Post by Cornelius Cameron on Aug 8, 2018 11:17:31 GMT 1
Cornelius Cameron
KALDENAVN Mest af alt bliver han kaldt Cameron, men der er da enkelte, der sniger sig til at kalde ham Cornie.
FØDSELSDATO 06-08-1996
ALDER 29.
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblods.
SOCIAL STATUS De er ikke kendte eller rige, men er heller ikke fattige. Hans far er et kendt ansigt i Ministeriet og folk, som kommer derinde ofte ved sandsynligvis også, hvem han selv er.
Udseende
FACECLAIM George Blagden.
UDSEENDE Cornelius er et halvt hoved lavere end sit tårn af en lillebror, noget der mere morer ham end irriterer ham. Han er til gengæld lige så tynd og akavet af kropsbygning, med lidt for krum ryg af at sidde for meget ned med tykke bøger. Hans hår er næsten kulsort, krøller ret ustyrligt og ses ofte i vild uorden efter at han har haft hænderne igennem det. Magikerrober er alt han går i. De er til gengæld pæne, nydelige, oftest sorte og drønkedelige. Meget passende til hans arbejde. Hvad ingen ved er, at han altid går med voldsomt morsomme underbukser med blinkende lilla stjerner, et dusin ænder eller dansende bogstaver, der staver forskellige fjollede bandeord.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Advokat for AMER i ministeriet for magi.
KOLLEGIE Hufflepuff.
ÅRGANG 2014.
TRYLLESTAV Sort valnød, 9 tommer med en kerne af enhjørningehår. Hans tryllestav tåler ikke selvbedrag og har blandt andet flere gange klaget, når han har forsøgt at bilde sig selv ind, at hans seksualitet og følelsesliv var simple størrelser, der kunne puttes i en af de pæne kasser, som samfundet har sat op.
ANDRE EJENDELE Han har for ganske nylig mistet sin elskede ugle Miss Mops til alderdom og er på udkig efter et nyt kæledyr. At placere ham på en kost ville være livsfarligt, men han har en meget imponerende samling af magiske spil og dingenoter, som alle er flyttet med til den nye skotøjsæske af en lejlighed.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Cornelius er på nogen måder lidt en gammel sjæl. Han er kun niogtyve, men han foretrækker langt at sidde derhjemme eller være til et stille, hyggeligt lille middagsselskab, fremfor at tage til en stor fest eller tulle rundt på en af de magiske natklubber og svinge sin lille booty. Det er lidt et problem, for han kan virkelig godt lide at møde nye mennesker, men han foretrækker at gøre det i rolige omgivelser uden for meget umti umti.
Når det kommer til venskaber har man en sand en i Cornelius, hvis blot man selv gør sin del af arbejdet for at vedligeholde det. Han inviterer sjældent sig selv på te, men han kommer altid, når man bliver inviteret og han misser aldrig at fejre vigtige begivenheder med små fester med de vigtigste mennesker i hans liv. Når sorgen rammer er han på pletten med trøst, te og småkager og han har prøvet at blive lidt en dørmåtte for andres dramatiske liv. Det har han dog siden lært af og forsøger at undgå.
Romantisk er livet besværligt. Cornelius identificerer sig ikke rigtig efter nogen af de bokse det magiske samfund har for forhold. Han kan lide mænd, han kan lide kvinder og han kan virkelig godt lide begge dele samtidig, men han kan også godt lide trygheden i et helt sødt lille monogamt forhold og er omtrent så langt fra at være en fuckboy, som man kan komme. Præcis hvad den ideelle kærlighedsstruktur er for ham er svært at sætte fingeren på, men han er ikke færdig med at lede endnu.
MAGISKE TRÆK Cornelius’ patronus tager form af en westie (west highland white terrier). Han fremkalder den med minder om hans første kærlighed. Det er bittersødt, men det virker. I drømmespejlet ville han se sig selv helt strålende i en tæt omfavnelse med flere mennesker omkring sig, nogen af dem hans rollinger med mørke krøller, andre voksne. Hans definition af at være elsket er ret bred, men det er klart det, der fylder mest.
Det er lidt plat, men en boggart ville slet og ret vise hele hans familie, der vender ham ryggen. Angsten for dét er sjældent ekstremt dominerende, men det er altid en risiko. En dementor ville minde ham om hjertesorg.
Amortentia dufter lidt af blæk, sprit og en hel del af kirsebærvin. En særlig svaghed han har. Veritaserum vil primært få ham til at plapre ud om hans følelsesliv og hans kamp med at definere kærlighed.
