Røde og blondie

[Imrah Avery]

Imrah var egentlig i fællesstuen for at mødes med Kala, men han var - ret uvant ham - kommet alt for tidligt, fordi han ikke gad gå helt op i tårnet efter aftensmaden. Da han så Skylar sidde og hænge med en jødeharpe, dumpede han dog uden det store falleballade ned foran hende med et skævt grin.

"Halløj i skuret, røde," hilste han. "Hvad er det jeg hører om dig og Augusta Avery?"

Skylar Dunn

[Skylar Dunn]

Kollegier og opdelinger på opholdsstuer var en lidt bizar størrelse for Skylar, der oftest søgte fællesstuen, hvor hun kunne chille med folk på tværs af kollegierne. Smilende så hun op fra jødeharpen, da Im dumpede ned.

"Velkommen til, guldlok," svarede hun med en kækhed, der hurtigt blev fejet væk ved hans spørgsmål. Ansigtet blev varmt. "Det ved jeg ikke. Hvad hører du?" Naiv og uskyldig var ikke et godt look til hende.

[Imrah Avery]

Guldlok. Imrah fnøs muntert, før hans tænder blev synlige i et smil over hendes undvigelse. Som ikke var særlig effektiv.

"Det ved du sgu godt," pointerede han drillende. "Hun er sgu da mega lækker. Godt scoret."

[Skylar Dunn]

Skylar var ikke just nogen smooth operator og hendes forsøg på at glo alle andre steder hen end løven narrede ingen. Med et rødt bryn hævet så hun tilbage på ham.

"Jeg har ikke scoret hende, Im. Vi har været veninder siden første år," rettede hun ham med et lille, alt for afslørende smil. "Desuden har der været nok rygter om hende hen over sommeren, så du burde ikke sprede sådan noget fjol."

[Imrah Avery]

Imrah sad bare og smilede af Skylar, indtil hun var færdig. Han hævede begge bryn lidt over den sidste anmærkning.

"Jeg spreder det ikke," pointerede han. "Jeg siger det bare til dig. Og du ved jo godt, at du har scoret hende, så det er næppe sladder, vel?"

[Skylar Dunn]

Skylar så ikke ligefrem imponeret ud, men hun overgav sig da alligevel til et smil. "Okay, okay." Hun tog en dyb indånding.

"Men jeg har altså ikke scoret hende," indvendte hun og tomlen fedtede lidt med jødeharpen. "Det var bare et kys i sommerferien..." Brynene søgte sammen. "Og hvor ved du egentlig det fra?"

[Imrah Avery]

Imrah smilede skævt og puffede lidt til Skylar med foden. Han forsøgte ikke, at fremprokere noget. I virkeligheden var han bare reelt glad på hendes vegne. Det var længe siden han havde hørt noget om at hun flirtede med nogen.

"Jeg har mine kilder," konstaterede han drillende. "Og så så jeg den måde hun så på dig til festen..."

[Skylar Dunn]

Imrahs smil var smittende og da først Skylar var overbevist om, at det ikke var ud over hele skolen allerede, overgav hun sig selv til et skævt et af slagsen.

“Hun så da ikke anderledes på mig til festen,” indvendte hun uden skyggen af tvivl, men så igen... “Hvis der var nogen, der så anderledes på hinanden til den fest, var det da dig og hende quidditchmusen fra Slytherin. Jeg kan aldrig huske, hvem der er hvem.” Raja, Kala, Vanya. Der var navne nok at vælge mellem.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs. Det var let nok at aflede opmærksomheden fra sig selv. Han kunne udmærket se hvad Skylar havde gang i, men han lod hende gøre det for nu og grinede bare lidt.

"Kala. Raja er på min årgang. Har du ingen timer med Patil-Fawley-tvillingerne...?"

[Skylar Dunn]

Det var heldigvis ikke svært at få Imrah til at tale om sig selv i stedet og Skylar smilede med et ivrigt nik.

“Ja, hende. Jo, vi har faktisk både botanik og besværgelser sammen, men du ved... mig og navne.” Hun grinede og trak på skuldrene med et hvad-kan-man-gøre vip med brynene. “Så det er rigtigt? Dig og hende er en ting?”

[Imrah Avery]

Imrah genkendte afledningsmanøvren, men pressede ikke Skylar. Han morede sig bare for sig selv over de to småforelskede piger.

Selv var han jo ikke forelsket. Heller ikke selvom han smilede på samme måde som Skylar gjorde når man nævnte Augusta, da de snakkede om Kala. Han trak lidt på skuldrene. "Det kommer an på hvad en ting er," pointerede han underholdt.

[Skylar Dunn]

Skylar grinede af indvendingen og brugte et øjeblik på at finde frem til, hvad hun egentlig spurgte om. Da hun var klar, spillede blikket af morskab.

“En ting er, når man som minimum en gang er blevet bedt om at finde et værelse,” bemærkede hun kækt og hævede brynene, mens jødeharpen fik et var mere, så den gav en lille, vibrerede lyd.

[Imrah Avery]

Imrah grinede af Skylar og ikke mindst af den illustrerende lille lyd hun lavede med jødeharpen. Han kørte en hånd gennem det lyse hår med et skævt, selvtilfreds smil.

"Så er vi helt sikkert en ting," konstaterede han muntert. "Er du og Augusta en ting...?" De blå øjne spillede underholdt. Nej, han havde ikke glemt det.

[Skylar Dunn]

Skylar grinede over Imrahs vedholdenhed og rystede lidt på hovedet, både af ham og i svar på spørgsmålet.

"Nøøøpe," svarede hun afslappet. "Kun en venskabsting." Og hvis der nogensinde var andet, ville hun i hvert fald skulle tale med Augusta om det først og ikke nogen andre.

afsluttet