Dansens kunst

[Linh Nguyen]

Kala Patil-Fawley

Humøret var højt i aften og det var da slet ikke anderledes for Linh. Hele hans familie var taget til høstfest og havde taget lidt papir ofringer med til forfædrene som de havde brændt. Efter et lettere højtideligt øjeblik, havde han krammet sine søskende og forældre og derefter fundet Kala igen. Han var allerede en smule beruset på det tidspunkt, han kunne ikke helt huske hvad han havde lavet, men øl og mad havde helt sikkert været en del af det.

"Kom Kala, vi skal danse!" Udbrød han og tog fat rundt om hendes talje og trak hende hen til et af bålene, hvor han løftede hendes hånd og snoede hende rundt. Det var en smule mere klodset end til afslutningsfesten, men tilgengæld også mere livligt.

[Kala Patil-Fawley]

Efter festen havde Kala egentlig besluttet sig for, at hun ville holde lidt igen med at drikke, men da Vanya havde haft balladeblikket på, havde hun ikke kunne sige nej. Hun var dog ikke på nogen måde på samme niveau som Linh, der pludselig kom væltende ind fra sidelinjen.

"Linh," hvinede hun, men kunne ikke få sig selv til at lyde beklagende. Kala snublede lidt rundt om sig selv, men morede sig bedre, end hun havde gjort længe og grinede lystigt. "Søde."

[Linh Nguyen]

Linh var mest af alt i godt humør, men øllen hjalp selvfølgelig på hans løssluppenhed. Desuden var det en høstfest, han havde lov til at skabe sig i hans optik.
"Mig? Taler du ikke om dig selv?" Sagde han grinende og tog fat om hendes talje og løftede hende ind mod sig og op så hun ikke kunne nå jorden. Derefter gav han sig til at dreje lettere risikabelt rundt.

[Kala Patil-Fawley]

Kala satte fra på jorden, da først hun mærkede grebet tætnes om sin talje, og hun lettede fra jorden, mens han svingede hende rundt. Godt nok var det lidt ustabilt, men det var meget svært at fokusere på andet end hans mørke, funklende øjne.

"Nej, jeg taler om os to sammen," konstaterede hun kvikt med et skævt smil. "Jeg har savnet dig."

[Linh Nguyen]

Linh smilede bredt mens han svingede hende rundt og så hende i øjnene, når han ikke lige skulle holde styr på hvor de var.
"I lige måde min indiske prinsesse." Sagde han og satte hende ned på jorden, derefter tog han hendes hånd igen og hev hende med hen en samling træer hvor der var tomt for mennesker.
"Kom jeg vil have et kys." Sagde han og grinede afdæmpet, mens han så afventende på hende.

[Kala Patil-Fawley]

Aldrig i sit liv havde Kala følt sig speciel; det var vist bivirkningen af en tvillingesøster, der altid lignede en million, og fik bryster for hende. Med Linh var det dog en helt anden sag.

Hun grinede sorgløst og halvløb efter ham. "Ja," sukkede hun ivrigt og gled ind i hans favn, armene viklet om hans nakke, før hun lod læberne møde hans.

[Linh Nguyen]

Duften og følelsen at hende fik ham til at smile varmt og han trak hende ind i sin favn i en tæt omfavnelse. Derefter gengældte han hendes kys og lukkede sine øjne i. Han svajede en anelse, men det var da ikke helt umuligt. Diskret bevægede han hende op mod en af træerne, mens han kyssede hende. Han trak sig væk et øjeblik og så hende i øjnene.
"Åh jeg har ikke kunnet få dig ud af mine tanker." Sagde han og gav sig til at kysse hendes hals ned mod hendes kraveben.

[Kala Patil-Fawley]

Hogwarts var intenst, og Kala var efterhånden blevet så vant til at gå op og ned af folk, at det at være væk fra især Linh havde været ren tortur. Nu de igen var sammen, smøg hun sig længselsfuldt ind til ham.

"I lige måde," hviskede hun og fnes lavmælt. "Linh, vores forældre er her." Men det føltes så godt, at hun alligevel vippede hovedet lidt til side og blotlagde halsen, mens hendes ene hånd søgte op i hans hår.

[Linh Nguyen]

Linh vidste godt at hans forældre var her, men forhåbentlig sad de et sted, langt væk med de andre gamle mennesker.
"Der er ingen der kan se os i mørket." Sagde han og løftede hovedet.
"Vil du ikke have jeg kærtegner dig?" Spurgte han og så afventende på hende. Hvis det var ubehageligt så ville han ikke gøre det længere.

[Kala Patil-Fawley]

Kalas øjne glødede varmt, selv i mørket og hun nikkede ivrigt. Intet kunne være værre end at Linh fik en ide om, at hun ikke ville have, at han rørte hende.

"Jeg kan virkelig godt lide det," forsikrede hun ham forsigtigt. "Rigtig meget." Hun smilede op til ham og vippede sig op på tæer, så hun kunne kysse ham igen. Alene det, at han kaldte det kærtegn var bedårende.

[Linh Nguyen]

Linh var en smule forvirret, øllen hjalp nok ikke ligefrem, han smilede en anelse.
"Godt." Sagde han, men holdt sig alligevel tilbage, da han ikke var helt sikker på situationen nu. En del af ham havde lyst til at tage hende med hjem, men han vidste de ville blive forstyrret i løbet af nul komma fem.
I stedet lagde han armene om hende og gengældte hendes kys, mens hans fingre gled ind i hendes hår.

[Kala Patil-Fawley]

Kala sukkede lavt og tog et let greb i hans hår. Den lange periode uden et konkret move fra hans side havde efterladt hende i tvivl om hans interesse i det aspekt, men den tvivl fik Linh godt og grundigt sat til skamme.

"Betyder det så ikke, vi kan tage hjem til dig?" mumlede hun lavt.

[Linh Nguyen]

Linh rynkede øjenbrynene lidt over hendes ord og kunne ikke lade være med at se overrasket på hende.
"Vil du det? Altså min familie er ikke hjemme, men at snige dig ind i ly af mørket og." Sagde han med et lettere forbløffet blik. Han brød sig ikke rigtig om det, hun var jo ikke en pige han ønskede at behandle som lort. At gøre det på den måde, virkede respektløst for Linh og han var ikke glad for det.

[Kala Patil-Fawley]

Angsten greb øjeblikkeligt frem. Fuck, fuck, fuck. Kala var overbevist om, hun havde sagt noget dumt eller havde prøvet at skubbe ting for hurtigt frem. Hun var ved at åbne munden for at trække i land, da han talte.

"Altså... Ja," svarede hun, ikke i stand til at skjule sin forundring. "Hvis... Altså... Hvis det ikke er for," hun klarede halsen. "Sådan, uplanlagt for dig."

[Linh Nguyen]

Linh følte sig en smule utilpas. Han bebrejdede dog ikke Kala. Det var nærmere ham der havde et svært forhold til kropslig nydelse.
"Jeg gør det bare ikke uden at føle mig tæt på personen. Altså vi har kendt hinanden længe men vi har kun været sammen et lille stykke tid." Sagde han. Han følte det var grænseoverskridende. Han så en smule undskyldende på hende. Det var ikke første gang en pige brokkedr sig over den kulturforskel der var plantet i ham.