Morgensludren

[Kala Patil-Fawley]

Christy Hammil
25. marts

Det var ikke fordi Kala ikke var et morgenmenneske, men at stå op før solen var alligevel at strække den lidt. Især på en søndag. Den friske vind i hovedet og en god omgang morgentræning havde dog alligevel kvikket hende godt op, og der var derfor en smule energi i skridtene alligevel, da hun søgte ind gennem storsalen.

Da hun endelig dumpede ned, var det dog ikke ved slangernes langbord, men ved siden af Ravenclaws målmand. "Du ser frisk ud," blev hilsenen, da først benene var slynget ind under bordet og numsen var placeret på bænken.

[Christy Hammil]

Nok var det stadig tidlig morgen, men der lå en kamp forude, så Christy var stået tidligt op. Der var ikke tid at spilde, når der kunne trænes. Det føltes altid godt at ramme de første morgenstråler fra solen, og i dag havde ikke været nogen undtagelse. hun havde klaret den træning hun nu kunne selv, og var derefter gået ind i storsalen.

Hun havde netop hældt en kop te op, da veninde fra slangerne kom og dumpede ned overfor hende. "Godmorgen, ja måske. Jeg ramte dagens første stråler på kosten." Det var virkelig den skønneste måde at vågne på, hvis man spurgte hende.

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede skævt og trak en mørk lok om bag øret i gammel vane. I en forlængelse af bevægelsen greb hun ud efter kaffen og fyldte straks sin kop. Ingen bedre måde at holde den friskhed, hun havde fundet på kosten, i live på.

"Så er vi to." Hun hævede koppen til læberne og sukkede tilfreds efter den første, grådige slurk. "Var det med holdet eller bare alene?"

[Christy Hammil]

Christy tog et bid af sit ristede brød, for at skjule et lille smil over pigens hungren efter kaffe. Hun var aldrig selv rigtig kommet med på den vogn. "Bare selv. En flyvetur for lige at træne hastigheden og sådan." Christy var meget opsat på at lære at blive hurtigere. Det måtte simpelthen være muligt. "og du selv?"

[Kala Patil-Fawley]

"Det er også vigtigt at holde sig skarp," kommenterede hun med et nik bag den store kaffekop. Hun burde nok også få skovlet noget mad indenbords, men... Kaffe. Det var altid det, der stod først på listen.

Hun tog en tår mere. "Vi havde banerne i morges." Et træk på skuldrene. "Jeg var muligvis skeptisk tidligere på året, men der er nu noget over morgentræning frem for om aftenen."

[Christy Hammil]

Det var om muligt det vigtigste, at holde sig skarp og det var derfor intet problem for Christy at nikke enigt til den udtalelse.  "Ja I har sat jer på en del morgentimer, har I ikke?" Deres eget hold trænede ofte lidt op ad formiddagen eller inden aftensmad. Det var hun nu godt tilfreds med.
"Jeg synes nu det er rart at træne efter undervisningen også. Men det frisker ikke så godt, det har du ret i,"

[Kala Patil-Fawley]

"Jo, jeg tror gerne Hugo vil slutte sæsonen godt af," svarede hun nikkende, mens hun alligevel fik sat kaffen fra sig og skovlet et par æg og nogle bær op på en tallerken. Hun prikkede gaflen i et jordbær.

Kala trak på skuldrene, mens hun gumlede på det. "Jeg synes bare af og til, man er virkelig smadret efter undervisningen her på femte år."

[Christy Hammil]

Det fede ved Slytherin-holdet var, at man var sikker på altid at få kamp til stregen. Nogen gange havde de været lidt for hårde, men som man sagde: man kommer kun stærkere ud på den anden side af modstand. 
Derfor nød Christy at spille mod Slytherin. "Jeg ser frem til vores næste opgør." Det var altid et kompliment for hende at sige til en modspiller. "Men jo bestemt, det kan da være hårdt efter en dag, men derfor er man også bare mere på så."

[Kala Patil-Fawley]

Kala smilede skævt, stadig gumlende på en mundfuld æg, hun netop havde skovlet indenbords. "I lige måde," fik hun frem, da de endelig var sunket.

"Helt sikkert, helt sikkert." Slangen nikkede, mens hun tog en tår mere af kaffen. "Men de dage, hvor der eksempelvis har været dobbelbooking af banerne og vi er blevet rykket til sen aften, hvor man også har er gået kold på fordøjelse efter aftensmad og en ordentlig omgang lektier..." Hun hævede brynene i en sigende mine, nu munden igen var begravet ved kruset.

[Christy Hammil]

Christy lavede en tvivlsom bevægelse med munden, og vidste hvor slemt det kunne gå med dobbltbookinger af banen. "Nej for pokker. Det dur jeg heller ikke til. Efter aftensmaden bør man ikke træne. Puha" Hun ville hade Mckenna, hvis han satte dem til det. Der var det helt umuligt. "Det sker heldigvis sjældent at det går så skidt." Hun rakte ud efter tekanden og fyldte sin kop på ny, pustede til indholdet og drak lidt deraf.

[Kala Patil-Fawley]

Kala kunne ikke andet end at slippe en lavmælt, mild latter over Christys tydelige holdninger til træning efter aftensmaden. "Godt vi er enige," klukkede hun og nippede igen lidt til kaffen. Den begyndte så småt at virke.

"Bare jeg kunne sige det samme, men du ved hvordan det er med os slytherins." Stemmen var sænket dramatisk, mens brynene vippede lidt. Så rystede hun på hovedet. Jojo, fordomme var der nok af.

[Christy Hammil]

"Vi har vel alle vores særheder? har vi ikke?" Grinede hun lidt og rakte ud after et stort rødt jordbær. Hun var egentlig som sådan ikke sulten, men jordbær kunne hun altid spise i godt selskab. 

Så kiggede hun over på veninden, bare fordi de begge spillede quidditch kunne de vel også snakke om andre ting. "Hvad render du ellers og laver for tiden? Sker der noget spændende?" Det var altid godt nok lige at følge med i rygter og sladder.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede enigt til erklæringen, mens hun gumlede på en mundfuld æg, der blev skyllet ned med en ny tår kaffe. Koppen blev hurtigt fyldt op igen.

"Quidditch, lektier, femte år," remsede hun op med et skævt smil og trak på skuldrene. "Du kender det jo selv."

[Christy Hammil]

Christy trak smilende på skuldrene. Nej det var begrænset, hvad der mere var at få tid til. Bare se på hende selv. "Ja, jeg kender det. Det kan være et hårdt år" Det var dog egentlig ikke noget der gjorde Christy det store. kun når det gik ud over forhold og den slags. "Du.. øhm... Har du også problemer med venner og sådan der synes du bruger for meget tid på quidditch?" Måske Kala kendte en god løsning på problemet.

[Kala Patil-Fawley]

"Det hårdeste," konstaterede hun og sippede igen til kaffen, før hun trak lidt på skuldrene. "Men det er sikkert kun indtil vi når til sjette, eh?"

Blikket blev mere vågent, da Christy lod til at komme ind på et lidt mere alvorligt emne. Eller måske var det også bare fordi kaffen lod til rent faktisk at slå ind. "Tjae, ikke rigtigt. De fleste følger vel meget med."