Dumme Ronan

[Kala Patil-Fawley]

Det var ellers startet så godt, men det var åbenbart blevet temaet for Kalas liv. Alt startede godt og inden for kort tid blev det bare et rigtig kludret rod, som hun ikke kunne finde hoved og hale på.

Med tårer i øjnene forlod hun fornødenhedsrummet og videre hen til et skjul i skyggerne, hvor hun ikke ville kunne blive opdaget af en forbipasserende og på den måde ende i flere problemer. Ansigtet blev straks skjult i hænderne. Hun forstod virkelig ikke, hvad hun havde gjort for at gøre det hele så dumt.

Mhairi MacFusty
1. september

[Mhairi MacFusty]

Mhairi havde tilfældigt stået i en lille gruppe tæt på Ronan da Kala opsøgte ham og havde af den grund hørt brudstykker af deres samtale. Mhairi kendte ikke Kala særlig godt. Alligevel var der et instinkt i hende der havde revet hende væk fra gruppen og efter Kala, i det stormede ud af rummet. 

Mhairi nåede lige at se hende forsvinde ind i skyggerne. Mhairi ventede et par lange sekunder, før hun fulgte efter. 



“Hey”, hilste hun lige så forsigtigt og satte sig overfor hende. Der var ikke medlidenhed at finde i ansigtet på Mhairi, men derimod en forståelse for hvordan hun havde det. “Her”, tilbød hun og rakte sin drink frem mod Kala, der næsten var helt fyldt.

[Kala Patil-Fawley]

Sekunderne var nok til, at Kala stoppede med at ryste og fik kontrol over sit åndedræt igen. Ronan var en nar, rasede det i hendes tanker, selvom en lille stemme mindede hende om, at det var hendes skyld, at han var sur. Det var hende, der havde kysset hans bedste ven. Hvorfor han var så sur over det, forstod hun dog ikke.

Lyden af Mhairis stemme kom bag på hende og Kala så op med let rynkede bryn. "Hej?" svarede hun og havde mest af alt lyst til at bede hende om at pille af, men ville heller ikke gøre sig uvenner med en af Imrahs venner.

Så hun rakte frem og tog imod drinken med et tamt "tak," før hun tog en prøvende tår. "Den smager godt." Hun rakte den tilbage igen.

[Mhairi MacFusty]

“Og stærk, selvom man ikke kan smage det. Det er mit partytrick”, kommenterede hun stille, i et halvt smil, før hun selv tog en lille tår.

Hun tog en dyb indånding. “Du må ikke vende det indad, ok?”, røg det ud af hende. Øjnene, der var begyndt at vende sig til mørket, betragtede slangen stille.

“Han sagde kun de ting, fordi han er vild med dig. Det ved du godt, ikke?”

[Kala Patil-Fawley]

Kala fnes og fik fornemmelsen af, at Mhairi godt kunne være en pige, hun kunne komme ud af det med. Hvis altså ikke lige det var for det vildt akavede øjeblik, de havde delt med Imrah i starten af festen.

"Hvad mener du?" spurgte hun i en uoverbevisende løgn og rystede lidt på hovedet af sig selv. Al forsøg på at spille dum blev dog glemt af bomben, Mhairi smed ind i samtalen.

Overrasket spruttede hun og rystede lidt på hovedet. "Ronan?" Ideen virkede tåbelig. "Nej, jeg har aldrig set ham udvise interesse for nogen på den måde. Jeg var en røv over for hans ven." Hun sukkede dybt.

[Mhairi MacFusty]

Kalas reaktion kom ikke bag på hende og alligevel blev Mhairi lidt overrasket over at det ikke var faldt Kala ind. Hun trak på skuldrene. 



“Jeg kan ikke gøre mig klog på Ronans følelser. Jeg kender ham ikke så godt”, indrømmede hun. “Men… Jeg ville ikke reagere på den måde, hvis det udelukkende handlede om ham vennen, der…”, fortsatte hun uden at have en forventning om at det ville overbevise Kala. Hun virkede ikke til at være klar til at indrømme det over for sig selv endnu.



