Livet som Tourguidet

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Det var tirsdag og Baptistes første arbejdsdag på Sankt Mungos. Han var flyttet ind i sin nye lejlighed, og havde fundet sig godt tilrette, men arbejde skulle jo også haves og ikke mindst passes, så nu var han her på Sankt Mungos.

Han var iklædt en lang, flaskegrøn frakke og et par beige bukser. Han vidste dog godt, at efter den guidede tur, så skulle han skifte til hospitalstøj. Under jakken var en brun vest og en hvid skjorte, og på hovedet en brun hat, som han nær havde hængt på stumtjeneren indenfor døren - før han kom på bedre tanker altså.

Som han stod der med let dryppende frakke, for det regnede jo udenfor, så han sig om efter sin guide. Eller bare en eller anden i scrubs, som ikke så vildt travl ud. Derfor endte han med at gå op i receptionen, og spurgte med tung accent:

"Jeg skulle starte på arbejde her i dag, hvor finder jeg vedkommende, som skal vise mig rundt?"

Kvinden i receptionen så noget gnaven ud, men begyndte næsten at smile, da Baptiste henvendte sig til hende. Han var trods alt et flot stykke mandfolk.

PÅKLÆDNING
15. August 2024, Kl. 9:00
Regnvejr
Stuen, Sankt Mungos
Fyldt med mennesker, som er klar til dagens arbejde.
Noah Earnshaw

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

Som altid snuppede Noah Earnshaw en kop kaffe fra den lunkne kande, så snart han fik muligheden. Dagen forinden havde han arbejdet til omkring klokken 02:13 om natten, og manglede derfor koffeinen. Nok var et stort kaffeforbrug ikke hjælpsomt under en større operation eller behandling, da man snildt kunne få rystende hænder af hjælpemidlet, men dagen i dag skulle starte ud i en anden boldgade end hans normale rutiner. 

"Vedkommende er her. Undskyld, jeg kommer for sent." Meldte han så snart han nåede stueetagen og hørte en høj, bredskuldret mandsperson omtale en guide til receptionisten, "De må være Hr. Martin?" Spurgte han, som han rakte sin frie hånd mod ham, som et velplejet smil blev sendt mod den nye kollega. Nok var øjnene trætte, men Noah var og blev en reel mand. Altid høflig.

"Jeg tænker at vi starter her på stueetagen, nu hvor vi alligevel er her? Selvfølgelig er der forskningsområdet i kælderen, men de er lidt sarte for besøgende for tiden." Sandheden blev bøjet en smule. Nok var det muligt at komme derned, men han havde en foragt for nogle af dyreforsøgene der var blevet foretaget gennem årene. 

"Du kan hænge det våde tøj her." Anmodede han, og pegede på knagerækken bag receptionisten til de ansattes frakker osv.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste tog sin hat af. Han var trods alt indenfor. Mens han stod og snakkede med receptionisten, kom en krølhåret mand til syne, og bekendtgjorde sig som 'vedkommende'.

Baptiste nikkede til manden, og gav ham hånden. Et fast håndtryk. Han skulle dog til at rette manden, men kom i tanke om, at man gik med ordet 'hr' foran ens navn her i England. Det var jo anderledes i Frankrig, Paris.

"Jo, det er mig. Og De må være Mr. Earnshaw?" Han havde lidt problemer med udtalen, for han havde aldrig rigtig brugt sit engelsk ret meget, men han kom da igennem det på en nogenlunde måde - mente han da selv, selvom accenten var tyk.

"Det gør intet Mr. Earnshaw. Jeg har tid til at vente om nødvendigt." Han trak frakken af, og hang den bag receptionisten som anvist.

"Helt fint med mig," svarede han sikkert, og så nysgerrigt rundt i lokalet de befandt sig i.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

"Åh, sikke uhøflig jeg er." Pointerede Noah på ægte britisk manér, som Hr. Martin havde mindet ham om at hans egen præsentation var i glemmebogen. Derfor nikkede han sammenstykkende. Den nye kollega havde en unik dialekt som, på mange måder, var forfriskende, når hverdagene kunne blive så ens. Desuden, var det altid glimrende at få nye ansigter og erfaringer til Skt. Mungos. Manden var desuden ganske veltalende og høflig - noget han ikke kunne sige om alle sine kolleger.

