Efter debatten

[Gillian C. Fudge]

Det var kun første møde for debatklubben det år, men det havde bestemt ikke gjort debatterne mindre heftige og vidtrækkende, og da de var færdige, følte Gillian sig temmelig overvældet af alle de meninger og holdninger, der var blevet vendt. Blikket blev fanget af den løve, der især i den sidste debat havde haft store dele af taletiden og hun trådte ud af klasselokalet, de havde fået lov til at være i og hen til Elijah.

"Det var nogle interessante argumenter, du kom med," lagde hun ud med et venligt smil op til ham, selvom de aldrig rigtig havde talt så meget sammen før. "Tror du virkelig på en komplet opdeling af samfundet på den måde?"

Elijah R. Ashworth
10. september

[Elijah R. Ashworth]

Det havde været en livlig debat. Elijahs øjne skinnede stadig passioneret, da han trådte ud af klasselokalet og gled fingrene gennem sit hår. Han var egentlig på vej videre, men så talte Fudge pigen til ham og han så forbløffet ned på hende. Han kunne selvfølgelig ikke lade være med at blive stående, når hun smigrede ham.
"Tak." Sagde han og smilede bredt til hende.
"Det gør jeg da, ellers ville jeg ikke have sagt det." Sagde han og lo afdæmpet.
"Synes du jeg går for vidt?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn, mens han så afventende på hende.

[Gillian C. Fudge]

Der var verdener til forskel på det høflige smil, der spirede i Gillians mundvige, og det brede smil, Elijah sendte hende, men heldigvis havde Liam vænnet hende til, at løver var en smule mere smilende og direkte.

Langsomt rystede hun på hovedet. "Jeg har ikke rigtig tænkt over det på den måde før," indrømmede hun. "Men på den anden side ville det jo utvivlsomt bidrage til de udfordringer, mugglerfødte oplever ved integrationen til det magiske samfund efter skolen."

[Elijah R. Ashworth]

Elijah smilede stadig. Det var lidt hans stil, men han var heller ikke opdraget med de sædvanlige engelske høfligheder. Det forsvandt dog alligevel et øjeblik, da emnet hun bragte op blev alvorligt.
"Det er jo det og jeg tror også at det ville gøre dem lykkeligere." Sagde han og lænede sig lidt ned mod hende og lagde en arm om hendes skuldre.
"Jeg tænker man må gøre det nemmere for dem hm?" Sagde han afdæmpet, som om de delte en hemmelighed.
"Du og jeg, vi kommer jo fra en magisk baggrund, vi ved jo at det er det bedste."

[Gillian C. Fudge]

Gillian rynkede brynene og var ikke helt sikker på, hvordan det ville gøre mugglerfødte lykkeligere at have flere problemer, når de kom ud fra skolen, men hun tabte fuldkommen tråden, da en varm arm lagde sig om hendes skuldre. Den lille krop stivnede under kontakten og mindet om hendes mors ord om berøring, men hun vidste ikke, hvordan hun skulle trække sig væk uden at være uhøflig.

"Nemmere?" gentog hun spørgende og trak sig bare en lille smule fra ham. Måske det var et spørgsmål om at gøre det gradvist, så han ikke bemærkede det? "Vent... Du foreslår, slet ikke at optage mugglerfødte på skolerne?"

[Elijah R. Ashworth]

Elijah mærkede hun var en smule ukomfortabel og rettede sig derfor op og nøjedes med bare at have hånden let hvilende på hendes skulder.
"Nej slet ikke, hvis man kan magi, skal man gå her." Sagde han roligt.
"Jeg taler om at holde kontakten til mugglerverden." Forklarede han og så hende i øjnene.
"Jeg er jo ikke den nye Salazar Slytherin." Bemærkede han og grinede afdæmpet, hvorefter han trak hånden til sig og strøg fingrene gennem sit hår.

