Sponsorerede spilopper

[Tara Flannagan]

Den Kælne Kimær var det perfekte bagtæppe til en privat fest arrangeret af holdet bag det skotske quidditchlandshold. Venner af de mest indflydelsesrige, velhavende og magtfulde mennesker fra det magiske samfund, defilerede rundt imellem quidditchholdets spillere og smalltalkede høfligt. Nogen flirtede og charmerede fremtidige sponsorer, andre holdt sig mere på måtten.

Tara var iført en mørk kjole med en dyb udskæring og havde ingen udfordringer med at få mandlig opmærksomhed. Hun havde allerede talt med tre potentielle sponsorer, da hendes blik faldt på en midaldrende mand, der stod alene i baren og så ukomfortabel ud. Et let offer, hvis man tænkte sådan. Hun gik op til ham og placerede sit eget, tomme glas på baren med et nik til bartenderen bag den, før hun vinklede sig med front imod manden. “Har du en god aften?”

Daniel P. Maynard

[Daniel P. Maynard]

Der var efterhånden gået år og dage, siden Daniel Maynard kunne beskrives som den sociale type. Hvor han på Hogwarts altid havde været til festerne, casual slængt op af en væg med en øl i hånden og et charmerende smil over læberne, havde han i mange år mest brugt sin tid i mindre selskaber.

Derfor var det også temmelig tydeligt, at han følte sig ude af sit element, som han havde fundet en nogenlunde fast base i baren med et konsekvent halvtømt glas i hånden. Det var netop blevet fyldt op igen, da en kvinde, han ud fra bygningen og det der kvindelige jeg har kæmpet mig vej op i en mandsdomineret karriere, så jeg tager ikke dit bullshit-attitude, vurderede til at være spiller, trådte hen til ham.

Et skævt smil sneg sig over hans læber. "Ja, jeg er jo ikke på arbejde," konstaterede han muntert, selvom det næsten lød længselsfuldt, da det endelig blev sagt.

[Tara Flannagan]

Rødmalede læber blev trykket flygtigt sammen, før Tara tog sit nu fyldte glas og drak en tår. Hendes blik gled over den høje mand, nakken lagt en smule tilbage.

"Er du ikke?" Hendes frie hånd slog let ud imod selskabet generelt. "Hvorfor er du her så...?"

[Daniel P. Maynard]

Daniel fnøs muntert og tømte halvdelen af sit glas i et enkelt drag. Det trak sigende i den ene mundvige, som han studerede hende.

"Jeg burde måske have sagt, at jeg i det mindste var ude for Ministeriet i stedet," rettede han det.

[Tara Flannagan]

Tara hævede begge bryn en smule. Ingen sponsor. Han lignede ellers den rette type, alder og bygning. Måske lidt for ung og høj. Sponsorer havde en evne til at være gamle og grimme. Hun havde lige håbet.

Hovedet tiltede lidt til den ene side. "Ministeriet? Afdelingen for magiske spil og sportsgrene?"

[Daniel P. Maynard]

Det var til at forstå hendes forundring. Dan forstod heller ikke helt, hvad han lavede der, men han var blevet hevet med af en ven, der havde lovet drikkevarer.

"Afdelingen for Magiske Efterretninger og Retshåndhævelse," svarede han. "Jeg er bare med på en invitation." Han sendte hende et beklagende smil.

[Tara Flannagan]

Tara nikkede let i forståelse. Det var skuffende. "Sikke en skam," svarede hun ærligt. "Jeg ville hellere stå og charmere dig end omtrent to tredjedele af lokalet." Hun hævede sit glas til læberne igen og tog en tår mere.

"Hvorfor er de eneste gode sponsorer altid gamle, grimme mænd, hm?"

[Daniel P. Maynard]

Denne gang blev tænderne momentært synlige i et overrasket smil, før han gemte det bag en tår mere. Blikket studerede hende vågent.

"Altså du hører ingen klager fra mig," svarede han roligt. "Men så igen. Nogle vil mene, det blot er et år eller to, der adskiller mig fra at høre i den anden gruppe, så måske jeg burde sympatisere mere."

[Tara Flannagan]

Tara slap et lavmælt, muntert fnys og lod blikket glide lidt grundigere over ham, før hun trak en anelse på skuldrene.

"Mindst fem år," svarede hun drillende, før hun strakte sin højre hånd frem til hilsen.

"Tara Flannagan. Jeg er angriber på landsholdet."

[Daniel P. Maynard]

Dan slap en munter lyd og tømte sit glas, før han fik fanget en bartenders blik og signaleret bestillingen af et mere. Hånden blev dernæst lagt i hendes til et solidt klem, mens han igen fandt hendes lyse øjne.

"Imponerende," svarede han oprigtigt. "Jeg har ikke spillet siden Hogwarts."

[Tara Flannagan]

Tara trykkede ministeriemusens hånd en enkelt gang, før hun trak hånden til sig. "Og det var hvornår? Tilbage i den mørke middelalder?"

Hendes mundvige sitrede en smule. "Du har glemt at præsentere dig."

[Daniel P. Maynard]

Hånden endte tilbage på bardiskens mørke træ, mens han fnøs i morskab. "Det er ikke meget forkert," svarede han, netop som genopfyldningen kom.

"Det må være alderdommen." Blikket spillede intenst ned mod hende. "Dan Maynard og jeg er hovedassistent, som sagt i AMER."

[Tara Flannagan]

Dan Maynard, hovedassistent. Taras bryn skød en smule op, selvom hun ikke kendte den forkortelse han brugte. "Uha. Det lyder fornemt," svarede hun drillende.

"Men det er ikke normalt en del af jobbeskrivelsen, at gnide albuer med det skotske landshold på Kimæren?"

[Daniel P. Maynard]

Dan var ikke længere våd bag ørerne og han vidste skam godt, hvilken effekt titlen kunne have. Han smilede skævt ned til hende.

"Normalt ikke, desværre," svarede han med et underfundigt blik på hende. "Men det kan da godt være, jeg skulle foreslå det for chefen."

[Tara Flannagan]

Tara trak på smilebåndet og tog en tår mere af sit glas, uden at slippe den midaldrende mand med blikket - og uden at lægge skjul på sin interesse.

"Det er virkelig en skam, at du ikke er en af rigmændene, Mr. Maynard," konkluderede hun. "Lige præcis i dag er det desværre dem jeg skal forestille at underholde." Hun rynkede ganske let på næsen og afslørede hvad hun mente om det.