Post by Alannah Blanchett on Aug 5, 2018 18:43:33 GMT 1
Alannah Blanchett
KALDENAVN Alannah, Lanah, Alan og sikkert en del andet af især sine søskende.
FØDSELSDATO 01-06-2003
ALDER Treogtyve
NATIONALITET Amerikansk
BLOD Halvblods
SOCIAL STATUS Alannahs familie ligger ret højt i middelklassen og har altid haft økonomisk frihed, til at give deres børn et godt springbræt. Blanchett navnet har længe været anerkendt i MACUSA, grundet både hendes fars og storebrors karrierer i auror-øjemed.
Udseende
FACECLAIM Meghan Ory
UDSEENDE Meghan er forholdsvis høj, slank uden at være for tynd og født i en ganske fordelagtig genpøl. Hun har mørkebrunt, tenderende sort hår, der har naturligt fald og oftest hænger løst. Hun er før set med lokker farvet i pangfarver, eller perler og anden pynt i det. Hun har store, blå-grønne øjne, der næsten altid spiller muntert og fyldige læber, der næsten altid smiler.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Alannah har ikke helt fundet ud af hvad hun vil endnu. Efter sin ankomst til Storbritannien, har hun fået arbejde på De Tre Koste i Hogsmeade.
KOLLEGIE Thunderbird, Ilvermorny
ÅRGANG 2021
TRYLLESTAV En smukt udskåret Wolfe stav på 9½ tommer. Den er i korneltræ, med en kerne af tordenfuglehalefjer. Den er drilsk og livlig, men er trods det, særligt effektiv i pressede situationer.
ANDRE EJENDELE Et magisk kamera og et luskometer hun fik af sin storebror før hun tog ud at rejse. Så hun kunne være lidt mere sikker omkring suspekte typer. Derudover har hun en prærieugle, der har fået det kreative navn, Jenny Howlett, dog kun Jen til hverdag. Jen er lille, men stærk og har været med på hele Alannahs rejse rundt i verden.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Hun er den type menneske, der vader lige ind i folk med smil og træsko på. Hun er flyvsk som få, og er meget dårlig til at sidde stille ret længe ad gangen, med mindre noget fanger hendes interesse, i hvilket tilfælde, hun kan findes komplet uden for mental rækkevidde.
Hun er en smule naiv, og er nok blevet beskyttet og forkælet lidt som den yngste i familien, men hun er på ingen måde uintelligent eller en person man kan trampe hen over. Hun lever blot til tider lidt for meget i sin egen verden, og glemmer ind imellem, at den ikke altid matcher virkeligheden. Hun er åben og særdeles social og elsker at have mennesker omkring sig. Ikke nødvendigvis i hobetal, nogle få gode venner er ofte at foretrække.
Hun ville måske nok af mange blive betegnet som spøjs. Hun kan ofte blive taget i at tænke højt, og ende med at tabe den hun taler med fuldkomment, fordi hun i sine egne tanker, var et helt andet sted end den anden. Hun taler hurtigt og hun taler meget og kan ind imellem have tendens til at glemme at lytte, noget hun bliver aldeles brødebetynget over når sker.
Hun har en varm og imødekommende udstråling, der gør at hun har let ved at omgås nye mennesker, en ganske brugbar kvalitet i hendes daglige arbejde på ”De Tre Koste”. Her møder hun alle typer mennesker og der er aldrig et kedeligt øjeblik, hvilket nok primært er grunden til, at hun befinder sig så godt lige der.
Hun har en tydelig feminin udstråling og kan godt minde lidt om eventyrenes klassiske ungmø i nød, selvom hun langtfra er en sådan. Hun har både ben i næsen og vilje til at klare sig selv, men må alligevel indrømme, at der er noget tiltalende ved at blive behandlet netop som prinsessen i et af føromtalte eventyr. Hun er flirtende af natur uden egentligt selv at tænke over det, men på ingen ond måde, hun er ganske simpelt bare sådan.
Alt i alt er hun rimeligt ligetil, og nærer ingen fordomme overfor folk der er anderledes eller på anden måde skiller sig ud, snarere naturlig nysgerrighed.
