Vejen til hjertet er gennem maven [S]

[Alice Longbottom]

Af venner og familie blev Alice ofte beskrevet som temmelig afbalanceret, men et enkelt kig ind bag kulisserne før hver date med Barnabas indtil videre ville give et helt andet billede. Der var kun fem minutter til, at hun gerne ville ramme pejsen, da hun endelig kastede et blik på sig selv i et af spejlene på hospitalets omklædningsrum og måtte vurdere, at bedre blev det ikke.

Med et par rolige sving fra staven var kaosset ryddeligt igen, før hun trissede gennem hospitalet og forsvandt i et hav af grønne flammer. Duften af mad nåede hende, inden hendes øjne var gledet op og hendes rumlende mave overhalede den hilsen, der ellers havde ligget klar på tungen.

”Hej?” kaldte hun og bankede knoerne over træværket i en lille, livlig melodi. Lidt aske blev børstet ud af håret, før hun trådte ud af pejsen. 

Barnabas Birthwistle

[Barnabas Birthwistle]

Barnabas elskede at hygge om andre mennesker. Sin mor, sine søstre og nu også Alice. Han havde tilbudt at lave mad til hende med helt rene hensigter og stod omgivet af mados ude i køkkenet, da der lød en stemme inde fra stuen.

"Her," identificerede han sig, hvis ikke duften af mad var nok spor at gå efter. Der var et væld af bagte rodfrugter i ovnen og en vældig masse andet i gang. Barnie selv var ved at lave sovs og viftede tryllestaven lidt, så piskeriset selv kunne klare resten.

[Alice Longbottom]

Barnabas' stemme sendte en lille flok sommerfugle gennem hendes mave og Alice fulgte lyden af ham og duften af mad, en god lille pakke af to ting, hun virkelig brød sig om. Synet af ham fik lokket både smil og en lille latter fra hende.

"Hold da op. Så du redder både liv og laver mad? Er der noget, du ikke kan?" spurgte hun og hævede blikket fra de mange ting, der foregik i køkkenet til helbrederen foran hende.

[Barnabas Birthwistle]

Sovsen passede sig selv og da Alice dukkede op i døråbningen havde han lige tørret sig over panden og rettet på sin trøje. Han smilede varmt over at se hende og skyndte sig at vippe over og plante et blidt kys på hendes læber.

"Jep," konstaterede han mildt. "Jeg kan ikke stå for dig."

Han smilede dumt over kommentaren og så ganske meget ud til at mene det. "Og jeg er forresten heller ikke så god til at fjerne madpletter fra tøj..."

[Alice Longbottom]

Det virkede dejlig selvfølgeligt, da Barnabas skridtede over til hende og Alice skubbede sig op på tæer for at tage imod kysset. Endnu en latter trillede over hendes læber.

"Så er du kommet til den rette. Min mor har lært mig en ting eller tre," fortalte hun med et mildt smil og stjal et kys mere, før han måtte se til sin mad igen.

[Barnabas Birthwistle]

Barnie synes det var ret vigtigt at kysse Alice grundigt og det var lidt modvilligt at han trak sig væk igen for at se til maden. Den var da også næsten færdig og det varede ikke længe før fade, sovsekande og skeer gled gennem luften, dirigeret af Barnie med retning imod den lille spisekrog i stuen. Vinen var allerede åben, tallerknerne dækket op og da først det hele stod der, slap han et lettelsens suk.

"Jeg skifter lige til en skjorte, men du må gerne smugstarte," opfordrede han, før han forsvandt for en kort bemærkning.

[Alice Longbottom]

Alice trådte til side og fulgte imponeret servicet, der strøg gennem luften, med blikket. Barnabas havde virkelig gjort en indsats, men det overraskede hende ikke længere. Det efterlod hende dog stadig med en varm fornemmelse fra maven og helt ud i fingerspidserne.