[Gillian C. Fudge]

Det var en lettelse, at Elijah afkræftede den tanke, der var droppet ind. Ravenclaw var spækket med brilliante mugglerfødte og Gillian havde en mistanke om, at det også var sådan på de andre kollegier.

"Forklar," bød hun blidt og så nysgerrigt op på ham.

[Elijah R. Ashworth]

Elijah løftede overraskende øjenbrynene over hendes ord og smilede bredt.
"Her tror man du er sådan en stille mus og så kommanderer du rundt med en, som om man er en tjener." Bemærkede han drillende og så hende i øjnene.
"En magiker hører til i vores samfund. Mugglerne vil aldrig nogensinde forstå dem. De vil altid se skævt til dem. Den eneste måde en magiker kan blive fri på, er ved at lægge sin mugglerbaggrund bag sig. Kun sådan, kan de nå deres fulde potentiale." Sagde han med passion i stemmen og så afventende på hende.

[Gillian C. Fudge]

Gillian slap en munter lyd af Elijahs drillerier. En stille mus. Ja, det var sikkert sådan, de fleste så hende, og hun rankede sig lidt ved tanken.

"Det... Giver mening," svarede hun tankefuldt og nikkede en enkelt gang, før hun igen mødte hans blik. "Men nogle vil mene, at det er lettere at gennemgå store omvæltninger i livet, hvis man har et ordentligt støttenetværk. Ville mugglerfødte, ifølge dig, så stadig have mulighed for kontakt med deres familier under skolegangen? Og hvordan med efterfølgende?"

[Elijah R. Ashworth]

Elijah rynkede sine øjenbryn eftertænksomt og kløede sig lidt på hagen, mens han overvejede hvad han skulle sige.
"Man burde måske lave et system på skolerne, måske give dem ekstra vejledning eller støtte." Foreslog han og nikkede langsomt.
"Men det er helt sikkert en vigtig pointe. Efterfølgende har de forhåbentlig fundet sammen med magikere og kan derfor bruge dem som støtte." Sagde han og slog ud med sin ene hånd.

[Gillian C. Fudge]

Gillian strålede som en lille sol, da Elijah kaldte hendes pointe for vigtig. Det var sjældent, noget ved hende var synderligt vigtigt eller bemærkelsesværdigt, men hun kunne godt lide følelsen.

"Måske en slags venne- eller mentorordning eller andet med elever af magisk baggrund," foreslog hun med et lille smil. "Det lyder i hvert fald interessant."

[Elijah R. Ashworth]

Elijah nikkede og lagde en hånd på hendes skulder, som havde hun hjulpet ham en hel del.
"Jeg må takke dig for dine gode ideer engang." Sagde han og så hende i øjnene, hvorefter han tog hånden til sig igen.
"Du er ikke helt uden tankevirksomhed." Sagde han og betragtede hende nysgerrigt.

[Gillian C. Fudge]

Berøringen var næsten for meget, men samtidig blev hun rost og Gillian fandt det især derfor svært at trække sig tilbage fra ham igen. Alligevel trak hun vejret lidt lettere, da han igen slap hende.

"Jeg vidste, de placerede mig på Ravenclaw af en årsag," bemærkede hun.

[Elijah R. Ashworth]

Et afdæmpet grin slap hen over hans læber og han så hende i øjnene.
"Og morsom. Du burde blive politiker en dag." Sagde han. Hun havde da i hvert fald karismaen til det.
"Jeg går selv efter præsidentembedet." Bemærkede han. "Det er måske en smule ambitiøst men jeg tror på det."

[Gillian C. Fudge]

Ingen havde nogensinde kaldt Gillian morsom og hun vidste ikke, hvor passende hun fandt det, men hun bed mere fast i ordene, der fulgte efter. En politiker... Måske det ikke var så urealistisk for hende at blive minister igen.

"Virkelig? I Amerika?" spurgte hun overrasket og kunne ikke lade være at smile genert.