"Ja, det her er så receptionen. Venteværelserne er nede ad dén gang," Forklarede han som han tog et par skridt gennem rummet, i en antagelse om at Hr. Martin fulgte ham, "Selvfølgelig kan der gå kludder i systemet, taget i betragtning af hvor mange afdelinger vi har..-" Sommetider gik en skade jo under flere kategorier. "Hvilken afdeling skal De starte på?" Spurgte han dernæst nysgerrigt, som en høflig smalltalk da de vandrede rundt.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

"Det gør intet Hr. Earnshaw. Det kan jo glemmes i forbifarten," sagde Baptiste venligt, for ikke at gøre den anden forlegen.

Han havde trods alt sine gode manerer. Han nikkede af den andens nik. Så smilede han. Han fulgte efter den anden mand rundt i stueetagen, og fik præsenteret blandt andet venteværelse og så selvfølgelig receptionen.

"Det forstår jeg. Det vilel også være underligt andet, når nu hospitalet er så stort som det er," medgav han forstående.

"Må jeg spørge, Hr. Earnshaw, hvilken afdeling arbejder De på?" spurgte han så nysgerrigt.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

"Afdelingen for skader påført af magiske væsner." Svarede Noah roligt, som han sommetider nikkede til forbigående og nysgerrige kolleger. Med vilje omtalte han ikke 'dyr', trods det var en del af afdelingens navn, men korrigerede det til 'væsner'. Dette var hovedsageligt fordi han var en troldmand af en klar overbevisning om at der var en markant forskel mellem begreberne hos de mere intelligente væsner. "Det er på niveauet over os." Tilføjede han.

Snart førte han ham ind mod den første officielle afdeling de kunne støde på i stueetagen. "Det her er afdelingen for skader påført af genstande. Ofte forheksede genstande, altså." Forklarede han. Han talte en tand lavere af respekt for eventuelle patienter der skulle vade igennem.
"Har De arbejdet på et hospital før, eller er De nyuddannet?" Spurgte han derefter. Han havde selv været hurtig om at tage sin uddannelse, men det var ikke vejen for alle.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste nikkede af hans ord, og fulgte så ellers bare med.

Det lød som et spændende fag, men han ville ikke snage mere en højest nødvendigt. Også selvom han mente, at afdelingen hed noget andet på fransk. Der sagde de 'animaux' og ikke 'créatures'. Men det var vel bare en landeforskel, tænkte han.

"På første sal?" svarede Baptiste, for at få bekræftet det.

Det var jo vigtigt, at han kunne finde rundt på Hospitalet så hurtigt som muligt. Om ikke andet så da have nogle pejlemærker eller sådan noget. Eller vide hvor afdelingerne var i forhold til hinanden.

"Jeg har arbejdet i 8 år på et magisk hôpital i Frankrig, så jeg kender vidst efterhånden rutinen ved patientbesøg med mere," svarede han roligt, men også med lidt humor i.

Der var ikke noget at skjule for ham i det, så hvorfor ikke bare dele ud af informationerne?

"Jeg har arbejdet lidt forskellige steder, men de sidste par år blev tilbragt på afdelingen for skadelige eliksirer og plantegifte, og det er også der jeg har fået job her," forklarede han så lidt uddybende.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

Noah nikkede. Afdelingen var ikke den største på Skt. Mungos, men han indfandt sig fint der. Trods han ønskede at gøre en forskel i væsens-debatten, havde den ministerielle vej virket for voldsom for ham, da han var ung og skulle vælge en levevej. Et sats som det han dybt ønskede at sigte efter, var for stort. Især eftersom han dengang var blevet forlovet med en Portugisisk heks, som han havde en hvis form for medansvar for. - Hans nuværende, elskede kone.

