Lektier eller hobby? [åben tråd]

[Thomas Rowle]

Det var rart at være tilbage på skolen, Thomas havde mærket allerede fra første dag, hvordan han havde følt sig mere fri og muligheden for at lade lidt af sit dække glide af. Det var rart. 
Det var regnvejr udenfor, så han besluttede at finde ned i fællesstuen, måse der skete noget dernede, og ellers ville han sætte sig til enten at digte eller tegne. Han følte dog mest for det sidste i dag.

Han så sig rundt i fællesstuen, der var sad små klynger af elever derinde. I et hjørne sad en gruppe piger, og var godt igang med at snakke, muligvis sladre, eller at diskuterer hvilke drenghjerte de ville gå efter, hvad vidste han om hvad piger snakkede om? Hele tanken fik ham til at trække på smilebåndet. 
En af pigerne gjorde dog alligevel lidt indtryk for ham. Hun var smuk og havde en naturlig skønhed over sig. 

Thomas så hende an lidt og løftede så sit kul og begyndte at skitsere pigen ned på papir. Først nogle bløde streger, men som han fik arbejdet sig frem, begyndte tegningen at ligne netop denne elev. Han kiggede på hende med jævne mellemrum, for at sikre sig at alt kom til at se rigtig ud. 
Han skulle netop til at gøre øjnene mere levende, og kiggede derfor igen op på hende, men denne gang mødte deres øjne og Thomas sank en klump og kiggede hurtigt ned. Hvad mon hun ville sige til at blive tegnet? 

[Gillian C. Fudge]

Søndage blev oftest indelt i små firkanter i skemaet og brugt på biblioteket eller læsesalen. Der var alligevel noget over den regnvåde, grå søndag, der havde fået Gillian til at søge op i fælesstuen med en bog.

På en eller anden måde var hun kort efter blevet omringet af pigerne fra sin årgang og hun lagde modstræbende bogen væk igen. Ikke at det var meget, hun deltog i samtalen. Hvordan piger altid havde så meget at tale om, begreb hun ikke.

Blikket gled overfladisk rundt i opholdsstuen ved den uplacerbare følelse af at blive betragtet og de lyse øjne faldt på en elev, Gillian aldrig havde talt med og ikke kendte navnet på, der sad og tegnede. Deres blikke mødtes og hendes bryn fandt sammen.

Ganske langsomt kom hun på benene og væbnede sig selv med ro, mens hun skridtede hen til ham. "Hvad laver du?" spurgte hun myndigt og genkendte ham nu. Rowle. Efterkommer af dødsgardister. Armene blev lagt over kors.

[Thomas Rowle]

Thomas satte en albue på bordet og lod hovedet hvile på hånden, for at lukke så meget af for pigen som overhovedet muligt, men han fornemmede godt at hun var på vej hen til ham. Han sank en klump og lagde modsatte hånd hen over tegningen i håb om at hun ikke fik øje på den.

da hun talte til ham lukkede han øjnene kort, han var opdaget.. modvilligt løftede han hovedet og gned sig under øjet, hvilket kun afgav en grålig kulstreg, da han havde haft kul på fingrene. Så rømmede han sig lidt og fugtede læberne lidt. "Jeg.. øhm.. ikke noget særligt." Forsøgte han sig at slippe afsted med. Den anden arm var nu også blevet lagt ned over tegningen, måske kunne han have held med at gemme den helt for hende.

[Gillian C. Fudge]

Det krævede ikke meget mere end et blik ned for at regne ud, at det var hende, han havde tegnet. Selvom det ikke var særligt vellignende. Gillian vidste godt, at hun aldrig ville blive så køn som på tegningen og den tanke gjorde hende kun mere irritabel.

"Er det...?" Hun trak skuldrene lidt op. "Forklar dig selv."

[Thomas Rowle]

Thomas tøvede men fjerne så sine arme fra tegningen og bed let ned i underlæben, hen inde ved kinden. "Den er ikke færdig." Forklarede han så og så op på hende. Måske burde han egentlig rejse sig? 

Han kørte den ene hånd gennem sit strittende hår og så på hende. Hun så ikke helt glad ud. "Hør nu, den... Du fangede mit blik, og jeg ville gerne tegne det indtryk jeg fik af dig. " Han kunne lide at beskue folk og tegne det han så. Måske var det ikke altid helt virkelighedstro, men det var tydeligt altid at se hvem persone på tegningen var. "jeg mente intet ondt med det."

[Gillian C. Fudge]

Gillian så ned på papiret, hvor en skitse af hendes eget ansigt stirrede tilbage og hun huskede sig selv på, at en god pige var høflig og blid og venlig og frem for alt ikke skabte scener midt i fællesstuen.

