Huffleluvin'

[Skylar Dunn]

Skylar havde tænkt ret meget over det, Imrah Avery havde sagt, da de havde snakket om Augusta. Tanken om, at veninden havde set anderledes på hende til festen var begyndt at få det til at summe lidt i maven.

"Hey, har du lyst til at gå op på sovesalen i stedet?" spurgte hun og prøvede at lyde afslappet, da hun vendte sig mod veninden, der sad ved siden af hende i sofaen.

Augusta Avery

[Augusta Avery]

De havde sikket og talt om alt og intet, da Skylar stillede et spørgsmål i et tonefald, der var en smule anderledes. Nok til at hendes bedste veninde bed mærke i det i hvert fald og hun drejede hovedet for at se på den rødhårede heks. "Klart," svarede hun med et lille smil og kom på benene, en enkelt hånd rakt ud for at trække Skylar med op.

Inde på sovesalen efterlod hun sine sko ved kanten af sengen og satte sig selv på den. "Kommer du herover?" spurgte hun. De havde så ofte ligget og talt i den samme seng. Noget var dog lidt anderledes nu...

[Skylar Dunn]

Skylar greb hånden og de to hekse satte mod sovesalen, hvor Augusta endda opfordrede til, at hun skulle komme over. Det havde de selvfølgelig gjort en milliard gange før, men... Måske var det bare hende, der gjorde det anderledes.

"Ja, selvfølgelig," svarede hun som om det var det og sparkede skoene ind under sin egen seng, før hun satte sig over hos Augusta.

"Jeg tror, jeg fik en halv portion for meget til aftensmaden." Hun smilede skævt og skar en grimasse, som hun lod sig dumpe ned at ligge på ryggen.

[Augusta Avery]

Augusta gled ned at ligge ved siden af Skylar og slap en lavmælt, munter lyd. "Du spiser altid for mange kartofler," bemærkede hun og drejede hovedet. Et smil spillede på hendes læber, som blikket gled over Skylars ansigt.

"Det er rart at være tilbage. Selvom jeg egentlig ikke havde lyst til det..."

[Skylar Dunn]

En dæmpet latter forlod hende, mens hun strøg hænderne tilfreds over den let rundede mave. "Du ved, hvordan jeg er, når det kommer til kartofler. Jeg burde få noget hjælp."

Skylar vendte blikket mod Augusta med et lille smil. "Jeg er glad for, at du gjorde. Jeg ville ane, hvad jeg skulle lave her uden dig," svarede hun ærligt.

[Augusta Avery]

Augusta fnøs muntert og erklærede sin enighed i udtalelsen, før samtalen tog en lidt mere seriøs drejning og smilet i stedet overgik til mildt.

"Du gør det også meget mere udholdeligt. Jeg tror det ville være uudholdeligt ikke at kunne se dig hver dag, Sky. Du er min bedste veninde."

[Skylar Dunn]

Det var så forvirrende, det her underlige grænseland, de havde kastet sig ud i. En konstant gråzone mellem venskab og et eller andet, der måske ikke var helt så venskabeligt. Alligevel smilede Skylar varmt til veninden.

"Du er min bedste veninde, Ags. Jeg elsker dig sgu." Hun slap en munter lyd.

[Augusta Avery]

Augustas smil blev også varmt og hun rakte ned for at give Skylars hånd et klem. "Jeg elsker også dig," svarede hun og mente det. Så tog hun en indånding.

"Hvad er det vi har gang i, Sky?"

[Skylar Dunn]

Skylars smil var ret bredt efter ordudvekslingen, men blegnede en lille smule, da Augusta stillede det spørgsmål, der havde virret i hendes tanker i så mange uger nu. Og hun var overhovedet ikke klar til det.

"Um, det ved jeg ikke... Jeg... Altså det var rart og sådan, men jeg ved det ikke."

[Augusta Avery]

Det ville være super nemt ikke at tale om det og ignorere de potentielle komplikationer, men til det var Augusta for glad for Skylar. Fingrene klemte lidt sammen om hendes hånd.

“Jeg mener bare... Jeg vil ikke ødelægge os.”

[Skylar Dunn]

Blikket faldt ned til deres hænder og i en impulsiv beslutning, flettede Skylar fingrene ind mellem hendes.

"Det vil jeg heller ikke. Du er min bedste veninde, Ags," forsikrede hun omgående, men måtte tænke lidt over de næste ord, før hun talte. "Men jeg kan også bare godt lide tanken om, at det slet ikke er en mulighed at ødelægge os. Tror jeg."

[Augusta Avery]

Augusta drejede sig lidt ind mod Skylar, uden at slippe hendes hånd. Hagen endte mod venindens skulder, som hun selv lå helt på siden. "Det tror jeg heller ikke rigtigt der er," forsikrede hun og smilede varmt.

"Skal vi ikke bare aftale det?"

[Skylar Dunn]

Det var ret meget mere venskabeligt, end sidst de havde ligget i en seng sammen og Skylar fandt, at det var helt i orden. Måske havde Imrah bare set syner.

"Det er en aftale," svarede hun og gav hendes hånd et klem.

[Augusta Avery]

Augusta hvilede fortsat kinden ned mod Skylars skulder og nød fornemmelsen af, hvordan verden bare blev rolig, når hun var i nærheden af veninden. Den kaotiske sommeferie og presset over endnu et skoleår gled langsomt på afstand, som hun smilede lidt for sig selv.

"Det var nu ret sjovt..."

[Skylar Dunn]

Det var rart at ligge tæt. Skylar hævede den frie hånd og strøg veninden over de lyse krøller. Det var ikke første gang, hun gjorde det og det føltes stadig lige naturligt.

“Ja,” svarede hun med et lille grin. “Du er ret god til det.”