På den sikre side

[Kala Patil-Fawley]

Årets første træning havde heldigvis ikke budt på regn, men det havde bestemt ikke betydet, at det havde været nogen varm fornøjelse. Selvom Kala ikke ligefrem havde ligget på den lade side over ferien, følte hun sig i hvert fald både forfrossen og mørbanket, da hun traskede igennem opholdsstuen.

Holdet fordeltes ud på sofaer og rare stole rundt omkring, især nær pejsen, men anføreren fortsatte direkte mod sovesalene. Hun var udmattet og en smule frustreret over den nye basker, der skulle fylde pladsen efter Benedict McLaggen . Ikke ligefrem noget at skrive hjem over.

Så snart hun var inde på sovesalen, vidste hun, at hun ikke var alene og da blikket glimtede lyserødt hår, var hun ikke i tvivl. Hun havde egentlig tænkt sig at snakke med hende noget tid nu, men var altid kommet fra det igen, så hun rystede lidt af trætheden af sig og lod sig dumpe ned på sin seng.

"Soph? Kan vi lige snakke sammen?"

Sophia Pierce

[Sophia Pierce]

Sophia sad i sovesalen og arbejdede på sit kostume til Allehelgenes fest. Hun havde besluttet selv at lave det. Ikke fordi hun ikke havde råd til et købt, men fordi det trods alt var hendes drøm en dag at blive designer, så at lave et kostume, var en spændende opgave.

Hun kiggede op da hun hørte døren. Det var Kala, hvilket fik Sophia til at kigge ned igen. Hun ville helst ikke snakke for meget med hende pga Imrah. Hun vidste simpelthen ikke hvordan hun skulle forholde sig til at hendes veninde var sammen med sådan en idiot og samtidig med hendes forlovede. Men Kala talte alligevel til hende og hun måtte jo svare. "Selvfølgelig. Om noget bestemt?" Hun havde en ret sikker fornemmelse omkring emnet, men hun håbede at tage fejl.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde skam øjne i hovedet og bemærkede godt, hvordan Sophia kiggede ned, da hun trådte ind. Det var sådan, det havde været siden årets start, men ikke længere. Hun trak det ene ben op under sig i en halv skrædderstilling.

"Ja, faktisk, og jeg tror godt, du ved hvad," svarede hun og prøvede at lyde afslappet og venlig. Hovedet blev tippet lidt til den ene side med et beuttet blik. "Er du sur på mig?"

[Sophia Pierce]

Sophia trak på skuldrene af spørgsmålet. Hvad skulle hun sige? Ville Kala overhovedet tro hende? “Jeg er ikke spor sur på dig, men jeg har svært ved at forstå du kan være sammen med en som Imrah.” Hun flyttede langsomt blikket til veninden. Hun ville helst ikke stå i vejen for Kala, men den side hun selv havde set af Imrah ville hun ikke byde nogen. “Elsker du ham?” Spurgte hun direkte.

[Kala Patil-Fawley]

Kala slog blikket ned og tænkte for sig selv, at det nu lød som om Sophia var sur på hende. For hvad skulle hun sige? Det kan godt være, han er en nar over for dig, men han er sød ved mig. Nej, det gik ikke.

Blikket blev hævet igen ved det direkte spørgsmål. "Øh, um... Elsker er et meget stort ord," pointerede hun og kløede sig i nakken. "Jeg synes, han er rigtig sød." Og han fik hende til at grine og generelt være i godt humør.

[Sophia Pierce]

Sophia kom til at trække på smilebåndet. Ja elske var nok et lidt for stort ord. Men hun var såret og lidt sort hvid i sine holdninger omkring løvegknægten. “Så du kan lide den fyr jeg er forlovet med. Det havde jeg alligevel aldrig troet.” Det virkede helt skørt, og aller helst ville hun gerne ud af det hurtigst muligt! 

Imrah havde såret hende dybt og hun havde svært ved at forstå nogen kunne lide ham, men hun kunne også se på Kala at det nok var sådan det var. “Jeg kan virkelig ikke lide ham. Så gør du bar ehvad du vil med ham” hun var tydelig mærket af noget, men samtidignmente hun ordene.

[Kala Patil-Fawley]

Igen måtte Kala slå blikket væk. Nej, hun havde heller ikke forestillet sig, at den fyr, hun kunne lide skulle være forlovet med hendes veninde i en alder af seksten. Men sådan var det nu engang.

"Hvad er der sket mellem jer?" spurgte hun forsigtigt. "Altså... Nej, glem det. Det er en privat sag. Bare... Imrah er virkelig ikke så slem. Jeg er sikker på, at hvad end han har gjort, har det ikke været hans intention at gøre dig ked af det."