"Der er som regel også oversigterne ved hver trappe og kamin." Forklarede han roligt, som han nikkede over én af disse plakker på en væg de passerede.

Noah lyttede med en interesse til Hr. Martin's ord. Han havde aldrig selv bevæget sig meget udenlands, men Frankrig havde været højt på listen. God mad... - Selv dét var nok til at lokke den madglade troldmand.
"Hvorfor flyttede De til England?" Spurgte han så. "Hvis jeg må tillade mig at spørge? Nu hvor De var så etableret på det andet hospital."

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste lyttede til manden, som han fik vist en oversigt over hospitalet. Det var alt sammen meget spændende, måtte han indrømme.

"Selvfølgelig må De spørge Mr. Earnshaw, jeg kan jo højest sige nej til det." Han smilede lidt, for han skulle da ikke være bange for at spørge, det var det mindste:

"Men ja. Jeg var gift, da jeg boede i Frankrig, og efter skilsmissen trængte jeg til luftforandring. Ikke for at tale dårligt om min eks eller noget, men hun var og er ikke nogen nem kvinde. Hun ønskede mig helt ud af sit liv, så jeg flyttede. Det betyder, at jeg ser mine piger sjældent, men de går jo også på skole det meste af året, ligesom på Hogwarts sådan som jeg har forstået det, og de kommer på besøg i sommerferien," lød tekstmuren der kom ud af Baptiste.

Han havde fået sagt mere end hvad der havde været hans mening, men det var der jo ikke noget at gøre ved nu. Nu var katten ude af sækken.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

Engang havde Noah følt sig på skilsmissens rand. Forældrenes hårde pres og dét traditionelle og konservative ansvar han havde fået påduttet sig fra han var ganske ung, havde dog stoppet ham. Det var dog ikke alle der så heldige som han havde været, og blive smaskforelsket i den anden part i sit tvungne ægteskab. Trods han dengang nok hellere ville have valgt for sig selv, ville han nu aldrig fravælge Renata P. Earnshaw . Ja, selvom deres forhold nu var tredelt.

"Åh, så De har børn? Dejligt." Lød det fra Noah efter, med en nysgerrighed, at have lyttet til Hr. Martin's ord. Han og Renata havde endnu ingen børn. De havde dog heller aldrig haft travlt med det, trods han kunne mærke sine forældre klikke med tungen, som et tikkende ur, og diske op med kommentarer som 'Vi vil gerne have børnebørn før vi stiller træskoene'.

"London er en travl by, så megen 'luft' er der nok ikke. Men jeg forstår hvad De mener. Det er også rart med nye udfordringer, trods jeg kan forestille mig at afstanden til ens familie må være svær." Han fulgte ham hen mod trappen der ledte mod førstesalen.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste nikkede til Noahs ord. Det var rigtigt, han havde to børn. To døtre som begge lignede deres mor meget. Dog lignede de begge ham meget af sind, så det gjorde lidt op for, at de ikke lignede ham så meget af udseende.

"Ja, to piger på 7 og 11. De hedder Vivienne og Nicole." Deres navne sagde han med tung fransk accent, for det var sådan pigerne selv sagde deres navne. Sådan deres mor sagde deres navne, og deres bedsteforældre lige så.

"Har De selv børn?"`Fandt Baptiste sig selv spørge den anden mand.

Han fulgte den anden mand rundt i bygningen.

"Ja, adskillelsen er svær, men jeg snakker med den mindste, Nicole, dagligt i mugglertelefonen. Det hjælper lidt på det. Og Vivienne modtager jeg breve fra ugentligt, hvor hun fortæller om sit liv på skolen," fortalte han med en venlig men lidt hurting mine på.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

Trappen var bred med vældigt rum til at transportere flere personer op ad gangen. Ganske vist var der også elevatorer, men oftest blev disse benyttet når de syge patienter ikke var i stand til at bevæge sig synderlig. Desuden... Det her var vel Noah's eneste motion, talte man hans lange arbejdsdage hvor han knapt nok sad ned fra. Han rystede på hovedet netop som de nåede en af trappeafsatserne mod første salen; hvor han arbejdede.
"Nej, vi - mig og min kone - har ikke givet det mange tanker. Det ligger i hvert fald ikke til den nærmeste fremtid." Fortalte han roligt, med et smil. Der var dog et eller andet hyggeligt ved ideen om børn. Især når man hørte folk som Hr. Martin snakke om sine elskede piger. Det måtte være hårdt at være adskilt.