“Ligegyldig hvad der lå bag det der skete derinde, så fortjente du det ikke”.

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde slet ikke rum til at begynde at overveje, om Mhairi måske havde ret i sine ord om Ronan Thomas. Der foregik så meget med Linh stadig i hendes system og Imrah, der gjorde hende glad og let for en gangs skyld.

"Tak, det er sødt sagt," svarede hun med et lille smil. "Du må undskylde, hvis der var noget mellem dig og Imrah Avery," fortsatte hun og så op på hende. "Der er ikke rigtig sket noget mellem ham og jeg endnu, så... Ja. Jeg vidste det ikke, hvis..."

[Mhairi MacFusty]

Det overraskede hende, da hun bragte Imrah op i samtalen. Hun var hurtig til at ryste på hovedet. “Der er intet mellem Imrah og jeg. Han er bare en ven”, bekræftede hun hende i et smil og med et blik, der afslørede hvor oprigtig hun var.

“Fyre, hva?” Hun rystede lidt på hovedet, mens en kort, dæmpet latter forlod hendes læber. “Knækker vi nogensinde koden?”, spurgte hun med et hævet bryn og placerede sit krus mellem dem, som en stille tilladelse til at hun bare kunne tage, hvis hun fik lyst til mere.

[Kala Patil-Fawley]

Det var en massiv lettelse, at Mhairi straks trak sig fra det, Kala havde nået at opbygge til en mindre konflikt i sit hoved. Smilet blev mere overbevisende.

"Jeg tror det ikke," konstaterede hun med et lille grin og tog en tår af drinken mere. "Den er virkelig god," indskød hun og sukkede lidt. "Jeg ved det ikke. Måske burde jeg bare have holdt en pause. Min kæreste slog op med mig til høstfesten, så måske er det også for tidligt med alt muligt?"

[Mhairi MacFusty]

“Fuck”, røg det dæmpet ud af hende. En ting var at blive dumpet, men at blive dumpet til en festlig begivenhed. Det var fandme træls. 



“Glem alt om tid…. Virkelig. Vi heler alle forskelligt. Kun du kan mærke, om du er klar til at indlede noget nyt eller ej”, svarede hun hende støttende, samtidig med at hun sendte hende lille smil gennem mørket.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede og løftede brynene over et sigende blik. “Right?” Sagde hun og vidste stadig ikke helt, hvad der var sket. Der var aldrig kommet en forklaring. “Jeg har ikke engang set ham siden.”

Mhairis ord var venlige og slangen smilede mildt til hende. “Tak. Det er cool af dig at tænke sådan.” Hun smilede skævt. “Jeg har bare en evne til at rode ting til.”

[Mhairi MacFusty]

Mhairi hævede et bryn skeptisk. Hendes ekskæreste lød til at være lidt af et røvhul. Ikke at hun skulle blande sig i det.

Hun gengældte smilet ved de flinke ord og begyndte at synes helt godt om slangen. “Vi har alle et eller andet. Dem der virker perfekte, er bare rigtig gode til at skjule det”, kommenterede hun roligt.

“Du må ikke tro, at det er dig der er noget galt med, vel? Du har bare en mindre fed periode. Det hele skal nok blive nemmere".

[Kala Patil-Fawley]

Mhairi var sødere, end Kala havde forventet og hun fik omgående dårlig samvittighed over, at hun havde tænkt dårligt om hende. Men så igen. Det havde været en underlig situation. “Tak. Hvordan kan det være, at du er så vis?” bemærkede hun med en tilnærmelsesvist munter lyd.

Det virkede som at udfordre skæbnen at blive siddende, så Kala stablere sig på benene. “Vil du med ind?”

[Mhairi MacFusty]

Mhairi lo lidt over hendes smigrende ord, som sjældent var en måde hun oplevede at blive beskrevet på. “Alkohol, uden tvivl”, kom hun med som svar og samlede kruset som, som hun smilede bredt til…… Veninden?

“Lad os”, sagde hun og kom på benene samtidig med Kala. 



Tråd lukket?