Hemmelighedskræmmeri

[William Knight]

Gillian C. Fudge
25. september

Mød mig ved det store vindue på syvende sal efter aftensmåltidet i morgen. 

Studiesessionerne var blevet mere uhåndterbare. I distraherede øjeblikke var det altså ikke stolen Liam vippede på, eller bøgerne han blafrede rastløst i. Gillian var blevet distraktionen, selvom hun før havde været den der holdt løven fokuseret. Biblioteket havde været ganske fyldt på de mange regnvejrsdage der havde indtrådt, hvilket udgjorde at Liam nødigt kunne opsøge en form for kontakt med Gillian. Trods han gjorde alt for at være tålmodig, var hemmelighedskræmmeriet sværere end først forventet.

Derfor havde han lagt en lap papir ind i en af hendes bøger ved gårsdagens biblioteksmøde. Ofte var det store vindue på syvende sal relativt øde, og den brede vindueskarm gjorde det til et fortrinligt sted at sidde og føre en samtale. Udsigten var skam heller ikke værst.

Håret var en smule pjusket, efter at han havde kørt en utålmodig hånd gennem det et par gange for meget, altimens han ventede fra sin plads i vindueskarmen. 

[Gillian C. Fudge]

Rygter havde der altid været meget af på slottet, men hvor Gillian før havde været både temmelig uvidende og mindst lige så ligeglad, var det blevet sværere at undgå dem nu. Især fordi de hviskende stemmer synes at nævne hendes navn lige så meget som den løve, der fik det til at kilde i maven.

Hendes blik havde søgt ham, mens de havde spist. Prøvet at se, om hun kunne gennemskue, hvad der foregik bag de mørke øjne og den tykke pande, men lige meget hjalp det. Til sidst havde hun vendt blikket mod slangernes bord for i stedet at se modløst på den mørklødede pige med de fyldige læber, der altid syntes at være krummet i et smil. Den slags smil, de gjorde fyrene bløde i knæene. Gillian ville give alt for at kunne smile på den måde.

Med den lille seddel fra Liam knuget hårdt i hånden, drejede hun ind på syvende sal og fortsatte mod vinduet. Måske ville han fortælle hende, at rygtet var sandt og han hellere ville kysse på sin ekskæreste med de bløde læber. Gillian kunne ikke engang bebrejde ham, men alligevel syntes det hele bittersødt, da hun skridtede hen til ham.

"Hej," hilste hun, men mønstrede ikke et smil denne gang.

[William Knight]

Måske sagde det en del om Liams forhenværende turbulente sociale liv at han var blevet så vant til sin rolle som et hyppigt benyttet sladderelement på Hogwarts, at han havde indlært metoder til at overhøre det meste. Det var også overkommeligt for ham at se bort fra de nysgerrige blikke han uundgåeligt blev mødt med på slottets gange - ja, indtil en yngre, rødhåret pige havde konfronteret ham med et spørgsmål om hvorfor i alverden han gik og 'luskede' rundt med sin ekskæreste, når han havde noget kørende med en anden. Selvfølgelig havde han blankt afvist sagen. Han havde trods alt ikke snakket med Clarissa siden sidste skoleår. Havde han oprigtigt følt at han havde gjort noget fejlagtigt, havde han nok været mere interesseret i hvad folk sagde om ham. Nu var det meste af energien rettet mod studierne og, mest af alt, mod Gillian Fudge. 

De mørke øjne lyste en smule op, som han spottede hende dreje ned ad korridoren. Udendørsområdet oplyste stadig gangen en smule, og støvregnen dalede blidt mod den kæmpemæssige rude. 

"Hey" hilste han tilbage, med et smil trukket om læberne. Som Gillian kom tættere på bemærkede han noget fraværende i hendes udtryk. Måske en mangel på gensynsglæde.  "Har du haft en god dag?" spurgte han derfor, i et spinkelt forsøg på at placere hendes sindstilstand. 

[Gillian C. Fudge]

Det var let at søge bare en smule ro i det faktum, at Liam stod og smilede til hende som han plejede. Han lignede lidt en fugleunge, der var faldet ud af reden med det pjuskede hår og tøjet let i uorden, men af en eller anden årsag fandt Gillian det temmelig charmerende.

"Jeg...-" Blikket flakkede. "Det gik fint i skolen," svarede hun taktisk og bad til, at hendes mine ikke afslørede hende.

[William Knight]

Svaret var ganske afvigende. Ganske som det havde været i andre øjeblikke med Gillian. Modsat andre af sine venner, gik hun ikke med følelserne udenpå tøjet. Det var både forfriskende, samt en massiv forhindring for en løve der havde sat sig for at lære hende at kende.

"Vil du ikke sidde?" spurgte han og nikkede mod pladsen overfor sig i vindueskarmen. Selvom han havde trukket det ene ben en smule op mod sig, var der meget siddeplads at gøre godt med.

Han havde savnet hende. Måske var det latterligt taget deres studiesessioner i betragtning, men det var svært at få frie øjeblikke med en pige der havde så meget mellem ørene.

[Gillian C. Fudge]

Blikket gled fra mørke øjne til pladsen over for løven. Gillian vidste godt, hvad konsekvenserne hurtigt kunne blive, hvis de blev spottet, men hun nikkede alligevel og skubbede sig forsigtigt ind i vindueskarmen.