Noah bemærkede minen over hans ansigt, men tillod sig ikke at grave i den, "Det er godt at I kan få det til at fungere," Sagde han derfor så, før han forsøgte at distrahere samtalen ved at lede Hr. Martin ind på sin afdeling, "Her arbejder jeg så. Skader påført af magiske væsner." Stedet var rent, og havde ikke nær så mange patienter som afdelingen under dem.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste fulgte efter Noah op ad trappen. Den var stor og bred, og kunne sikkert rumme mange mennesker, noget der ofte var nødvendigt på et hospital.

"Det giver god mening. Den slags kan også tage tid at diskutere. Nogen ønsker jo slet ikke børn."

Ikke at Baptiste kunne forstå den slags mennesker. Han var vild med børn, og forstod ikke, at man kunne leve uden dem. Også selvom det eneste sted han efterhånden stødte på børn var på hospitalet under knap så muntre omstændigheder.

Han nikkede blot af den anden mands ord. Dette var så hans afdeling. Her så da pænt og rent ud. Han så sig lidt omkring, fra hvor han stod.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0

[Noah Earnshaw]

Sandheden var at Noah og hans kone Renata P. Earnshaw havde valgt at fokusere på deres karrierer og ægteskabet, frem for at skynde sig med dé elementer som der sikkert blev presset på fra begge deres familier. Ideen om børn havde været en fjern tanke længe, og især nu som man nærmede sig de tredive, begyndte Noah at blive en smule mere fremtidsorienteret. Hvad hvis... Renata ikke ville have børn? Hr. Martin's ord havde vel bragt dé overvejelser frem i helerens hoved, men han forsøgte ikke at tænke på den slags. Ikke nu hvor deres dynamik derhjemme var blevet temmelig anderledes og nu inkluderede en tredjepart.

"Det har du ret i." Medstemte han derfor blot, som han ledte Hr. Martin videre ind i afdelingen. Her måtte Noah skænke mange opmærksomme blikke; især blandt de nyuddannede healere, som vist rystede en smule på hænderne.

"Afdelingen arbejder halvtæt med ministeriet, af gode grunde," Forklarede han som han viste Hr. Martin rundt, "Det er jo dem der håndterer væsnerne, og derfor er det vigtigt at vi giver så megen information som muligt, så de kan.... Vælge de korrekte metoder til at løse problemerne på." Alt for ofte blev de stakkels væsner henrettet, fordi tomhjernede magikere forsøgte at røre ved dem.

[Deleted]

Sometimes the only pay-off for having any faith
Is when it's tested again and again everyday
I'm still comparing your past to my future
It might be your wound but they're my sutures

Baptiste fulgte forsat med. Han kunne se, at den anden mand var i dybe tanker, og talte derfor ikke lige nu. Han ville jo ikke afbryde ham.

Han nikkede blot, da han fik en kommentar på det med ikke at ville have børn. Det var jo ikke alle der ville have børn, og det var også fair nok. Selvom Baptiste godt nok måtte indrømme, at han ikke kunne undvære sine. Også selvom han ikke så dem særlig tit.

"Forståeligt," svarede han kort med et nik.

Det gav mening, at ministeriet og netop den afdeling arbejde tæt sammen. Også selvom ministeriets løsning ofte var at henrette væsnerne. Hvilket Baptiste synes var lidt sørgeligt.

PÅKLÆDNING

MADE BY VEL OF GS + ADOXOGRAPHY 2.0