Dukken og libertineren

[Francesco Hardy]

Alissa Avery

Klokken havde netop ringet ud til frikvarter, og eleverne strømmede ud af Hogwarts for at få lidt frisk luft inden dagens timer fortsatte. De grupperede sig, lo og sludrede om den kommende Hogsmeadeweekend. Francesco havde været på toilettet og pisse, og søgte derfor nu sine Slytherinkumpaner.

Han fiskede en krøllede pakke cigaretter frem fra lommen og hev en smøg ud. Selvom Franco var fuldblodstroldmand havde han gennem de sidste par år gjort sig venner med nogle mugglerfødte, som havde introduceret ham for lasten. Forældrenes åbenlyse foragt og vrede ved synet af deres rygende søn, gjorde det hele værd. 
Han stak tryllestaven op til cigarettens spids. Tog et sug, og betragtede eleverne. En lyshårede tøs fangede hans blik. Han tog sig selv i at gå hen imod hende. Det voldte ham altid store kvaler hvordan én, der var så køn, kunne være så forfærdelig.

"Hey Doll," sagde han og tog et sug.

[Alissa Avery]

Dagene blev kortere, mere tilskyede og Alissa var derfor blandt de første til at søge udenfor, da der endelig var et lille ophold i dagen. De højeste solsikker fik flest af solens dyrebare stråler og hun havde alle intentioner om at være Hogwarts' højeste solsikke.

Men som altid var der en skygge på hendes livs himmel. Francesco Hardy. Hun genkendte hans stemme uden overhovede at se op på ham. Langsomt drejede hun sig og hadede, at hun måtte lægge nakken en smule bagud for at møde hans blik. Pisse sexet. Forbandet.

"Francesco," besvarede hun køligt hans hilsen og viftede lidt røg væk med en lys hånd, der efterfølgende fandt hvile på hoften. "En ny, frastødende vane til samlingen, ser jeg."

[Francesco Hardy]

Francos blik hvilede et øjeblik på Alissas fortrin. Det var det gode ved at være så høj. En skam han aldrig var nået til anden base i deres forhold, hvis man kunne kalde det, de havde haft for forhold.
Han betragtede hendes kønne, irriterende ansigt og smilede ved hendes ord.
"Det giver lidt til mit badboy image, synes du ikke? Men hvor har du gjort af resten af dine undersåtter?" spurgte Franco og hentydede til de piger, der normalt omgav Alissa. "Jeg skal nok holde dig med selskab. Folk skulle jo nødig tro du var en ensom taber." Han lagde en arm om den yngre piges smalle skuldre, velvidende hvor meget det ville irritere hende. Tænk hvis det sendte et signal om, at de datede igen?

[Alissa Avery]

Alissa var ret så ligeglad med Francos badboyimage og alt, hvad han ellers kunne gå op i, og kommenterede derfor ikke på det. Det betød ikke, at hun ikke tænkte over, hvordan hendes forældre ville flippe ud, hvis hun tog en fyr med hjem, der røg cigaretter.

"Jeg tror først, folk ville stemple mig som en taber, hvis de så mig sammen med dig," afviste hun ham, men nød alligevel et øjebliks nærhed, før hun trak sig fra ham. "Desuden vil jeg ikke lugte af tobak og overkompensering, så..."

[Francesco Hardy]

Franco lo dæmpet som svar til hendes skarpe kommentar. "Overkompensering," gentog han stille og hævede et sigende øjenbryn. Blikket hang ved hendes kønne blå øjne og fyldige læber.
"Hvordan ved du, om jeg overkompenserer? Så langt nåede vi vist aldrig, med det kyskhedsbælte du bar rundt på, da vi var sammen." Francos tone var munter, men der hang et lag af ærgerlig bitterhed. Det kunne have været så fint, at knalde Alissa. Et sandt trofæ.

[Alissa Avery]

Som altid i Francescos ubehagelige selskab, følte Alissa splittelsen mellem at bede ham finde et andet sted at have sit klamme blik og at nyde den måde, det dvælede ved hendes læber og figur på. Hun nød den måde, det fulgte hendes tungespids, da hun fugtede læberne.

"Åh, jeg kan lugte din maskuline usikkerhed, selvom du prøver at skjule den med billig parfume og andet," bemærkede hun køligt og blikket dvælede ved cigaretten i hans mundvige et sekund for længe. Han var farlig og hun kunne ikke helt lade være med at smile.

[Francesco Hardy]

Franco betragtede hende fugte læberne. Det var svært ikke at forestille sig den tunge på en anden legemsdel. Hun var sexet. Og han vidste, at hun selv vidste det. Det var klassisk Alissa. 

En latter flød over Francos læber. Han kunne ikke tage hendes ord seriøst når Francos ego var ligeså umuligt at rykke på som en klippe. Billig parfume var heller ikke noget han gjorde det i, eftersom familien Hardy havde røven fuld af penge. Ikke at det havde gjort hans barndom speciel lykkelig.

