Den Idiot! [s]

[Sophia Pierce]

Outfit

Tidspunkt Mandag d. 3. september
Tråd til Benjamin Mael

Skolen var knap nok startet og rygterne flød allerede over det hele. Sophia havde netop hørt et rygte om sig selv, som generede hende. Det generede hende dog endnu mere at hun faktisk blev påvirket af det. Angiveligt havde Imrah Avery kysset med Kala Patil-Fawley ... flere gange. Det fik Sophia til at føle sig tilside sat eller hvert fald som mindre værd. 

Det var dog latterligt, hun var ikke engang interesseret i Imrah og havde selv sagt hun ville forsøge at for forlovelsen annulleret. Måske dette stunt fra hans side kunne hjælpe det på vej? Det måtte hvert fald gerne gå hurtigt, Hun gad ikke den idiot, når de ikke engang kunne spille på samme hold. Irriteret rejste hun sig fra sin plads i storsalen og ville ud. Ved døren fik hun dog øje på et nyt kendt ansigt, som alligevel fik hende til at smile en anelse. "BEN! Hej.."  Hun gik hen til ham og gav ham et let venskabeligt kys på kinden. Måske nogen så det og kunne sladre om det så Imrah hørte det.

[Benjamin Mael]

Ben kunne fint læse den smule lektier i Storsalen. Faktisk havde læsebyrden nærmest virket fristende, som et pusterum fra hvor himmelråbende frustrerende det havde været at løbe på Vanya igen. 

Fint mættet af den lille time han havde brugt på at læse op, var han ved at feje bøgerne ned i sin taske. En bekendt kvindestemme fik ham til at se op. "Hey Soph," Synligt imponeret over den flotte modtagelse lagde han en venskabelig arm om livet på hende. Han vurderede hende i strakt arm. "Fortæl mig lige hvad jeg har gjort, siden du behandler mig så pænt." 

[Sophia Pierce]

Hu kiggede på ham med et roligt veltilfreds smil. Måske var Ben netop hvad hun havde brug for. "En varm velkomst. Du gjorde mig såmen bare glad. Jeg håber da ikke det var for meget?" kom det fra hende med en lidt påtaget uskyldighed. Selvfølgelig var hen helt bevidst omkring kysset og hvorfor der var blevet givet, men hun ville ikke stå der ved Ben og fortælle om sin forlovelse. 

Det var rart at mærke hans arm omkring livet, det måtte betyde han også var lidt glad for at se hende. Håret fik et smukt lyserødt skær og øjne fik næsten en karamelbrun farve. Det kunne være lidt træls, år hun ikke kunne styre følelserne i sin forvandling, men lige nu gjorde det intet

[Benjamin Mael]

Ben smilede skælmsk tilbage, positivt stemt af den troskyldige mine hun overbevisende holdt oppe. "Tværtimod. Men det var lidt surrealistisk at blive taget så intenst imod. Der er åbenbart en uskreven regel her på stedet om, at man behandler hinanden lunkent." Dermed ikke sagt at Ilvermorny var et blomsterbørnkollektiv, hvor alle var bedste venner. Men efter mødet med Vanya var han ikke jubeloptimistisk over holdånden på Hogwarts, i hvert fald ikke i den form han hidtil havde oplevet den. 

Han løftede øjenbrynene. "Betyder det at jeg er noget særligt?" Det føltes naturligt at læne sig længere ind mod hende i favntaget. Især fordi det gav ham mulighed for at nærstudere de gyldne øjne, som han var overbevist om havde været farinbrune lige før. 

[Sophia Pierce]

"Lunkent? Hvem er det der give dig en lunken modtagelse? nej, ligemeget. Jeg er hvert fald glad for at du er kommet." Sagde hun til ham med et smil på læben. Hvis Imrah Avery kunne rende rundt med alle mulige tøser, så kunne hun vel også kigge andre steder. Hun ville dog stadig behandle Imrah med Respekt, en ting hun ikke rigtig følte var gengældt. Det virkede ikke til han rigtig gik op i hvordan hun havde det med det hele.

"Vil du gerne være noget særligt?" Spurgte hun grinende med et glimt i øjet. Han var altså lidt charmerende og spændende.

[Benjamin Mael]

"Jeg siger det samme om dig," Ben besvarede hendes smil, og det faldt ham kun nemmere efter at Soph mistede interessen. Selvom han var vred på Vanya, var der set på afstand ikke andet at hente end selvmedlidenhed i de bitre ord. Og dét neurotiske dynd gad han faktisk ikke at hænge i - slet ikke, når nu Soph var indstillet på at have det sjovt sammen.

Hun smilede så inviterende med øjnene, at Ben knugede hende helt ind til sig. "Afhængig af hvad der kunne være i det, så ja." Han fastholdt det provokerende blik og lod stilheden syde. "Hvad med dig selv?"

[Sophia Pierce]

Hun smilede til ham. “Jeg er noget særligt. Det håber jeg da også du synes” grinede hun roligt. Han var super sød og hun kunne lide hans selskab. 
Det ville være for tidligt at lægge for meget i det, men det så da meget lovende ud. 
“Der kan jo ligge så meget i de ord. Lige fra et møde til en date, en bekendt eller en man ønsker at bruge tid med” Sophia vidste udemærket hvad han var for hende lige nu. 

