Stilheden før Stormen

[Lorcan Scamander]

Det var rart endelig at kunne trække noget frisk luft. Lorcan havde følt sig kvalt af at havde brugt flere timer i et indelukket klasselokale. Selvom han burde været gået direkte tilbage til opholdsstuen for at se på de opgaver han havde fået for havde han ved synet af Maggie pludselig fundet en idé der var langt bedre. Men mindre fornuftig.

Han smed sig på græsset. Vejret var til at holde ud selvom man godt kunne mærke at det ikke var helt varmt endnu. Han kørte en blidt hånd op af hendes ryg og smilte en anelse bredt. "Har du haft en god dag?" Egentlig interesserede det ham ikke det fjerneste men han ønskede heller ikke at fremstå så arrogant. Han kørte en hånd gennem det lyse hår og sukkede svagt. Hvis de bare kunne få det her øjeblik uforstyrret kunne man måske klare en aften med alt for meget snak.

Til Maggie Hayes

[Maggie Hayes]

Lyden af Lorcans krop, der dumpede ned i græsset, fik et let smil over de lyse læber, som Maggie roligt satte sig ned ved hans side. Det var stadig bundkoldt og hun vidste bedre end at sidde der på den kolde jord. Men samtidig nød hun jo tiden med ham...

Hånden over hendes ryg fjernede enhver tvivl om, hvorvidt hun burde sidde der med ham. "Bestemt. Det er rart, at dagene bliver lysere og varmere," svarede hun med et blidt smil i hans retning. "Desuden fik jeg endelig gennemskuet den præcise mængde af bulbaduxpulver til min skeletofix."

De lyse fingre trak en mørk lok bag øret, før hun vendte blikket tilbage til ham. "Og du?" Hånden lagde sig over hans knæ på det nederste stykke af låret.

[Lorcan Scamander]

Det var bare forvirrende ord der forlod Maggie, i hovedet på Lorcan gav det slet ikke mening. Hvis han tog sig sammen ville han med sikkerhed kunne gætte sig til faget hvor i de to ord optrådte. Men så meget kapacitet eksisterede der ikke lige nu.

Fingrene imod hendes ryg fortsatte de blide strøg. "Hm? Hvor dejligt for dig" sagde han og sendte hende et roligt smil. Han trak let på sine skuldre og strakte sine ben en anelse.
"Jeg var oppe i musik for at slå lidt på strengene, fløj et par runder med drengene, Kieran fik endda lov til at låne min kost.." sagde han og lo.

[Maggie Hayes]

Tomlen tegnede cirkler over Lorcans bukser. Han virkede en anelse distræt, men det var vel meget normalt efter en lang dag. Sådan havde hun det immervæk selv så ofte. Derfor nikkede hun blot til hans svar.

"Virkelig?" hoppede det over hendes læber, før hun nåede at stoppe det. Hvis hun havde en kost, ville Kieran nok stå nederst på listen over mennesker, hun tillod at låne den. "Det lyder til, at du har hygget dig." Maggie smilede varmt til ham, før hun lænede sig ned mod ham. Læberne blev trykket mod hans i et blidt kys.

[Lorcan Scamander]

Lorcan havde ingen tanker der ikke syntes at skabe uro i hans hoved, han havde dage hvor han var mere irriteret end han plejede og var måske også begyndt at trække sig mere ind i sig selv. Han registrerede knapt nok Maggies små bevægelser.

Et enkelt bryn skød op som blikket blev rettet op imod den mørkhåret heks. "Det var okay" sagde han og trak på sine skuldre. Han trak vejret dybt ind og gabte. Blidt lagde han armene om hende da hun kom tættere på. Han gengælde hendes kys og holdte hende tæt i et kort øjeblik før han løsnede grebet. "Jeg glæder mig virkelig til der er ferie" sagde han nærmest lettet.

[Maggie Hayes]

Der var den igen. Det var okay, det var fint. Tomme ord. Den knugende fornemmelse i maven vendte tilbage, men hun fejede blot en lok væk fra ansigtet og sendte ham et mildt smil. Følelsen af hans arme om livet dulmede følelsen lidt.

"Tager du hjem i ferien?" spurgte hun og strøg næsetippen blidt over hans kind. Det var tydeligt på hans hyd at mærke, at kulden stadig bed, når holdet trænede, men det gjorde hende egentlig intet.

