Spytkuglekast med en splinterny spytkuglekaster

[Virginia Wolfe]

Det var måske en lidt mærkelig ting at foretage sig fredag aften, men Virginia var begejstret over at spytkugleklubben havde storsalen at øve sig i, også selvom det var et lidt vanvittigt tidspunkt. Hun var mødt op i god tid - hendes opholdsstue var også ret tæt på - og sad helt alene i salen på kanten af et af bordene og ventede på, at der kom nogen.

Hun havde ikke gjort andet end at læse sedlen på opslagstavlen. Måske var det bare en spøg...? I så fald var det en mærkelig spøg.

Maxwell Robins

[Maxwell Robins]

Spytkugleklubben var ikke øverst på Max' prioritetsliste, men når nu der ikke var quidditch en fredag aften, kunne han vel lige så godt hygge med det. Afslappet var han fulgtes med en af de andre fra sovesalen ned mod storsalen og vinkede til ham, da han lige løb hen for at snakke med en eller anden.

Der var ikke rigtigt nogen, han genkendte, så han slentrede hen til bordet, de normalt brugte og kastede et blik på en pige, han ikke genkendte. Underligt nok.

"Hey, sputkugleklub?" spurgte han med et skævt smil.

[Virginia Wolfe]

Ginny sad og svingede med benene i luften, da en dreng kom gående mod hende og hun så op. Hans spørgsmål fremkaldte et lettet smil og hun nikkede. "Ja. Det skal du også? Jeg var lige ved at tro, at det bare var en joke. Her er jo ikke nogen andre. Men måske er jeg også kommet for tidligt? Jeg hedder Ginny, forresten. Jeg er lige startet."

Hun rakte hånden frem. Som så ofte før sagde hendes accent mere om hende end hun tænkte på, som hun hældte et vandfald af ord ud.

[Maxwell Robins]

Max havde ikke forventet en amerikansk syndflod, da han talte til den ret lille pige foran ham, men det var ikke desto mindre det, der væltede ud over ham som svar. Et drenget grin forlod ham som han greb hendes hånd og trykkede den.

"Max. Og ja, jeg er med i spytkugleklubben, eller altså formandspersonsvæsen, vil nogen mene," svarede han og stak en hånd i lommen, da han havde sluppet hende. "Men altså det er ret tilbagelænet. Folk kommer, når de lige kan og vil."

[Virginia Wolfe]

Gud, hvor var han sød, var det første Ginny tænkte, da han grinede og tog hendes hånd. Det var selvfølgelig også hendes reaktion på alle de britiske drenge med deres nuser accenter. Hun gav ham et solidt håndtryk, før hun gled ned fra bordet.

"Det er cool. Jeg har også quidditchtræning og kor, så jeg ved ikke om jeg kan altid. Men jeg spillede med spytkugler på Ilvermorny og jeg tænkte det ville være sjovt at være med her. Jeg har hørt I spiller med andre regler, dog? Måske har du lyst til at forklare dem?"

[Maxwell Robins]

Pigen, Ginny, var endnu mindre, da hun hoppede ned fra bordet og hans overbid blev blottet i et nyt smil. Der var et godt snakketøj på hende, men det gjorde ham nu intet.

"Jo, selvfølgelig. Vi kan jo bare tage et lille testspil?" Han ventede på bekræftelse, før han gav sig til at pakke ud til et spil. "Så, du spiller quidditch?" spurgte han med et anerkendende nik.

[Virginia Wolfe]

Ginny nikkede bekræftende til forslaget. Hun smilede skævt, men vippede lidt med hovedet over spørgsmålet.

"Altså ja. Jeg er kun reservespiller for Hufflepuff nu. Deres eneste angriberplads blev taget af en på min sovesal. Rose, hedder hun. Men jeg har spillet siden jeg kunne gå, så jeg ved ikke helt om det var rene kort, der blev spillet med der." Hun trak på skuldrene. "Kender du Wolfe-kostefirmaet, måske?"

[Maxwell Robins]

"Rose?" gentog han og havde kun et lidt sløret billede af, hvem det egentlig var. "Altså hun har ikke haft det nemt på skolen. Jeg ved ikke helt, hvad der sker, men det lader til at der altid er nogle på nakken af hende." Max trak på skuldrene. Måske var det en velgørenhedsaktion.

"Og der er ikke en ordentlig quidditchspiller, der ikke kender Wolfes koste. Selvom jeg har hørt, der er sket et eller andet underligt for deres manøvreringsfølsomhed efter '24."

[Virginia Wolfe]

"Oh," udåndede hun forstående. Hun havde heller ikke rigtig været sur. Quidditchkarrierer var notorisk følsomme og det var ikke hendes plan at forfølge den vej, selvom det sikkert ville være perfekt for hendes fars forretning, hvis hun blev en stjernespiller.

Og apropos hendes fars forretning, fnøs hun lidt foragteligt af konstateringen. "Troldesnot," erklærede hun. "Det er bare britiske spillere, der ikke har lært at kalibrere dem ordentligt og kun kan finde ud af at spille med gamle koste, som er tusind år om at reagere."

[Maxwell Robins]

Max slap en fornøjet latter. "Hvad snakker du om? Det lyder som en amerikaner, der aldrig har oplevet en helt quidditchsæson, hvor den kun står på regn og blæst," gav han igen med et blink i øjet.

"Flyver du selv en Wolfe eller hvad?" Der kunne næsten ikke være anden grund til at foretrække det over de mange gode mærker fra især England og Skotland.

[Virginia Wolfe]

Ginny himlede med øjnene. "Ekstremt vejr herovre er intet i forhold til de vejrforhold vi kan have," konstaterede hun spidst. Briter troede de havde det så slemt med deres regnbrok.

"Og jeg fik vist ikke præsenteret mig ordentligt." Hun stak næsen lidt i sky - mest så hun kunne se ham i øjnene, egentlig. "Virginia Wolfe."

[Maxwell Robins]

Det begyndte at gå op for Max, at pigen overhovedet ikke havde taget hans bemærkning så let som han havde ment den og da hun sagde sit fulde navn, gav det langt bedre mening.

"Hey, det var ikke ment som en fornærmelse. Jeg siger bare, at med min angriberstil er det ikke lige det, der fungerer for mig," prøvede han at bløde ordene lidt op.

[Virginia Wolfe]

Ginny hævede begge bryn over tilbagetrækningen, før hun fnøs lidt og kneb øjnene sammen. "Aha. Men jeg siger også bare, at så trænger du måske til at træne lidt på din angriberstil," pointerede hun.

"Og har du så tænkt dig at vise mig de engelske regler eller skal vi stå og debattere koste hele aftenen?" Hendes mundvige sitrede.

[Maxwell Robins]

Max var ikke særligt imponeret over hendes måde at håndtere det på og han hævede et bryn, mens han så på hende et langtrukkent øjeblik.

"Jo jo," svarede han og satte sig ned over for hende. Han fik kort tegnet reglerne op for hende og samlede sine kugler. "Damerne først."

[Virginia Wolfe]

Ginny havde forsøgt at bløde op med et smil, men kunne godt se på drengen, at det faldt ret meget til jorden. Hun klarede halsen lidt og dumpede ned overfor ham på gulvet. Hun fulgte med i forklaringen, før hun hev sin pose med kugler op af en af lommerne i det omfangsrige lille skørt hun havde sig.

"Tak. Det var Max, ikke?"