[Benjamin Mael]

Ben nikkede prompte. Der var næppe nogen tvivl om, at han var enig med Soph - hun var da noget særligt. Han nød hendes gåpåmod og den uafklarede interesse de havde haft siden høstfesten. Det var forfriskende at deres møder stadig foregik som en konstant tovtrækning. 

"Klogt sagt." Han fordøjede bemærkningen med et lille smil. Han forsøgte at glatte en fold i hendes overdel med en pegefinger. Han skævede op mod hende, nysgerrig på om han nu opførte sig særligt grænseoverskridende.

[Sophia Pierce]

Sophia havde glemt alt om Imrah, mens hun stod der med Benjamin, og da han strøg hende med et finger, fandt et lille smil frem på hendes læber. Han var sød og forsigtig. Deres øjne mødtes og i ren drilleri ændrede hun øjenfarve et kort øjeblik til solgul, før de igen havde den glade karamalbrune nuance. Hun måtte jo lige teste hvordan han reagerede på den slags, selvom det nok ikke var en hel pæn måde at gøre det på.

[Benjamin Mael]

Bens fokus fortættede til Sophs øjne, og til de eventuelle tegn på hvordan hun fortolkede hans forsøg på at bryde hendes intimsfære. Han var spændt på at se, om hun vurderede den som udgangspunkt konnotationsløse handling som et kærtegn, et angreb eller en helt tredje ting.

Han var så koncentreret, at det skarpe farveskift fra brun til gul forskrækkede ham. Bens torso og særligt hans skuldre gav et kollektivt spjæt. Ovenpå chokket reagerede han helt naturligt med latter. "Hey! Havde jeg på forhånd vidst du kunne ændre udseende, så havde jeg ladet dig klare den fold selv," påpegede han over et bebrejdende blik. 

[Sophia Pierce]

Benjamins ord fik hendes til at grine muntert. "Jamen hvad er det sjove i det? Du er mere galant, og jeg fik da lov at mærke et kærtegn fra dig også." lød det direkte fra hende med et smil. Han var super sød og helt anderledes fra de fyre der ellers var på skolen.

Hvordan han havde det med hende vidste hun ikke, men det så da bestemt lovende ud og lige nu ville hun bare have det sjovt! "Skal jeg ikke vise dig rundt på skolen?" Foreslog hun så. Hun kunne vise ham nogen af de mere øde gange, hvor hun måske kunne stjæle endnu et kys fra ham.

[Benjamin Mael]

Ben smilede snedigt af Sophs ublu kommentar. Det passede ham rigtig godt at høre, at hun ikke havde de store forbehold ved at indrømme at hun havde reddet sig et gratis kærtegn. "Du opfører dig så pænt, at jeg helt automatisk er galant. I hvert fald indtil det modsatte er bevidst." 

Han emmede af begejstring, da hun foreslog at hun gav en rundvisning. "Orv ja! Hvis jeg vel at mærke får den udvidede tour, hvor du også viser mig de hemmelige gange I bruger til natterend." 

[Sophia Pierce]

Sophia kunne virkelig godt lige Bens personlighed, han var frisk og sjov og hun havde på fornemmelsen af at han også godt kunne lide hende. Det var ret fedt. Hun strøg håret om bag øret og greb hans hånd, så hun kunne flette sine fingre ind i hans og begyndte rundturen.

"Helt sikkert. Det er da det bedste af skolen. Hvis bare vi slipper for Peeves så kan du få Hele turen." Grinede hun så med et glimt i øjnene, hun kunne snildt vise ham hvor der var godt at kysse, gerne med kys også.

[Benjamin Mael]

Ben viklede fingrene endnu mere ind i Sophs greb, da de rendte af sted hånd i hånd. Han var helt tryg ved rundturens intime vending. For hvis han skulle have bare en brøkdel ud af hendes gode idé, skulle han da nødig blive væk på halvvejen. Og derudover lovede det bare rigtig godt, at de ret bogstaveligt var ved at komme tættere på hinanden. 

Han besvarede hendes kække glimt med et spøgefuldt smil. Hendes ledende tonefald kvikkede ham op. "Fedt. Men sig mig, hvem er ham Peeves, og bør jeg føle mig truet over at jeg kun får lov at se det hele hvis han ikke ved noget om det?" drillede han hende. 

[Sophia Pierce]

Sophias smil blev større, som de langsomt klistrede sig sammen. Det var super rart og hyggeligt at blive anerkendt af en, og særligt en der også var sød. Hun lyttede til hans ord og kom til at grine af dem. "Jeg ved ikke om du skal føle dig truet. Peeves er vores poltergejst, han har det med at blande sig, hvis en heks og en troldmand kommer hinanden lidt for nært." Hun kiggede på ham med et glimt i øjet. Det var lidt af en skjult hentydning til hvad turen måske ville føre til. Dog skulle der ofte mere til end kys og kram før Peeves kiggede forbi.

Så strakte hun sig ind imod Benjamin og gav ham et kys på kinden. "Fx dette er okay. Men at snige sig rundt i forladte korridorer og være rigtig igang, så kan han godt finde på alt muligt. Jeg hørte at han engang hældte koldt vand i hovedet på en af grævlingerne fordi han havde været lidt for "venlig" mod en ørn." Hun grinnede ved tanken om det og fortsatte med at gå.