"Har du haft en god dag?" spurgte hun med blikket naglet til sine skosnuder, der dinglede i periferien af hendes synsfelt. Tanken om Liam, der holdt om pigen med det pæne smil gav hende lyst til at flygte langt væk. Det ville sikkert kun skabe flere rygter.

[William Knight]

Gillian syntes at undgå hans blik ligeså aktivt som hans spørgsmål. Forundringen gled en smule igennem ham, mens han betragtede hende. Faktisk måtte han granske sig selv for om han virkelig havde trådt i spinaten med noget, eller om hvad-end Gillian gik og tænkte på, intet havde med ham at gøre.

"Mhm," Han nikkede og forsøgte at søge hendes blik, "Koncentrationen har lidt en smule, fordi jeg glædede mig til at se dig." Selvom komplimenten var ærlig, håbede han at den kunne gavne ham i at fange hendes opmærksomhed.

[Gillian C. Fudge]

Der var en sådan oprigtighed i Liams tonefald, at Gillian ikke kunne andet end at se over på ham igen. Et lille smil trak i mundvigen som det flaksede nervøst i hendes mave. Hun vidste, hun blev nødt til at sige noget.

"Hvem er hende Kala for dig?" spurgte hun forsigtigt og blikket flakkede momentært ned til hans røde slips, før hun igen fandt hans øjne.

[William Knight]

Spørgsmålet kom en smule ud af det blå. Selvom det måske ikke just gavnede situationen, fangede Liam altså sig selv i at tøve.

"Hun er min bedste ven," svarede han med en enkel skuldertrækning. Det lød så simpelt, men selvom det var sandheden, vidste han at eftersom Gillian overhovedet havde stillet spørgsmålet, var det måske nødvendigt at tilføje mere.

"Vi, altså...-" Han kløede sig i nakken, i tvivl om hvordan man skulle formulere sig. Uden sine bandeord og sine ikke-så-charmerende betegnelser, var han lidt på udebane, "Vi plejede at... du ved."

[Gillian C. Fudge]

Svaret lød så enkelt, som det altid gjorde med Liam, men Gillian var begyndt at få ideen om, at det måske aldrig helt var så enkelt som det lød med ham. Han fortsatte da også ned ad et spor, der fik hendes mørke bryn til at trække sig let sammen.

"At være kærester?" spurgte hun lød helt frakoblet. Hun sank en synbar klump, men prøvede at fastholde hans blik.

[William Knight]

Det var en smule svært at bevare øjenkontakten. Insinueringen var strejfet forbi Gillian med en lethed, som han dog ikke kunne dømme hende for. Det var hans egne formuleringsevner der ledte til de her forbandede misforståelser.

Han rystede på hovedet, "Vi var aldrig kærester." Hænderne blev samlet en smule i sit skød, så han kunne spille en smule ved sine egne håndflader. Endnu en distraktion. "Hun var min første partner." Hentydningen sad en smule i de mørke øjne. Han håbede ikke på at skulle specificere det mere.

[Gillian C. Fudge]

Det var ikke det, rygtet havde sagt, advarede hendes fornfut og Gillian måtte minde sig selv om deres aftale. De stolede på hinanden. Hun pillede ved en neglerod. Patner. Hendes forælde var patnere, men hun forventede ikke, at Liam havde været gift.

"Jeg forstår ikke," indrømmede hun og så over på ham igen. "Din patner, men ikke kæreste?"

[William Knight]

Trangen til at bande en smule meldte sig. Han håbede inderligt at han ikke skulle forklare, at han faktisk havde været sammen med Kala seksuelt, mens han havde en kæreste. En kæreste der ikke... Opfyldte det behov. Det havde været så selvisk af ham, men det var år siden nu.

Han rystede mildt på hovedet. Gillians uskyldighed virkede så tydelig nu, og den gjorde ham ærlig talt ganske rådvild. "Vi plejede at have sex." Mumlede han, mens blikket flakkede en smule ud ad vinduet. Det var som at hive et plaster af. Alt for langsomt.

[Gillian C. Fudge]

Maven trak sig sammen over svaret. De havde ikke været partnere, men alligevel havde Liam været intim sammen med hende. Præcis som hendes mor havde advaret om. Gillian slog blikket ned.

"Åh," svarede hun og sank besværet. "Og det vil du gerne igen?" Det var vel tydeligt. Han søgte en pige, han rent faktisk kunne kysse og have sex med. En pige, der vidste hvordan man skulle smile rigtigt og bevæge sig rigtigt og blinke på den der spøgefulde, flirtende måde.

[William Knight]

De mørkebrune øjne vandrede mod hende igen. Gillians blik var dog ikke til at møde eftersom hun, vistnok i sekundet før, havde slået de smukke øjne nedad.

En knibende fornemmelse bredtes i hans bryst. Aldrig havde han anset sin seksuelle fortid som værende en dealbreaker, men Gillian var tydeligvis ikke komfortabel med den sandhed han fortalte hende.

"Have sex, eller have sex med Kala?" spurgte han, før han fortsatte, "Mig og Kala er bedste venner. Jeg har ingen intentioner om at være sammen med hende på-den-måde, mens min interesse ligger hos en anden pige. Dig."