[Sophia Pierce]

Denne gang var det Sophia der kiggede væk. Kala skulle ikke se hvor berørt hun egentlig var af det hele. Men det var hårdt og svært på den måde at blive afvist, som om hun bare var noget drengen kunne jokke på. “Jeg opsøgte ham for at finde ud af det mellem os, men han gjorde det rimelig klart at han ikke ville have noget med mig at gøre. Faktisk tror jeg han ville blive lykkelig hvis jeg stoppede med at eksistere.” Hun sukkede og pillede lidt ved en lineal hun havde ved hånden. “Jeg har ingen følelser for ham. Langt fra, men jeg havde nok lidt håbet på at vi kunne snakke. Det vil han ikke. Han behandler mig rent ud som skidt og jeg har intet gjort ham. “ forklarede hun ærligt selvom det var enormt hårdt. Hun prøvede ikke at sige det Kala gjorde var forkert. Hun ville bare ikke unødigt være en fjende. 

[Kala Patil-Fawley]

Kala lyttede, selvom hun havde en følelse af, at det egentlig burde være noget mellem Sophia og Imrah. Det var jo dem, der var forlovede.

"Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre, Soph. Altså det lyder virkelig ærgerligt, men der er jo ingen af jer, der har bedt om den her forlovelse," prøvede hun med et lille smil. "Jeg mener... Måske hvis du bare giver ham noget luft og så prøver at opsøge ham bare som venner, så går det måske bedre?"

Hun tog en dyb indånding. "Jeg vil i hvert fald ikke gå videre med ham, hvis det er et problem for dig, men... Men det håber jeg virkelig ikke, det er?"

[Sophia Pierce]

Sophia fnøs, ikke over Kala men mere over situationen. "Jeg prøvede netop at opsøg ham. Idioten overfuste migsom om jeg var et eller andet ulækkert. Nej tak. Det gør jeg ikke igen."Hun holdt sig helst så langt fra ham som overhovedet muligt!

"jeg tvivler på det bliver bedre, når han slet ikke vil snakke med mig. Men det er også helt fint. Jeg er ligeglad." det var hun nok ikke helt, men hun forsøgte at overbevise sig selv om at det var sandheden. Kalas spørgsmål fik hende dog til at smile lidt."Altså hvis ikke det er et problem for dig at jeg synes han er en ar og så lige den detalje at han er min forlovede, så er det fint med mig. Jeg vil bare helt ikke høre for meget om det." forklarede hun så ærligt, og sendte veninden et smil.

[Kala Patil-Fawley]

Det virkede ikke som om noget, Kala sagde kunne ændre Sophias holdning til situationen. Men det gjorde hende ikke noget. De behøvede ikke at være venner, så længe Sophia ikke var ked af det.

“Altså jeg regner ikke med, at jeg skal blive gift med ham. I hvert fald ikke lige foreløbigt,” svarede hun i et forsøg på en mere humoristisk tilgang til det.

[Sophia Pierce]

Sophia kom til at grine over Kalas kommentar. "Det kunne du da ellers godt, der kan ikke være meget tilbage af en forlovelse efter at gommen gifter sig med en anden." Det var da en meget god plan til at slippe af med forlovelsen, men sådan blev det nok ikke.
Sophia kiggede ned på sit arbejde og droppede det lidt igen, og vendte sig i stedet helt om mod Kala. "hvordan mødtes i egentlig, dig og Imrah?" Det var noget hun havde tænkt på noget tid. HAvde han ledt efter en anden eller var det tilfældigt.

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnøs muntert, men kommenterede det ikke. Ægteskab og forlovelser var åbenbart på alles hjerner for tiden og sidste gang, hun havde sagt noget om det, havde hun mistet en kæreste. Hun havde lært lektien.

"Um, jeg har kendt ham det meste af tiden her. Samme cirkler, tror jeg," svarede hun og trak på skuldrene. "I sommeren ville han gerne lidt ud hjemmefra og ja, jeg stenede bare." Der havde ikke været meget at lave, efter Linh, Ronan og Declan alle havde vendt hende ryggen.

[Sophia Pierce]

Det var ikke meget der kom fra Kala, men det lød forståeligt at de måske var ved at finde noget godt sammen. Det var også fint, de var jo egentlig begge søde, hun var bare ked af den måde Imrah havde behandlet hende.  Men hvad kunne man gøre nu. "Jeg har kun snakket med ham få gange. og tja nu gider han mig så overhovedet ikke. Jeg tror han ville blive lykkelig, hvis jeg rejste til månen. Men..." Hun ville til at sige det var fint nok, men var det nu også det? OG hvorfor ikke. Hun så jo også en anden. "Ja jeg må nok bare lade ham være. Det bedst sådan." Hun så en smule trist ud som hun sagde det.

[Kala Patil-Fawley]

Kala vidste ikke, hvordan de havde taget sig en lille cirkel og nu igen snakkede om det, så hun smilede forsigtigt og trak en lok bag øret.

"Godt, du er positiv omkring det," svarede hun og prøvede at sende hende et sorgløst smil.