"Mh," lød det bekræftende fra hende, mens han søgte ind på sit værelse og hun fandt sig i at se betaget efter ham et langt øjeblik, før hun med en hovedrysten over sig selv gik hen til bordet.

Hun hældte omhyggeligt vin og vand op og satte sig så ned. Det duftede fantastisk og hendes mave knurrede beklagende, men hun holdt sig alligevel fra andet end at øse lidt op på sin tallerken.

"Havde du tidligt fri?"

[Barnabas Birthwistle]

Barnie valgte sin pæne, blå skjorte med små svaler på. Den var længere end en mugglerskjorte, tættere på en tunika og klædte ham. Dorcas Birthwistle og Agrippa Birthwistle havde selv valgt den ud til ham for to år siden og den sad stadigt godt på ham.

Da han kom ud igen, var han ved at knappe de øverste knapper og dumpede ned overfor Alice imens han fik has på den sidste.

"Jeg mødte klokken fire i nat, så jeg gik også i eftermiddags. Men det var det hele værd. Jeg nåede lige at sove til middag. Jeg håber du ikke er dødtræt...?"

[Alice Longbottom]

Barnabas så noget så bedårende ud og Alice bemærkede først, at hun smilede helt fjoget over ham, da det kneb lidt i kinderne.

"Åh, en middagslur," kommenterede hun længselsfuldt og med et lille glimt i øjet, før hun rystede på hovedet. "Nej, overhovedet ikke. Jeg var der kun otte timer i dag." Desuden følte hun sig helt sprudlende, nu hun sad over for ham.

Maven gav endnu en klagende lyd og hun foldede armen over den med et undskyldende smil. "Det dufter helt vidunderligt."

[Barnabas Birthwistle]

Barnie smilede selv dumt over Alice og skubbede sovsekanden hen imod hende, da hendes mave knurrrede.

"Så tag da for dig, endelig. Det er kun for din skyld," erklærede han sandfærdigt, før han selv gav sig til at nappe ting fra fade.

[Alice Longbottom]

Alice kunne slet ikke andet end at føle sig helt speciel over den behandling, hun fik. Med snurrende mave løftede hun bestikket og kastede et sidste blik over på ham, før hun tog en tiltrængt bid.

En fornøjet lyd talte sit klare sprog og uden selv at være klar over det, gjorde hun en lille bevægelse, der vist bedst kunne beskrives som en siddende glædesdans. Med lysende øjne så hun op på ham.

"Hvad er det, du gør ved mig?" spurgte hun med et lille grin, da den første bid var gledet ned.

[Barnabas Birthwistle]

Barnie så fornøjet på Alice indtil hendes spørgsmål, som fik ham til at rynke panden lidt.

"Hvad mener du? Jeg forsøger ikke at gøre noget ved dig? Ikke noget dårligt, i hvert fald."

Han blev helt bekymret.

[Alice Longbottom]

Lyse bryn rynkedes flygtigt, før Alice rystede på hovedet med et mildt smil.

"Jeg mente det på en god måde. Som i hvordan er det menneskeligt muligt at være så skøn og gøre mig så blød i knæene?" forklarede hun mildt og rakte frem for at give hans hånd et lille klem over bordet.

[Barnabas Birthwistle]

"Oh," kom det var Barnie, som så sin hånd indfange og smilede skævt.

"Jeg vil bare gerne gøre dig glad og charmere dig helt op i skyerne," konstaterede han. "Det går godt, kan jeg forstå?"

[Alice Longbottom]

Alice vippede med brynene og nikkede til Barnabas. "Det går rigtig godt," forsikrede hun ham og slap hånden igen. Gaflen blev grebet og inden længe var hun i gang med at spise igen.

"Så fortæl mig så... Agrippas besøg. Hun vidste godt, hvem jeg var hele tiden, ikke?" spurgte hun med et lille smil, da hun havde taget sidste bid fra tallerkenen og samtalen havde været vidt omkring.