Sød type

[Kala Patil-Fawley]

Den første uge havde været ekstremt hård, men alligevel var Kala i overordentligt godt humør, mens hun skovlede de sidste bidder af aftensmaden indenfor. Weekenden havde fyldt hende med energi og hun var klar på året og de Quidditchprøver, der ventede dagen efter.

Da hendes blik faldt på en løve, der havde spøgt i hendes tanker, blev alt om quidditch og skolestress hurtigt glemt. Uden at tænke for meget over de mange nysgerrige blikke, hun følte på sig, som hun gik, skridtede hun hen til Gryffindors langbord, men stoppede længe før hun nåede til Liam.

Et smil spillede om de buttede læber, da hun pegede ned på den nyligt tomme plads foran Imrah. "Sidder der nogen?"

Imrah Avery

[Imrah Avery]

Imrah var ved at være færdig med at gumle aftensmad i sig, da hans måltidsindtagelse blev pauset af Slytherins angriber, som stoppede ved ham. Han lod blikket glide hele vejen op af hende, imens et smil langsomt trak i hans mundvige.

"Jeg tror vi ender med at komme i ballade for at fraternisere ved bordene," pointerede han muntert og tydeligvis ikke særlig nervøs over det. "Men jeg er alligevel mæt. Vil du med ud...?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala lod til at være lige så nervøs som Imrah over at ende i ballade, men tanken om at tilbringe tid sammen med ham uden for storsalen var alligevel mere tiltalende og hun nikkede. "Sure."

Im kom på benene og imens vendte slangen sin opmærksomhed mod hans kollegianere. Ennis fik et lille vink og et smil, Liam et kram og Teddy et flabet blink og et "ses på banen," før de forlod storsalen sammen.

[Imrah Avery]

Kala var en lille social sommerfugl, men Imrah nøjedes med at hæve en hånd i afsked, før han lagde en arm omkring hende og futtede ud af storsalen.

Han havde ikke rigtig tænkt over det, men det var ret offentligt. Med den måde rygter spredte sig på på Hogwarts var der dog sikkert allerede nogen, der havde hørt om dem alligevel.

Vel ude af salen, vendte han hovedet mod hende. "Hvor skal vi hen, smukke?"

[Kala Patil-Fawley]

Det var lidt af en overraskelse, da Imrahs arm pludselig fandt vej om hende, men Kala kom ikke med indvendinger. Det føltes rart og trygt at have én, der havde lyst til at lægge en arm om hende foran hele skolen.

"Bum-bum... Altså jeg ville have sagt udenfor, men nu regner det jo. Er der noget, du har lyst til?" spurgte hun og begyndte helt automatisk at gå mod fællesstuen for ikke bare at stå der og flagre.

[Imrah Avery]

Imrah havde efterhånden kysset Kala så grundigt, at han ikke selv var i tvivl om, at der var mere mellem dem end venskab, selvom det ikke rigtig var defineret hvad der var. Hendes svar fik ham til at grine med et spillende blik, men han klarede halsen lidt og forsøgte at komme på bedre tanker.

"Uhm. Altså der er fællesstuen eller det store ur i tårnet...?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala overvejede ikke så meget, men valgte at tage hans hånd, fordi det føltes rigtigt og hun havde lyst. Desuden virkede det mere praktisk end at sno en arm om ham, nu de gik op ad trapperne.

"Hvad sker der ved det store ur i tårnet?" spurgte hun og kastede et sidelæns blik på ham.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs muntert over spørgsmålet og lod hende tage sin hånd. "Folk sidder der, fordi der er privatliv og god udsigt," pointerede han.

"Det er lidt af et kyssested."

[Kala Patil-Fawley]

"Et kyssested, altså?" Kala vrikkede med brynene og slap en dæmpet latter. Netop som trapperne skiftede placering, skubbede hun ham blidt mod gelænderet og trykkede sig let ind til ham.

"Hvad tror du dog om mig, Imrah?"

[Imrah Avery]

Imrah klagede ikke over den lille krop, der trykkede sig ind imod ham. Han kunne godt lide bestemte piger og lagde blot sin frie hånd på hendes hofte, som han strejfede hendes kind med sine læber.

"Kun gode ting," svarede han drillende. "Rigtig gode ting..."

[Kala Patil-Fawley]

Det var nok det bedste svar, Imrah kunne have disket op med og Kala måtte fnise. Han var pisse charmerende og hun følte sig for en gangs skyld ikke så selvbevidst hele tiden. Trappen sank i hak og øjeblikket efter var løven og slangen igen i bevægelse.

"Merlin," jamrede hun, da de endelig kom frem. "Fortæl mig lige, hvad der er med det her slot og alle de trapper over det hele hele tiden."

[Imrah Avery]

Imrah lo, selv lidt forpustet, som det ofte var med trapperne. "Det er for at holde os unge og slanke efter alt den gode mad vi spiser," konstaterede han fornuftigt.

"Vi kan jo ikke alle sammen spille quidditch og være så lækre som dig."

[Kala Patil-Fawley]

"Aaaah, selvfølgelig," fnes Kala og skridtede gennem rummet for at kaste et blik ud. Imrah havde ikke overdrevet. Udsigten var fænomenal. Da hun vendte sig om mod ham igen, spillede et skævt smil atter om hendes læber.

"Jeg synes ellers, du gør det ret godt alligevel, helt uden Quidditch."

[Imrah Avery]

Imrahs ene hånd gled ned langs hans flabbede mave og han lavede et udtryk som satte han virkelig pris på sig selv med en lille "mmhhh," lyd, der fulgte med.

"Hvis jeg spillede quidditch ville jeg bare blive for lækker til at du kunne håndtere det," drillede han.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede sorgløst og tilbagelagde afstanden mellem dem for at lægge en hånd på hans mave. Intet af den gjorde hende noget, hun havde immervæk aldrig været særligt vild med quidditchtyperne. Det var Vanyas ting.

"Uden tvivl," svarede hun. "Jeg har slet ikke samme selvkontrol og viljestyrke som dig." Hendes arme snoede sig om hans liv og blikket spillede drilsk op til ham.