Forkert smøge

[Murdo Calhoun]

Piper Blishwick
Første lørdag i oktober

Murdo kom ikke særlig tit i Hogsmeade, men der var visse steder, som Ulvesmøgen, der solgte de urter og remedier, som han havde brug for. At det tilfældigvis faldt sammen med den dag, hvor eleverne fra Hogwarts også tog til byen, havde han ikke lige kalkuleret med. Og han var ærlig talt ikke vild med, at de rendte rundt i byen som vilde gæs.

På vej ud fra smøgen, mens han kom en eliksir i sin jakkelomme, stødte han ind i en lille skikkelse. "Åh, undskyld."

[Piper Blishwick]

Piper vidste bedre end at bevæge sig rundt i Ulvesmøgen. Der var et eller andet, man sagde om nysgerrighed, men hun huskede ikke hvad, som hun bevægede sig rundt i de mindre gyder i Hogsmeade.

Et gisp forlod hende, da hun blev væltet lidt bagud af en, der ikke lige så sig for. "Nej, det..." Hun rømmede sig og trak kappens hætte frem igen. "Det er i orden."

[Murdo Calhoun]

Murdo kiggede ned på, hvad der ikke kunne være andet end en elev oppe fra Hogwarts. Han brummede lavmælt, og trak sin kappe tættere omkring sig.

"Du burde ikke være hernede," konstaterede han og så på hende med rynkede bryn. "Ulvesmøgen er ikke et sted for elever."

[Piper Blishwick]

For to sekunder siden havde manden ikke engang kunne finde ud af at se sig for og nu stod han der og belærte hende om hvad man burde og ikke burde gøre? Piper modstod fristelsen til at hæve et vantro bryn og spærrede i stedet øjnene lidt op i temmelig overbevisende overraskelse.

"Ulvesmøgen? Åh, så må jeg være gået forkert. Tak, Sir." Hun smilede op til ham og fejede mørkt hår bag øret inde under hætten.

[Murdo Calhoun]

Murdos erfaring med unge mennesker var begrænset. Det vrimlede ikk med dem i Sharnbrook. Han brummede lavmælt. Han rettede sig helt op, og nikkede, da hun sagde tak.

"Kom, så skal jeg følge dig tilbage til hovedgaden," tilbød han, og kiggede sig over skulderen. Hvem ved, hvilke ubehageligheder, hun ville møde derinde?

[Piper Blishwick]

Piper var ikke særlig begejstret for, at der kom én mand og skulle til at lege autoritetsperson for hende lige pludselig, men hun gad ikke have diskussionen og trak mentalt på skuldrene.

"Hvem kan takke for den heroiske handling?" spurgte hun og morede sig selv lidt over det.

[Murdo Calhoun]

Murdo følte allerede, at de havde stået for længe i smøgen. Og flere skikkelser bag dem, stod nu og stirrede på dem. Lidt utålmodigt, lagde han en hånd på den øverste del af hendes ryg.

"Murdo. Murdo Calhoun," lød svaret fra ham. "Og dit, frøken?"

[Piper Blishwick]

Piper hævede et bryn, men kommenterede ikke med ord på den etablerede kropskontakt. I stedet kastede hun et sidste, modstræbende blik på ulvesmøgen.

"Piper Blishwick," svarede hun og slog hætten ned, da de nærmede sig hovedgaden igen. Den var lidt irriterende, når ikke det regnede.

[Murdo Calhoun]

Murdo var ikke uvidende omkring fuldblodsmagikeres slægter. Og Blishwick kendte han skam. IHan reagerede med at fjerne sin hånd fra hendes ryg næsten med det samme og rømmede sig.

"Frøken Blishwick," hilste han, høflig som han trods alt var en gang imellem. En akavet stilhed lagde sig mellem dem, mest fordi han ikke vidste, hvad han skulle sige til hende. En som hende, burde ikke være i nærheden af en som ham.

[Piper Blishwick]

Det var ret tydeligt, at alt fra til den fysiske afstandtagen til den samtalemæssige, som tavsheden faldt mellem dem, at det hele var en reaktion på hendes navn. Piper trak vejret skarpt ind med næsen og så op på ham med et hævet bryn.

"Noget i vejen, Mr. Calhoun?"

[Murdo Calhoun]

Murdo trak vejret dybt ned i lungerne, rømmede sig og rystede derefter på hovedet. "Intet," lød det hæst fra ham, men han lagde ikke hånden på hendes ryg igen.

"Ved du, hvor dine klassekammerater gik hen?" Han havde jo lovet, at følge hende ud af Ulvesmøgen.