"Bliver du aldrig træt af det?" spurgte han og indhalerede røgen. "Det perfekte ydre. De gode karakterer. Alle dine små, ligegyldige veninder, der kun er sammen  med dig, fordi du er populær." 

[Alissa Avery]

Alissa kendte udmærket godt hans familie, men der var forskel på Hardy-penge og Avery-formuen. Hænderne fandt hvile på hendes stadig smalle hofteskål, som hun skottede op til ham.

"Nogle af os vælger ikke at være perfekte, men er født sådan," svarede hun promte. "Desuden er mine venner ikke mine venner, fordi jeg er populær, men af samme grund som at jeg er populær. Den fundamentale forskel på os to, Hardy." Hun trådte et skridt tættere på og måtte lægge nakken yderligere lidt tilbage.

"Og det er, at jeg har stil..." Blikket gled fra hans øjne til hans skosnuder og tilbage igen. "Og det har du ikke."

[Francesco Hardy]

Franco kunne ikke holde en oprigtigt latter tilbage. Det var så simpelt. Så dumt, eftersom han tvivlede på, at noget som helst af Alissa var ægte. Hun var så langt fra perfekt, som man kunne komme, medmindre man talte lakerede negle og blond hår med. 

"Men du kan ikke vide dig sikker, vel?" sagde han. "Du tror ikke, de hænger ud med dig fordi du er populær... Rig... Smuk. Fordi de håber, at lidt af solskinnet smitter af på dem?" Franco kunne ikke lade være med at lægge en hånd på hendes kind og se hende dybt i øjnene, nu når hun var så tæt på ham.

[Alissa Avery]

Det var meget sødt, at Franco troede, han kunne så splid i hende, men Alissa havde prøvet værre. For kun et par uger siden havde hun ligget på gulvet og var blevet tortureret af sin forlovede. Han kunne kun få hende til at løfte et lyst bryn over et tydeligt uimponeret blik.

"Og hvad hvis de var?" spurgte hun. "Det er nu engang, sådan virker. Det burde du da have forstået nu." Hun var kun femten og havde lært det for længst.

[Francesco Hardy]

Franco rystede på hovedet og betragtede hende, mens han tog et sug af cigaretten og pustede langsomt ud i den modsatte retning. Alissa var uforbederlig. Der var tilsyneladende så tykt et lag af overfladisk at intet kunne trænge igennem hendes moralske forskruethed. 

"Du har ellers haft noget af en sommer," bemærkede han roligt og skiftede emne. Alissas ex-forlovede havde fyldt overskrifterne med sin tilfangetagelse. "En skam med Yaxley. Du kunne have haft en strålende fremtid som en lykkelig fuldblodsfamilie, hvis ikke det havde været for... Ja, alle de mord."

[Alissa Avery]

Det var en lille triumf, at Francesco ikke havde et eller andet tåbeligt modsvar. Alissa betragtede det i hvert fald som en falliterklæring. Det nye emne fik dog momentært fejet slået hende ud af kurs. Ikke at det var tydeligt på andet end en subtil flakken med blikket.

"Du ved, jeg ikke går op i blod og aldrig har. Jeg er lykkelig for, at han sidder i Azkaban nu, som han fortjener," bemærkede hun isnende og smilet var forsvundet, blikket advarende. "Du udtaler dig om noget, du ikke ved noget om. Som altid."

[Francesco Hardy]

Franco noterede sig hendes flakkende blik og kølige stemme. Han kendte Alissa godt nok til at vide, at han havde ramt et ømt punkt, men det fyldte ham ikke med tilfredsstillelse. Tværtimod følte han medlidenhed for den kun femtenårige pige, der sikkert havde været igennem sit livs mareridt.

”Du har ret. Undskyld,” sagde han dæmpet. ”Hvad gjorde svinet ved dig?” Ikke at han regnede med, hun ville fortælle ham det, med det forhold, de havde. Men han ville gerne udtrykke en form for sympati.

[Alissa Avery]

Alissa kunne tælle på én hånd hvor mange gange i løbet af de sidste fire år, hun havde hørt Francesco sige undskyld og et sekund flød overraskelsen gennem hende sammen med en trang til at trykke sig ind til ham. Så var sekundet ovre.

"Intet. Tror du, man kan røre en Avery?" spurgte hun, men under selvsikkerheden og alle facaderne rørte en forskræmt lille pige på sig.

[Francesco Hardy]

"Ja," svarede han og lænede sig op ad en af søjlerne der formede buegangene rundt langs gården. Han sænkede hånden og betragtede søjlen af damp fra cigaretten stige i vejret og trænge ind i næseborene.

"Jeg tror man kan røre en Avery på mange måder og mange steder, der får små piger til at gå i tusinde stykker." Han var tæt tæt på at røre et autentisk sted i Alissa. Det var fascinerende.