Lidt at indhente

[Kala Patil-Fawley]

Dagene syntes at være fløjet af sted indtil videre på Kalas sjette år og pludselig var de i gang med den tredje uge. Hvordan det var gået til, havde hun ikke den fjerneste anelse om og da hun traskede ud af storsalen efter aftensmaden og fik øje på sin bedste ven, forstod hun endnu mindre. De havde jo ikke rigtigt haft tid til at hænge ud sammen.

I en mægtig fart trissede hun op bag Liam og slyngede armene om hans liv.

William Knight
17. september

[William Knight]

En eller anden dårlig joke var blevet fortalt mellem drengevennerne da de forlod Storsalen. Liams ansigt var i hvert fald ganske smilene, allerede før han blev grebet om livet af et mørkhåret pigebarn. Kammeraterne grinede og gjorde tegn til at de satte mod Opholdstuen, mens Liam var lettere låst fast.

"Hva' fanden Kala - er du blevet en koala?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala fik møvet sig over på den anden side af Liam og slækkede først der grebet en smule, mens hun karikeret studerede ham, som havde hun ikke set ham i årevis.

"Det kan du lige bide spids på," svarede hun friskt. "Sådan går det jo, når du lige pludselig bare forsvinder ud af mit liv."

[William Knight]

De mørkebrune øjne studerede hendes, som hun oprettede lidt afstand fra deres klæberi. Ikke at han, som sådan, havde noget imod det, men de udgjorde lidt af en forhindring, som de stod så tæt på de store døre til Storsalen.

"Når jeg forsvinder?" Velvidende om sin egen travlhed, måtte han alligevel også løfte et øjenbryn over Kala, "Hvor fanden har du så været henne?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala greb Liams hånd og trak ham lidt med sig væk fra storsalens brede døre. Selvom de var store nok, var der en del på vej ud af dem netop nu. Hun grinede ikke særlig uskyldigt op til ham og trak fingrene gennem håret.

“På eventyr. Så... jeg kan næsten fornemme, vi begge har nogle historier at fortælle og apropos historier, hvor var du så den første dag?” Hun sende ham et sigende blik.

[William Knight]

Der var ingen grund til at modsige Kala når pigebarnet først havde sat sig for noget. Desuden... Liam havde sgu savnet hende, og derfor var der ikke ligefrem en tvang i hans skridt som han fulgte med hendes.

Nysgerrigheden fik sit greb om hans blik og syntes, med det samme, at vække de mørkebrune øjne med interesse. 'På eventyr' var altså en beskrivelse der gav ham lidt blod på tanden; især eftersom han syntes at have hørt visse rygter.
"Jeg ledte i hvert fald ikke efter at få kyssesyge, som visse andre." Drillede han. Imrah og Ennis havde smidt invitationen mod ham, og da også informeret ham om at Kala havde deltaget.

[Kala Patil-Fawley]

Buskede bryn hævedes over et spillende blik. “A-ha, jeg havde selvfølgelig glemt, du var blevet puritaner,” drillede hun med et skævt smil. Hun havde skam også hørt rygterne om ham.

“Jamen hvordan går komplet askese og afholdenhed så for dig?” Der var da egentlig ingen grund til at stå der, så Kala stak hænderne i lommerne og satte op mod fællesstuen i forventning om, at han ville følge med.

[William Knight]

Puritaner... De drillende kommentarer var ikke sjældne for ham, men gav ham alligevel en instinktiv lyst til at klæbe læberne sammen, eller kun gengælde hver bemærkning med en sarkastisk halv-sandhed, eller selvironisk tilføjelse.

Han fulgte Kala som hun påbegynde sin gang igen. " "Du er stadig den sidste jeg knaldet, hvis det er det du spørger om."  Bemærkede han med en intern klang i tonen. Fuck, det var lang tid siden, men det var jo som-sådan sandheden. 

"Lad os hellere tale om noget mere interessant - dig." Han stak hende et drilagtigt blink med det ene øje, "Hyggede du dig til festen?" Der var noget insinuerende over spørgsmålet. 

[Kala Patil-Fawley]

Det var en temmelig ligefrem måde at sige det på og Kala fnøs muntert. Til Liams spørgsmål blev svaret derfor i første omgang også: "Du er stadig den sidste, jeg knaldede, hvis det er det, du spørger om."

Hun blinkede til ham. "Men ja, jeg hyggede mig. Der var lige en episode med Ronan Thomas, der var en nar over for mig, men jeg har planer om at tage til fodbold i morgen og få snakket med ham dér."

[William Knight]

Det var nemt at være ligefrem med Kala på den slags områder. Det havde været altid været morsomt og befriende ikke at gå på æggeskaller omkring hende, men blot tale komplet ufiltreret og uden en frygt for at sige noget dumt.

"Du kan også bare tackle ham..." Foreslog Liam med et skævt smil og et glimt i øjnene der nok kunne tyde på at han mente det. Nok var Ronan også én af hans kammerater, men hans og Kalas forhold var i en anden liga [fodbold-pun intended].

"Hvad sker der så mellem dig og Imrah?" Spørgsmålet var ganske direkte, men han havde jo set dem sammen, da de var vandret ud af storsalen for over en uges tid siden, samt hørt lidt hvisken i krogene.

[Kala Patil-Fawley]

“Se, havde jeg haft en kost, havde jeg været meget mere for den idé,” grinede Kala og skridtede op ad trapperne. “Men du siger noget.” Mest af alt ville hun nu bare se, om der var et venskab at redde.

Smilet blev smørret som altid, når der blev talt om Imrah. “Det ved jeg ikke helt,” indrømmede hun. “Hvad synes du om ham?”

[William Knight]

"Han er én af drengene, du ved." Svarede Liam, som var det et reelt svar til Kalas spørgsmål. Det var tydeligt at se på den gode veninde at der var noget der, at dømme på smilet der foldede sig over de buttede læber.

Imrah var pigeglad, og det undrede ham ikke at han havde øjne for Kala. "Tydeligvis synes du vist godt om ham." Det var dejligt at se hende en smule mere munter end da de havde mødtes i sommerferien.

[Kala Patil-Fawley]

Liams svar var ikke mange sølvsegl værd, men det betød måske heller ikke så meget for hende. Kala var ved at have en ret god ide om, hvad hun syntes om Imrah Avery.

“Måske,” gentog hun, men smilet voksede lidt. “Han er i hvert fald en god kysser.” Men man hørte så meget. Der var alt det med Sophia Pierce og det akavede øjeblik med Mhairi MacFusty. Hun tyggede lidt i underlæben.

[William Knight]

Hænderne gled roligt ned i lommerne som han fulgte hende mod fællesstuen. Smilet om Kalas læber syntes at blive større da hun beskrev Imrahs kyssefærdigheder, selvom Liam næppe ønskede at forestille sig andre fyres 'evner'. Han bemærkede dog også en mindre ændring i Kalas udtryk. Som opdækkedes den ene overvejelse af en mindre fantasifuld erkendelse.

"Er der noget der går dig på?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala kiggede op og så et øjeblik næsten overrasket ud over, at Liam talte til hende. Så bredte smilet sig igen og hun rystede på hovedet. “Overhovedet ikke. Jeg skal bare lade være at tænke for meget over alle de her ting, ligesom jeg gjorde med... Før,” rettede hun.

“Men nu har jeg også fortalt, hvad der foregår med mig, men du er stadig en gåde.” Brynene var hævet i en sigende mine, mens de drejede ind på anden sal.