|
Rygter
Mar 20, 2018 14:49:41 GMT 1
Post by Kieran Zahiri on Mar 20, 2018 14:49:41 GMT 1
Hun var en klassisk skønhed. Mørkt hår og i øjenfaldende blå regnbuehinder, den lyse farve så langt fra Kierans egne, som noget kunne være. Gryffindoren begreb ikke, hvordan hans fregnede bedste ven havde formået at slå benene væk under en pige som hende – men så igen… Den samme undren ramte ham hver eneste gang det lykkedes nogen af hans tumpede venner at bedåre en af det modsatte køn.
Han kunne have ladet hende være, have ladet hende nyde solskinsdagen i fred, men da blikket faldt på Maggie, siddende mutters alene på en halvvæg, kunne han ikke dy sig. Mundvigene søgte opad i et gavtyvesmil, han ikke kunne have undertrykt, selv hvis han forsøgte.
”Så… Hvad er det, jeg hører om dig og Lorcan?” Blikket gled afventende over hende, idet han tog plads på væggen ved hendes side, det ene ben trukket op og armene hvilene omkring det.
|
|
Maggie Hayes
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
I et forhold
Patronus
:
Då
Tryllestav
:
Piletræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Præfekt
|
Rygter
Mar 20, 2018 15:17:56 GMT 1
Post by Maggie Hayes on Mar 20, 2018 15:17:56 GMT 1
Endelig. Endelig var solen begyndt at komme tilbage, og som så mange andre af Hogwarts' elever havde det ikke taget Maggie mange øjeblikke at lægge de mørke, halvkølige undervisningslokaler bag sig til fordel for gården.
Med et tilfreds suk sank hun ned at sidde i et solbadet hjørne. Det var sådan, det burde være. Hun lukkede øjnene et øjeblik og nød bare varmen og lyset, der faldt mod hendes ansigt.
Alt var en smule grønt, da øjenlågene igen gled op og afslørede de blå øjne. Alligevel knunne hun sagtens genkende Kieran, selv hvis stemmen ikke havde afsløret ham. Hun blinkede dog uforstående en gang eller to.
Så krusede et genert smil hendes læber. "Det ved jeg ikke," svarede hun i et elendigt forsøg på naivitet. "Hvad hører du?"
|
|
|
Rygter
Mar 20, 2018 15:34:38 GMT 1
Post by Kieran Zahiri on Mar 20, 2018 15:34:38 GMT 1
"Smooth undvigelsesmanøvre, Hayes." Den blide rysten på hovedet afslørede, at hendes forsøg på at afvige hans spørgsmål havde været alt andet end elegant. "Spyt nu bare ud. Du ved vel, at du kan stole på, at jeg ikke fortæller det til nogen?"
Igen prydede det skæve smil, der aldrig helt var til at regne ud, de fyldige læber. Hovedet tippede fremad, hagen hvilede imod det optrukkede knæ og blikket gled afventende over hende, som måtte han bare have denne information. Sandheden var, at han blot kedede sig, og at drille Maggie havde syntes som et ganske godt tidsfordriv, indtil næste lektion startede.
|
|
Maggie Hayes
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
I et forhold
Patronus
:
Då
Tryllestav
:
Piletræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Præfekt
|
Rygter
Mar 20, 2018 16:18:05 GMT 1
Post by Maggie Hayes on Mar 20, 2018 16:18:05 GMT 1
Kieran havde aldrig været et af de mennesker, hun svingede bedst med, men i forlængelse af Lorcan var han pludselig blevet en uundgåelig størrelse. Åbenbart også, når det kom til de mere private sider af hendes liv. Som hvem hun kyssede med.
"Hvad fisker du efter, Kieran?" Det krævede en del ikke at himle alt for åbenlyst med øjnene af ham, selvom de alligevel var oppe at vende en gang. Det gjorde dog ikke smilet over hendes læber mindre af den grund.
|
|
|
Rygter
Mar 20, 2018 16:27:13 GMT 1
Post by Kieran Zahiri on Mar 20, 2018 16:27:13 GMT 1
Om hun trak stemningen ud for effektens skyld – og fejlede brutalt i at holde Gryffindorens interesse fangen – eller om hun virkelig blot var så tungnem, at hun ikke havde formået at fange hentydningerne de første hundrede gange, de var blevet ytret, kunne Kieran kun gisne om. Realiteten var, at hun havde opbrugt hans tålmodighed, og kedsomheden var indtruffen. Hun var ikke nær så sjov at drille, som han først havde antaget.
