Koncentreret

[Briony N. Baines]

Nathaniel Goyle

Briony havde en aftale med Nathaniel om at mødes og læse sammen. Hun havde fundet en afsides krog af læsesalen, hvor der ikke kunne sidde mange andre end de to. Forhåbentlig ville det gøre det nemmere for ham at fokusere. Hun forestillede sig det var svært at læse, hvis man samtidig skulle høre på alle andres tanker.

Selv havde hun lige været i bad, efter at have øvet sig i at spille quidditch med sit hold. Det var egentlig gået nogenlunde. Hun havde tilmed scoret et mål. Det måtte hun fortælle Maxwell Robins næste gang hun så ham og takke ham endnu en gang for den kost han havde lånt hende.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel trådte ind i læsesalen, og behøvede ikke lede efter Briony, for han vidste med det samme, at hun var i rummet. Med selvsikre skridt gik han ned til hende, og standsede op ved siden af bordet.

"Du har lige været i bad," mumlede han, og hentydede til duften af shampoo som var i luften omkring hende. "Jeg forstår ikke, at du vil spille quidditch." Han rystede uforstående på hovedet.

[Briony N. Baines]

Det var meget normalt at folk gik i bad, men det skete ikke så tit, at andre kommenterede på det. Hun så op på Nathaniel og smilede en anelse.
"Ja, det har jeg." Sagde hun og så ham i øjnene.
"Det er mit frirum. Det eneste folk dømmer mig på der, er mine evner." Forklarede hun. Det gjorde hende ikke noget han ikke forstod det. Hun havde lige været igennem en lang udvikling, der endelig have lært hende ikke at ændre på sig selv for at få folk til at kunne lide hende.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel rynkede panden, mens han mødte hendes blik. For de fleste ville det virke intimiderende. Hvilket nok også var meningen med det.

"Taler vi om badet, eller quidditch-træningen?" Spurgte han og løftede det ene øjenbryn, selvom han naturligvis godt kendte svaret.

[Briony N. Baines]

Det var intimiderende, men hun kunne ikke ligefrem være bange for at se ham i øjnene, hvis de skulle være venner. Hun grinede afdæmpet over hans spørgsmål og rystede på hovedet.
"Begge dele måske, selvom mine evner til at bade nok ikke ligefrem får nogen til at nikke anderkendende." Bemærkede hun og blinkede drillende til ham.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel havde egentlig bare udvist den eneste form for høflighed han kendte til, at lade folk svare på hans spørgsmål, uden at han gjorde det for dem. Han rystede på hovedet, mens han satte sig ned.

"Jeg vidste ikke, at man kunne mangle evnen til at gå i bad," kommenterede han. "Hvordan mon det ville være?" Spurgte han tænkende.

[Briony N. Baines]

Briony smilede skævt over hans ord. Hun satte skam pris på at han ikke rodede rundt i hendes hoved, eller han i hvert fald lod som om han ikke gjorde.
"Forestiller mig at det ville være en smule ydmygende hvis man skulle have hjælp til at gå i bad." Sagde hun, en smule overrasket over samtaleemnet.
"Jeg ville i hvert fald føle mig en umyndiggjort hvis jeg var nødt til at få andre til at bade mig."

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel fortrak ansigtet i afsky ved den samme tanke. Hans egne forældre var i forvejen uduelige, og hans lillebror ligeså.

"Tror du, at Frank Longbottom får hjælp til de ting?" Spurgte Nathaniel. Den lidt yngre troldmand virkede ærlig talt som en, der ikke kunne finde ud af noget som helst i sit liv.

[Briony N. Baines]

Det overraskede hende ikke at Nathaniel ikke brød sig om tanken. Han var trods alt en ret selvstændig type.
"Måske." Sagde hun. Hun havde ikke så meget lyst til at bagtale den yngre dreng.
"Har du kigget på de her opgaver i Talmagi? Jeg kan ikke få det til at give mening." Sagde hun og strøg fingrene igennem sit hår, så det faldt ned på den ene side af hendes ansigt. Derefter rakte hun ham sin opgave, så han kunne se hvad hun havde lavet.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel ville have sagt noget mere. Bagtalt tåben noget mere. For det var det han gjorde. Trådte på de svage. Men han holdt tand for tunge og så i stedet ned på det papir, som Briony rakte ham.

"Lad mig se," sagde han og tog papiret helt hen til sig. "Har du prøvet at skifte fortegnet ud?" Spurgte han, og så op på hende.

[Briony N. Baines]

Briony anede ikke at Nathaniel elskede at træde rundt på svage mennesker, men det burde hun måske have regnet ud. Da han spurgte ind til fortegnet rystede hun på hovedet og hvilede det derefter mod sin håndflade.
"Det er også bare den algoritme der giver mig hovedpine." Sagde hun og sukkede frustreret. Normalt var hun god til det med tal, men niveauet var så højt i år at hun endelig blev en smule udfordret.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel brummede lavmælt. "Nej den gør ikke," konstaterede han. Ikke helt klar over, at hun nok ikke havde ment det så bogstaveligt. Bare at det var et svært stykke.

"Prøv at se her," sagde han og fandt sin egen fjerpen frem og fik den til at skrible på papiret. "Hvis du gør sådan her, så får du den til at gå op."

[Briony N. Baines]

Briony sendte et stjålent blik mod Nathaniel og smilede en anelse, hvorefter hun vendte blikket ned mod papiret. Det var altid sødt når han tog ting bogstaveligt.
"Ahhh." Sagde hun og mødte derefter hans blik. "Tak." Sagde hun.
"Du er ret god til det." Bemærkede hun derefter og trak papiret forsigtig til sig, så hun ikke skubbede til hans pen.

[Nathaniel Goyle]

Nathaniel ignorerede Brionys tanker, og fokuserede i stedet på de opgaver, som de skulle lave til talmagi. Summen i hans hoved blev lidt, når han lukkede dem ude og han så op på sin ven, da hun forstod ligningen.

"Jeg forsøger," bemærkede han. "Men det er lidt svært, når vores professor ligefrem tænker på svarene, mens han giver os opgaverne." Det var lidt irriterende, for det fjernede udfordringen ved at være god.

[Briony N. Baines]

"Åh." Sagde hun overrasket. Det havde hun slet ikke tænkt på.
"Det lyder frustrerende, men dog ret hjælpsomt til eksamen." Bemærkede hun med et skævt smil og fnes en anelse.
"Så det eneste der udfordrer dig i skolen, er magi og andre mere fysiske ting?" Spurgte hun. Det kunne man i hvert fald kun blive bedre til ved at øve sig.