Også vi må handle

[Belvina Gagnon]

Hendes kropsholdning var rank og reserveret, som hun sad placeret i sin seng i færd med at løse en af de ugentlige opgaver i eliksir.

Trods hun sad i noget så afslappet som en seng, var der stadig en næsten aristokratisk sfære om hende og omend hendes øjne var fastlåst på pergamentpapiret, så var hendes tanker alle andre steder end på opgaven.

Piper Blishwick

[Piper Blishwick]

Piper burde egentlig nok fokusere på sine lektier, men af alle de stykker og ruller pergament, der lå rundt omrking hende, var der kun politiske tekster, oversigter og lister. Hun strøg fjeren under hagen med et tankefuldt blik.

"Såe, jeg kan ikke helt beslutte mig om noget," bemærkede hun og brød den næsten andægtige tavshed, der var opstået i rummet. "Bea sagde, at det ikke ville være noget problem, at Brianna Baines trak sig fra vores lille... Gruppe."

[Belvina Gagnon]

Belvinas tanker optog hende og det var først da piper talte, at hun visuelt og mentalt vendte sin opmærksom hen på hende.

Brianna. En yngre slange hun associerede med ordet svag. “Hvis Brianna ønsker at gå imod os, så er der ikke længere plads til hende”, kommenterede hun i en neutral mine, der ikke afslørede meget.

“Jeg synes dog, at du bør lade hende vide, at vi i så fald ikke længere kan love hende beskyttelse”. Fra tidligere fjender. Fra Blodforrædere… Fra dem selv.

[Piper Blishwick]

Piper trak på skuldrene. Hun havde ikke lyst til at rende rundt og chikanere yngre elever. Især ikke en pige som Brianna, hun rent faktisk havde en lille smule ondt af. Hun havde ikke haft det nemt.

"Selvfølgelig ikke, men hun dater vist Leland Teddy Belby nu, så hun vil nok ikke mene, hun behøver vores hjælp længere," bemærkede hun roligt.

[Belvina Gagnon]

Belvinas blik dvælede ved Piper et øjeblik, før øjnene blev vendt hen mod vinduet i stedet; det var en koksgrå himmel der pyntede de sene aftentimer. Et vejr der var lige så kedelig og utilregnelig som det sølle pigebarn Brianna var.

“Måske ikke. Jeg tror dog stadig i vil gøre klogt i at gøre et eksempel ud af hende. Det går ikke, at andre medlemmer tror, at de kan være uforudsigelige som det passer dem og slippe afsted med det”, svarede hun hende fast.

Loyalitet var limen der holdt deres gruppe sammen. Uden den ville de alle ende med at falde som dominobrikker.

[Piper Blishwick]

Belles pointe var selvfølgelig valid, men Piper havde aldrig været så meget for, at medlemmerne skulle tvinges til at holde sig til ilden.

"Det er Beas lillesøster," indvendte hun. "Men måske vi bare bør prøve først at forklare hende, at vi altså ikke kan hjælpe hende længere, så?" Ellers måtte Belvina jo træde til og få hende til at forstå.

[Belvina Gagnon]

“Det er det og derfor er risikoen for at Bea er farvet i sin beslutning der også”, vendte hun den om. Belvina lukkede sin bog og drejede sin fulde opmærksomhed mod Piper. 



“Jeg tror, at Brianna forstår konsekvenserne. Det vil dog ikke skade at tage en lille snak med hende… Bare for at være sikker”, foreslog hun.

[Piper Blishwick]

Det var ikke at Piper var uenig, men hun vidste også godt, at hun ville være rasende, hvis nogen fra gruppen nogensinde gik bag hendes ryg og opsøgte Owen Blishwick. Tankefuldt strøg hun fjeren under hagen.

"Tja, det burde vi måske. Måske jeg bare bør tale med hende selv. Det kan jo være, hun er til at få talt til fornuft."

[Belvina Gagnon]

Belvina nikkede en enkelt gang til hendes ord. Det lød som en fornuftig plan for nu. 



“Det er nu heller ikke Brianna, der bekymrer mig mest”, indrømmede hun i et bestemt toneleje. Hun flettede sine fingre og placerede dem på sit skød, som hun satte sig op i sengen. 

Hun så direkte på Piper, som hun afslørede navnet i sit næste svar.

“Briony N. Baines”.

[Piper Blishwick]

Briony var også en bekymring for Piper. Ved at vende ryggen til hende foran hele gruppen havde hun skubbet lidt for meget til skuden og det blev ikke bedre af, at Hamish Buchanan lod til at have en eller anden form for relation til hende.

"Briony bekymrer mig ikke. Quidditchholdet skal nok knække hende," konstaterede hun afslappet og med det mente hun især Beatrix og Dunstan. Dem stolede hun på. "Næ, hvis der er nogen, jeg er ved at være træt af at høre om, så er det mudderblodspjokket Maggie Hayes, der render rundt og forpester fuldblodsdrenges sind." Som Nicolas Winger og Owen Blishwick.

[Belvina Gagnon]

Belvina havde stadig sine tvivl om den lille snottøs, men hvis Piper var sikker… Hun valgte ikke at kommentere mere på det, men blev i stedet fanget af det næste hun sagde.

“Jeg giver dig ret. Hun har alt for meget magt. Det er ved at være på tide, at noget af det bliver taget fra hende igen”, kommenterede hun alvorligt.

[Piper Blishwick]

Piper nikkede. Alene synet af præfekten var begyndt at irritere hende, både i deres fællestimer og i storsalen. Altid nær Owen. Hun tog en dyb indånding.

"Ja, jeg er enig," konstaterede hun. "Jeg overvejer bare, hvem der er bedst egnet til at tage sig af hende. Hun er ikke dum, jo." Desværre.

[Belvina Gagnon]

“Nej og hun lader sig ikke nemt skræmme”, tilføjede hun. Tænkende. Så slog en tanke hende. 



“Måske er den bedste måde, at sætte hende på plads ikke at gå efter hende personligt, men derimod en der står hende nær”.

[Piper Blishwick]

Hendes bryn søgte sammen og dannede en lille fold mellem sig, da den første, der stod tæt på Maggie ville være Owen Blishwick. Hun sank synligt og trak fingrene gennem håret.

"Som hvem?"

[Belvina Gagnon]

Belvina var ikke dum nok til at foreslå Pipers egen bror. Han var dog oplagt. Belvina overvejede mulighederne, før hun kom frem til et navn. 



“Patsy Murray? De virker til at være tætte”.