Baggrund
FAMILIE
Far: Damien Cameron, 46 år, halvblods. Specialstyrketroldmand ved Kontoret for Lovhåndhævelser i Ministeriet.
Mor: Taylor Cameron, 47 år, mugglerfødt. Ansat i en tøjbutik i Diagonalstræde.
Lillebror: Chester Cameron, 21 år, halvblods. Ude at rejse.
Lillebror: Chadwick Cameron, 17 år, halvblodselev. 7. års på Hogwarts.
BOPÆL Efter den lidt grimme slutning på et forhold flyttede Cornelius hjem til sine forældre at bo i en periode. Han har dog nu, endelig, fået lejet sig ind i en kvistlejlighed over Skrivenskafts i Diagonalstræde. Han skyndte sig at sige ja til den uden at undersøge det store, for det har ikke været lige let at bo hjemme hos sine forældre igen som en voksen mand.
HUSALF Familien mener ikke at magiske væsner burde have den slags ansvar og Christopher har ikke vovet sig ud i diskussioner om det.
HISTORIE
1995. Det er året hvor Umbridge hersker på Hogwarts og en sekstenårig, mugglerfødt heks ved navn Taylor bliver kærester med den et år ældre Damien. Da hun ved et uheld også bliver gravid, bryder helvede løs. Hun vælger at beholde barnet, dropper ud efter sit sjette år og flytter hjem til Damiens forældre sammen med ham. De bliver gift en måned før hun føder sin søn.
1996. Bette Cornelius kommer til. Han er naturligvis nærmest et vidunder, selvom han også skabte meget drama. Han er en lille porcelænsfigur, tager ikke helt på som han skal og gør sine bedsteforældre og forældre temmelig urolige i en tid. Til sidst begynder han dog at blive en tyk tumling alligevel.
2003. Først syv år efter Cornelius er hans forældre klar til barn nummer to. Det bliver endnu en dreng.
2007. Cornelius starter på Hogwarts og fordeles til Hufflepuff. Han er den ældste i sin søskendeflok, kender ikke en sjæl og må finde sin vej i det hele. Han finder dog hurtigt flere gode venner og falder godt til.
2009. Den sidste efternøler dumper ind i familien.
2012. Cornelius er fuldt udblæst teenager på sit sjette år, men har endnu ikke haft en kæreste. Han har kysset på et par piger, men det bliver hans snigende forelskelse i vennen Noah, der kommer til at fylde den sidste tid på Hogwarts.
2014. I løbet af syvende år tiltager flirterierne mellem ham og Noah og det kulminerer flere gange i fysisk kontakt, som bliver hedere og hedere i løbet af året. Romancen er dog, for Cornelius, meget andet end fysisk. Han er dybt forelsket, da de forlader skolen. Da Noah annoncerer sin forlovelse med en portugisisk kvinde er han stum og det spinkle forhold kollapser under vægten af det hele. Cornelius kommer i lære som magisk jurist hos en privat sagfører.
2017. Cornelius er tiltagende succesfuld på sin læreplads, hvor han hjælper sin læremester og selv bliver klogere. Han er også ung og flot og der er rigeligt bud efter en mand som ham. Siden Noah har han næsten udelukkende datet mænd i sin overbevisning om, at det var hvad han burde. Da han forelsker sig hovedkuls i en af sine bekendtes storesøster, står det dog klart for ham, at verden ikke er så simpel. De indleder et forhold, der dog slutter helt mindeligt året efter.
2020. Efter en tid som færdigudlært, får Cornelius arbejde i ministeriet som advokat for AMER. Han lever desuden singlelivet med lidt for mange dates og lidt for meget dårlig sex. Primært med kvinder, men det skifter lidt.
2021. Da Cornelius en dag er på vej ned af en af gangene i ministeriet, kolliderer han med den smukkeste mand han har set i sit liv. Efter at have stået og forsøgt at stamme sig frem til noget klogt, ender manden med at invitere ham på en kop te i kantinen. Det er banalt, men det ender med at være startskuddet til hans livs kærlighedsaffære. Desværre er den ikke nær så lykkelig, som han drømte om. Carl er jaloux, besidderisk og ekstremt dominerende. Den dag han hæver hånden og fysisk slår Cornelius, er den dag forholdet ender.
2024. Cornelius flytter hjem til sine forældre, slikker sine sår og begraver sig i arbejde. Kærligheden er muligvis bare ikke noget for ham.
2025. Efter at have boet hjemme i trekvart år, får Cornelius endelig den perfekte, lille kvistlejlighed. Han flytter ind i august og håber på det bedste.
Andet
CBOX-NAVN Beedle.
ALDER Ermagerd 29.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.