[Lorcan Scamander]

Lorcan trak Maggie lidt tættere ind til sig. Den ene hånd hvilede mod hendes lænd og den anden kærtegnede fraværende hendes arm.
"Du må sige til hvis vinden bliver for kold" sagde han og åbnede det ene øjne og kiggede ned på hende. Han havde godt bemærket de små knopper på hendes arme.

"Jaeh. Det gør jeg. Rox holder fest" sagde han og nikkede lidt med hovedet. "Lysander tager med, og mor vil hade mig for det hvis jeg ikke holder øje med ham." sagde han og sukkede.

[Maggie Hayes]

"Det skal du ikke tænke på," forsikrede hun ham med et forsigtigt smil, før hun lænede sig lidt tættere ind til ham. I det mindste var vinden en god undskyldning til at være tætte.

Maggie trak en lok bag øret. "Jae, jeg er også godt blevet inviteret." Ikke at hun anede, hvad hun burde stille op med invitationen. "Men jeg skal da bestemt ikke klage over at få lov at se dig i min ferie."

[Lorcan Scamander]

Lorcan nikkede ganske kort med hovedet. Han havde heller ikke i sinde at følge sine egne ord. I sidste ende var han nok blevet liggende selvom Maggie havde ytret ønske om at gå indenfor.

"Mine forældre kommer på visit en enkel dag, og jeg har lovet min morfar at hjælpe med at rydde op. Det var vist Lysanders værk, og nu kan jeg ikke sige nej" sagde Lorcan og smålo. "Men vi kan godt følges ad" sagde han så og kiggede på hende. Det var vel det hun regnede med.

[Maggie Hayes]

Maggie grinede med ham. Lysander havde hun kendt lidt længere end Lorcan, og lige netop den aftale beskrev så passende tvillingernes forskelligheder. "Søskende." Hun himlede med øjnene, selvom hun nok havde langt mere til fælles med Lysander end lige netop den Scamander, hun sad med.

Forsigtigt tog hun hans hånd og flettede fingrene ind mellem hans. "Det vil jeg gerne." Kinderne føltes varme.

[Lorcan Scamander]

Lorcan lukkede sine øjne og trak vejret roligt. I et øjeblik nød han den ro der spredte sig over det grønne område. Vinden der let rev i trærende og fuglene der ikke havde i sinde at holde inde med deres kaglen. "Mmh" brummede han som eneste svar.

"Jeg regner med vi ankommer med susepulver, skal jeg tage hjem til dig et par timer inden så?" Han orkede ikke at have gæster hjemme, og de havde måske en større chance for at være alene hjemme hos Maggie.

[Maggie Hayes]

Der var tavst et øjeblik, mens hun vurderede. Det var sjældent, hun inviterede magikere med hjem, men for Lorcan gjorde hun gerne den undtagelse. Generelt gjorde hun en del undtagelser for ham.

"Så kan vi måske spise hos mig før?" På den måde ville han jo kunne møde hendes forældre. En nervøs spiren rumsterede i hendes mave.

[Lorcan Scamander]

Lorcan stivnede. Han var bestemt ikke forældre materiale, og han syntes så absolut ikke at ham og Maggie var i nærheden af sådan et scenarie. Han spidsede læberne lidt og satte sig op, ganske brat og måske en smule for hurtigt.

"Arh, Maggie" sagde Lorcan og kløede sig i nakken. "Det tror jeg ikke er nogen god idé" han sukkede svagt. Han kunne mærke han var på nippet til at rejse sig helt, men forblev siddende på græsset.

[Maggie Hayes]

Skuffelsen bølgede overvældende over hende, men hun lod den ikke skinne igennem. I stedet fandt hun det mest milde og forstående smil frem og tog hans hånd. "Det er helt fint," forsikrede hun ham hastigt og gav hånden et klem.

"Du kommer bare efter så." Hun kyssede ham blidt. "Ikke?"

[Lorcan Scamander]

Lorcan brummede. Det hjalp en smule, til trods for at han havde svært ved helt at glemme det hun havde sagt, og frygtede lidt hvornår det ville komme igen.

"Yeah.." sagde han og kiggede på hende. Han kyssede hende et par gange efter hinanden. "Selvfølgelig" sagde han og sendte hende et smil. "Vil du med tilbage, nu syntes jeg vinden bliver for kold" sagde han og havde allerede rejst sig.