Foran pejsen

[Leland Teddy Belby]

De var lige netop en uge inden i det nye år, men Teddy følte allerede, at hele hans liv nærmest var blevet vendt på hovedet. Han følte sig i hvert fald en kende overvældet af det hele, da han kravlede ind gennem portræthullet.

Mere end et par skridt blev det ikke til, før han dumpede ned i en af de vinrøde sofaer og fik først der øje på kammeraten, der sad i lænestolen. "Jøsses," sukkede han med et skævt smil og et sigende blik.

William Knight
7. september

[William Knight]

Det var et sælsomt syn - Liam Knight sad i skrædderstilling i en af sine fortrukne lænestole med en bog i skødet, og et halvbidt æble i den ene hånd. Mærkeligst var det, at han faktisk så halvkoncentreret ud, da en bevægelse i øjenkrogen fik kastet hans blik mod sofaen ved sin side.

"Er livet ubarmhjertigt, Ted?" Spurgte han ind til Teddy's tydelige overrumplethed, som der blev bidt en enkel gang i det grønne æble.

[Leland Teddy Belby]

Leland Belby var ikke den storsmilende type. Alligevel havde der ligget et smil og hvilet troligt på hans læber, siden festen den første aften. "Langt fra. Bare, skole, du ved." Han slap et muntert fnys.

"Afbrød jeg dig i en tanke?"

[William Knight]

Meget var fløjet over hovedet på ham den første uges tid. At distrahere sig selv med lektier havde faktisk været en hjælp, da misundelsen bed i sig over den fandens fest. Jovist, havde han været inviteret, men grundet hans afmeldelse, var mange interne jokes fra kammeraterne strøget ham om ørene. "Jeg ved." Bemærkede han, som han trommede insinuerende på bogen.

Snart smækkede han den i, proppede æblet i munden, og satte sig lidt mere skævt i stolen, så benene hang en smule over det ene armlæn, "Det gjorde du, men måske er det for det bedste... At Liam Knight tænker - det er uhyrligt." Jokede han selvironisk.

[Leland Teddy Belby]

Teddy hævede brynene af bogen i en empatisk mine. Han havde selv været begravet uden lektier, han nok ikke var kommet igennem, hvis ikke det var for Maggies tålmodighed.

Han trak på den ene skulder. For en uge siden havde folk nok sagt det samme, om Teddy tale med en pige, men det var også sket. "Ting ændrer sig vel," brummede han. "Desuden har jeg hørt værre."

[William Knight]

Som han tyggede lidt ad munden, observerede han sin kammerat med en overvejende rynke i panden. Om det var den isolerede sommer, eller der virkelig var noget mere end lektierne der nagede Teddy, anede han ikke. Dog gik der ikke lang tid før nysgerrigheden fik bugt med ham.

"Hva' så? Det ligner vist nærmere at det er dig der tænker over noget." Der var en anmodende klang i hans stemme.

[Leland Teddy Belby]

Løven trak på skulderen og overvejede, om han mon havde tænkt på noget, der kunne være grund til spørgsmålet. I sidste ende rystede han på hovedet.

"Jeg har intet at brokke mig over," brummede han. "Jeg fik også endelig talt med Brianna." Et afslørende smil brød frem. Var der lidt varmere derinde?

[William Knight]

Aldrig havde han været den bedste til at læse andre mennesker. Alligevel afslørede Teddy's smil nok langt mere end den sædvanlige brummen gjorde.

"Sådan mate!" Lød det, temmelig entusiastisk fra løven, der nok ville have lagt et hårdt, bekræftende greb om Teddy's skulder med den ene tunge hånd, havde de ikke siddet lidt fra hinanden, "Til festen?" Spurgte han så.

[Leland Teddy Belby]

Smilet blev bredere og en smule fjoget, da Liam lagde ord på sin begejstring. Heldigvis var der da én af dem, der kunne.

"Ja." Teddy kløede sig i nakken og nikkede. "Hun er kær." Og han ville gerne beskytte hende fra alt skidt, der nogensinde kunne ske hende.

[William Knight]

For Liam, var alle ideer om et potentielt kærlighedsliv brændt til jorden. Alligevel føltes det godt at heppe på sidelinjen på dé venner der havde bistået ham gennem alle disse år. Dette galt da især Teddy som, i Liam's optik, godt kunne bruge en kvinde i sit liv. Helst én uden drama.

Smilet blev lidt bredere. Nok var en enkel samtale ganske lidt, men det virkede til at have nok indflydelse på Teddy, til at fylde Liam med en stolthed, "Har du inviteret hende ud?" Spurgte han dog alligevel. Teddy's håbefuldhed skulle næppe få lov til at brænde sammen, før han havde leget lidt med flammen.

[Leland Teddy Belby]

Teddy så ganske enkelt lamslået ud. Årene havde ganske vist forberedt ham på, at vennerne var lidt mere direkte, når det kom til hunkønnet, end han selv var. Men tanken om at invitere slangen ud gjorde ham tør i munden.

"Jeg har planer om at gøre det," mumlede han undvigende. "Har du ikke selv en pige at fokusere på eller hvad?"

[William Knight]

Selvom der ikke var en tydelig selvsikkerhed smurt over Teddy's svar - hvilket gav Liam en god grund til at betvivle målrettetheden bag dem - stak han Teddy et enkelt, sammenstykkende nik. Det skulle nok komme.

Da spørgsmålet ramte ham selv, skiltes læberne en smule ad for at formulere et strengt nej. Hvorfor han tøvede, anede han ikke. Dog forsøgte han at gøre op for det med et af sine sædvandlige skæve smil, "Jeg holder mig væk fra den slags for en stund, tror jeg." Svarede han. Nok var hjertet helet, men stoltheden føltes ikke helt klar endnu.

[Leland Teddy Belby]

"Nå?" Brynene rynkedes, men Teddy var ikke typen, der holdt fast i sådan noget. Så han trak på den ene skulder, mens et skævt smil bredte sig over hans mund.

"Så må jeg have hørt forkert," konkluderede han og sank dybere ned i sofaen.

[William Knight]

Øjnene gnistrede først af forvirring, dernæst af nysgerrighed. Gennem den første tid tilbage på skolen havde han ignoreret de fleste rygter om sig selv. Faktisk, havde han gjort et stort nummer ud af at ignorere alle ord der startede med 'Jeg har hørt at Liam Knight...[...]'.

"Hvad har du hørt?" Spurgte han, måske en tand for hurtigt. Der var noget inkvisitativt over hans udtryk.

[Leland Teddy Belby]

Rygter var ikke det, der interesserede hverken Liam eller Teddy synderligt og derfor rykkede de brune bryn lidt op ved kammeratens iver. "Øhhhhh," lød det fra ham, mens han prøvede at genkalde sig, hvad det nu præcis havde været.

"Altså det var vist bare noget om dig og hende Fudge-pigen fra femte." Teddy havde aldrig talt med hende, men de havde været til nogle middage og fester sammen i hans barndom og huskede hende som temmelig reserveret.