”Langsomt opfattende til det ekstreme… Det forklarer en del,” noterede han sig bag øret og gjorde absolut intet for at dæmpe sine tanker. ”Lad mig da i så fald skære mit spørgsmål ud i pap for dig: Hvad foregår der imellem dig og Lorcan? Og gem de slibrige detaljer til dine veninder.” Han skar en grimasse, som var tanken om hende og Lorcan det absolut mest ulækre, han kunne forestille sig. Lorcan var som en bror for ham.
|
|
Maggie Hayes
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
I et forhold
Patronus
:
Då
Tryllestav
:
Piletræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Præfekt
|
Rygter
Mar 20, 2018 16:43:38 GMT 1
Post by Maggie Hayes on Mar 20, 2018 16:43:38 GMT 1
Smilet stivnede en anelse i kanterne. Nå ja, det var derfor hun og Kieran aldrig var blevet venner før i tiden. Alligevel fik hun kæmpet det op igen, mens hun trak en mørk lok bag det halvstrittende øre.
"Burde du ikke tale med Lorcan om det?" pointerede hun med brynene hævet i en sigende mine frem for at kommentere på grimassen, han fandt frem til hende.
|
|
|
Rygter
Mar 20, 2018 20:47:56 GMT 1
Post by Kieran Zahiri on Mar 20, 2018 20:47:56 GMT 1
Kieran kunne ikke længere holde sig tilbage, om end han havde kæmpet en indre kamp for at holde sig på den høflige side. Han rullede med de mørkebrune øjne, selvom den flabede gestus var vand ved siden af den observation af hendes tempo, han netop højlydt havde gjort sig.
"Jo. Fint," lød det skuffede svar, da han indså, at han ikke ville få noget sjov ud af hende, end ikke hvis han tvang hende. "Såøh... Det er flot vejr, hva'?"
|
|
Maggie Hayes
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
I et forhold
Patronus
:
Då
Tryllestav
:
Piletræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Præfekt
|
Rygter
Mar 23, 2018 10:08:01 GMT 1
Post by Maggie Hayes on Mar 23, 2018 10:08:01 GMT 1
Et enkelt, mørkt bryn hævede sig en anelse ved de rullende øjne, men Maggie så ingen grund til at kommentere det. Fem års nogenlunde kendskab til Kieran havde lært hende ikke at forvente for meget.
"Wow," sukkede hun fladt. "Så alt, der foregår inde bag det kønne ydre er simpelthen hvem der kysser med hvem?" Antrækningen til et smil lå og lurede i hendes ene mundvige.
|
|
|
Rygter
Mar 26, 2018 8:48:47 GMT 1
Post by Kieran Zahiri on Mar 26, 2018 8:48:47 GMT 1
Denne gang var det Kierans tur til at sukke opgivende, da hun gjorde en observation, der umuligt kunne have ramt mere ved siden af, om hun så havde påstået, at hans hår var blåt.
"Maggie, jeg forsøgte at starte en samtale med dig om det absolut eneste, jeg ved om dig. Tro mig, jeg kunne ikke være mere ligeglad," forklarede han hende med et overbærende smil. Han skar en grimasse. Det, der skulle have været en omgang lette drillerier, var i løbet af ingen tid blevet en trukrummende akavet samtale, som han helst så sit snit til at smutte fra, så snart muligheden bød sig.
|
|
Maggie Hayes
Cbox-navn
:
Brezel
Alder
:
Atten
Kollegie
:
Gryffindor
Årgang
:
Syvende
Bopæl
:
Manchester
Blod
:
Mugglerfødt
Nationalitet
:
Engelsk
Status
:
I et forhold
Patronus
:
Då
Tryllestav
:
Piletræ
Kerne
:
Dragehjertebånd
Job
:
Præfekt
|
Rygter
Apr 1, 2018 12:28:06 GMT 1
Post by Maggie Hayes on Apr 1, 2018 12:28:06 GMT 1
Så snart Kieran svarede, bredte den dårlige samvittighed sig som en knugende fornemmelse i hendes mave og kinderne tog et let rosa skær. "Åh," mumlede hun, nu mere fladt end førhen. Hun trak en nøddebrun lok bag øret.
"Undskyld, Kieran, det har været et par underlige dage." Hun prøvede at lette stemningen lidt med et smil i hans retning. "Jeg ved ikke helt, hvad der foregår mellem mig og Lorcan," indrømmede hun så i et forsøg på en håndsudrækning.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.