," bemærkede hun, indtil han talte igen.

"Ja, jeg tror de har fået lidt for mange af de tunge bøger i hovedet. Hvad laver vi i aften?"

[Cooper Sullivan]

"Jeg er konge over de bedste jokes Cora. Det ved du da" småsmilte Cooper og spejede ud over langbordet for at finde ud af om han skulle have mere at spise eller om han skulle springe direkte til desserten.

Han skævede til veninden. "Det er måske i aften du skal med mig ud at løbe?" spurgte han og hævede det ene bryn en anelse spørgende. Normalt foretrak han at være alene, men for Cora kunne han godt gøre en undtagelse.

[Concordia Barnes]

Cora var ved at få en mundfuld galt i halsen ved forslaget. Det krævede lidt hosten og harken og en dunkende hånd i ryggen fra Aaron, før hun endelig fik luft igennem og fangede Coopers blik.

"Er du træt af at se mig flæske omkring på skolen eller hvad?" bemærkede hun underholdt og kneb øjnene lidt sammen.

[Cooper Sullivan]

Cooper smilte op til oppe over begge ører, og selvom det burde have været ham der havde givet hende et par klap i ryggen, kunne han i stedet ikke lade være med at grine.
"Åh du forstår også bare at gøre min dag mere lys Cora" kom det smilende fra ham.

"Nøh, hvis du hellere er fri såeh" han trak let på sine skuldre og gjorde træk til at vende hovedet den anden vej. "Det kan være Augusta Avery vil gøre mig selskab i stedet" spøgte han med et legende glimt i øjet.

[Concordia Barnes]

Cora, der normalt elskede at gøre Coopers dag mere lys, var ikke helt tilfreds med, at det var over hendes nærdødsoplevelse, men hun endte da alligevel med at sidde og smile bredt. Også selvom øjnene blev knebet lidt sammen over hans drillerier.

"Pf, jeg ville bare høre, om der var et skjult motiv, men okayokay. Jeg hører dig." Hun blinkede drilsk til ham. "Men hvad hvis jeg siger ja?" Hun tog en bid mere - ikke at det forhindrede hende i at snakke.

"Vil du så hellere løbe med Augusta end din bedste veninde, som du elsker over alt i verden?"

[Cooper Sullivan]

Hvis ikke de smed et par drillerier efter hinanden ville Cooper først tro at der var noget galt. Det var sådan han kendte hende og han havde ikke tænkt sig at være foruden. Han prikkede hende i siden og smilte stort.

"Du har fat i noget. Men du ved at jeg ikke kan sige nej til sit selskab" bemærkede han og skubbede sin tallerken fra sig. Det var heller ikke fordi han havde tænkt sig at løbe fra hende, men det ville være en dejlig afveksling efter ferien hvor der havde været så meget andet at se til end hinanden.

[Concordia Barnes]

Der var noget selvtilfredst over Coras smil ved Coopers ord og hun blinkede til ham, før hun fik skovlet den sidste bid ind. Ingen grund til at bruge resten af aftenen der. Hvis han ville løbe, ville hun insistere på noget sofatid senere.

"Nå, jamen er vi så på vej videre?" spurgte hun og skubbede blidt til ham med skulderen.

[Cooper Sullivan]

"Du kommer til at fortryde at du har proppet dig sådan her til aften" storsmilede Cooper der langsomt kom på benene efter at have tømt sit glas. Han strøg en flygtig hånd gennem det mørke hår og rakte Cora sin arm.

"Jeg skal lige ud af uniformen før vi går i gang." bemærkede han og lagde hovedet en smule på skrå. Han havde ført forsøgt sig i de pæne bukser og skjorte, men havde fortrudt så inderligt efterfølgende. Noget snavs var bare ikke til at få af. Med eller uden brug af magi.

[Concordia Barnes]

Cora hævede et bryn. Hun var typen, der snackede på nødder lige fra hun stog op, så hun klarede den ned til storsalen, og hun stoppede først rigtigt med at spise, når hun havde børstet tænder før sengetid. Hun tjattede hans arm til siden og tog lidt mindre formelt hans hånd, som de skridtede ud af storsalen og ned i opholdsstuen.

"Ja, mødes vi bare hernede igen om 10?" spurgte hun og var allerede på vej mod pigernes sovesal for selv at skifte ud af skjorte og nederdel.

[Cooper Sullivan]

Det var altid rart at holde Cora i hånden. Det føltes naturligt og af og til havde Cooper ikke lyst til at give slip.

"Yep, om ti." lød det fra ham som han slap hendes hånd og gik til højre og hen mod drengenes sovesal. Han dumpede ned på sengen og trak sin skjorte over hovedet iførte sig i stedet en grå t-shirt med print. Bukserne blev skiftet ud med et par vindstærke joggingbukser, da det var for koldt til shorts. Han smed de sorte sko af og trak i et par sneakers før han lukkede døren efter sig og gik ned i opholdsstuen.

[Concordia Barnes]

De havde efterhånden holdt i hånd så mange gange, at Cora ikke rigtigt tænkte over det længere. Alligevel gav det et lille sug i maven, da hun slap ham, og hun blinkede i hans retning, før hun forsvandt ind på sovesalen.

Skoleuniformen blev hurtigt skippet til fordel for et par tætsiddende yogabukser, hun vidste fik hendes bagparti til at se urimeligt godt ud, en tynd sweatshirt og et par sneakers, og endte henslængt på sengen. Det kunne hun altid rydde op senere, konstaterede hun og forlod sovesalen igen.

Smilet strøg over hende, så snart hendes blik faldt på Cooper. "Klar?"