Det blev alt sammen glemt af hans formulering. "Jeg skal slet ikke høre på noget som helst," bed hun dæmpet og håbede ikke, at de ville tiltrække sig for meget opmærksomhed. "Hvem har givet dig lov til det? Og hvad havde du tænkt dig at bruge den til, hvad?"

[Thomas Rowle]

Thomas kiggede overrasket på pigen, men da hun valgte at blive træls måtte han hellere også puste sig lidt op, det skulle ikke hedde sig blandt fanatikerne at Rowles knægt, fik klø af en pige. Det var bestemt ikke noget han havde lyst til, men sådan var det at leve det liv han havde. "jamen fint, så luk ørerne, det ændre intet. Jeg er da ligeglad." Han hadede at være sådan, men det var nødvendigt, hvis ikke han skulle få familien på nakken. Det havde været slemt nok at han var fordelt til Hufflepuff. "Vi lever i et frit land kære. Du må enten lade være med at opholde dig et fælles sted eller lade være med at være så inspirerende." Det var da lidt et  kompliment, men det var stadig ikke fedt at være sådan. Han undgik dog spørgsmålet om hvad han skulle bruge tegningen til, det kunne han ikke finde et godt svar på.

[Gillian C. Fudge]

Som drengen pustede sig op, var Gillian ikke sen til at følge. Måske blev hun ofte vurderet som forsigtig og skrøbelig på en måde, der kunne henlede tankerne på glas, var hun en Fudge og nægtede at blive talt sådan til.

"Hvor er det typisk adfærd for en Rowle," fnøs hun hårdt. "Du kan ikke bare vælge, at jeg pludselig er en inspiration uden at have fået min tilladelse. Jeg har ingen anelse om, hvad i alverden der har fået dig til at tro andet, men du kan lige så godt tro om igen." I en lynsnar bevægelse rakte hun frem og prøvede at snuppe blokken fra ham.

[Thomas Rowle]

Thomas var hurtig til at lægge sin vægt på blokken, så hun ikke ville kunne tage den. "hold nallerne væk fra mine ting, Fudge. Du har ingen ret til at tage dem. Jeg har intet forkert gjort." Han havde vitterligt bare siddet og tegnet. Kunne hun da ikke bare blive smigret over at han havde fundet hende pæn? Men nej, sådan var piger sikkert ikke. 

Han sendte hende et skævt smil, som var en hufflepuff værdi. "Jeg vil jo intet ondt med den. Du så interessant ud og jeg tegnede situationen, længere er den ikke. Det er ikke værre end at tegne en fugl på himlen eller en hjort i skoven." forsøgte han roligt at forklare hende.

[Gillian C. Fudge]

Rowles hånd fandt over blokken og forhindrede hende i at tage tegningen, men Gillian var ikke sådan at standse, når først hun havde sat sig for noget.

"Du har alt gjort forkert," lød det isnende fra hende. "En fugl på himlen eller en hjort i skoven er ikke bevidste om, at du tegner dem. De føler sig ikke objektificeret af en damn dumbbell. Det er ikke op til dig at vurdere, at du kan tillade dig at tegne mig, bare fordi du finder mit ydre tiltalende eller interessant."

Det var tydeligt, at han ikke ville forstå det, så i stedet trak Gillian staven og vendte den mod hans blok. Sekundet senere sprang sultne flammer frem over tegningen.

[Thomas Rowle]

Han lod hende bare tale, hun forstod tydeligvis ikke, hvad der egentlig foregik og hvis det endelig var, så havde hun nu skabt en scene der gjorde at han kun måtte spille med, for ikke at vise for meget af hvem han egentlig var. 

Da hun så kort efter satte hans tegning i flammer fnøs han lidt for sig selv. "Ja, nu er der da ikke noget længere." Det gjorde ham dog lidt ærgerlig, for han havde egentlig været glad for tegningen. Han rystede lidt på hovedet af hende. "Er du færdig med at ødelægge mine ting nu?" lød det roligt fra ham. Han ville ikke hidse sig op.

[Gillian C. Fudge]

Gillian lignede mest af alt, hun lige havde forsøgt at tygge over en hel citron, skræl and all. Det var i hvert fald ikke et synderligt begejstret udtryk, hun fandt frem til Thomas, før hun endelig fnøs.

"Er du færdig?" spurgte hun og foldede armene over kors. "For ellers skal jeg hellere end gerne finde en professor. Den adfærd er under ingen omstændigheder i orden, hvilket dine forældre måske ville have lært dig, hvis de ikke havde været klamme undermålere, der ville have gjort hele verden en tjeneste, hvis de bare havde fået Kysset i stedet for at formere sig."

Og så snurrede hun ellers rundt på hælen og forlod ham. Hun havde brug for at ligge lidt ned.

lukket, medmindre han kommer efter?