MAGISKE TRÆK
Patronus: Alannah har rigeligt med gode minder at trække på. Et nyere kunne være, da hun i Indien fik mulighed for at prøve at flyve på et flyvende tæppe. Hun har dog aldrig haft brug for at fremkalde sin patronus, andet end for øvelse. Den tager form af en svale.
Boggart: Sygdom. Boggartens form skifter mellem at være hende selv eller mennesker hun holder af, men fællesnævneren er altid, at vedkommende er slået ned af alvorlig, oftest dødelig, sygdom.
Dementor: Følelsen da hun fik at vide svigerinden havde taget livet af både sig selv og Alannahs niece, er det værste hun nogensinde har følt. Sat overfor en dementor, ville netop det blive trukket op til overfladen igen.
Amortentia: Magnolier, den helt særlige lugt der er på togstationer, en blanding af olie, mange mennesker, røg og en masse andet der tilsammen bliver én særlig duft, friskbagte pandekager og den blandede duft af stærke krydderier.
Drømmespejlet: Alannah ville se sig selv på toppen af et eller andet stort monument, landemærke eller andet, et uvist sted i verden, det kunne fx være Kilimanjaro, Mount Everest, Den Kinesiske Mur eller noget lignende. Hun har rejst over hele verden, har udgivet adskillige bøger og er kendt over hele verden netop for sine fantastiske eventyr.
Veritaserum: Hun måtte tage sin prøve i Spektral Transferens om to gange før hun endelig bestod den tredje gang. Det synes hun stadig, er frygteligt pinligt.
Hun har et gammel, virkelig slidt plysdyr der forestiller en hippogrif. Den hedder meget kreativt "Sir Beaky". Hun fik den da hun var lille og den var med i rygsækken mens hun rejste.
Baggrund
FAMILIE
Far: Charles Blanchett, halvblod, auror i MACUSA, 68 år, bosat i Amerika
Mor: Diane (Robinson) Blanchett, halvblod, sekretær på auror afdelingen hos MACUSA, 63 år, bosat i Amerika
Storesøster: Alice Blanchett, halvblod, 37, magizoologist, rejser rundt i verden
Storebror: Theodor Blanchett, halvblod, 35 år, aurorinstruktør og forfatter
Moster: Rachel Robinson, halvblod, bibliotekar, 67 år, bosat i England
BOPÆL Ingen steder fast lige nu, men hun leder! Indtil da, har hun indtaget sin storebrors sofa i London.
HUSALF -
HISTORIE Alannah blev født en varm sommernat, som efternøleren i en søskendeflok, der allerede talte en storesøster og en storebror. På den bekostning fik hun allerede fra sin tidlige barndom, lidt løsere tøjler end hendes søskende havde haft og blev beskyttet af især sin storebror, når han var hjemme på ferie. Han startede nemlig sine skoleår på Ilvermorny samme år som hun blev født- Det gjorde hende dog ikke til noget forkælet skarn, tværtimod voksede hun op i en kærlig boble.
Hun var fire da hun første gang viste tegn på magiske evner, ved at få efterårsblade til at svæve omkring sig, som en sværm af sommerfugle.
Hun drog selv afsted mod Massachusetts kort efter hun var fyldt 11, fyldt af spænding, men måske en smule ærgerlig over, at ingen af hendes søskende ville være på skolen sammen med hende. Hun blev fordelt til Thunderbird og befandt sig snart som blommen i et æg. Hun havde nemt ved at få venner og mange af dem har hun stadig i dag.
Da hun var fjorten, blev hendes storebror gift og hun husker stadig brylluppet som den bedste fest nogensinde. Da hun var seksten, blev hun faster til en lille pige, der stjal hendes hjerte fra første blik.
Hun afsluttede selv sine år på Ilvermorny i 2019, men havde endnu ikke rigtigt nogen idé om, hvad hun så ville. Hendes forældre pressede ikke så meget for det. Det skulle nok komme og i stedet fik hun et arbejde for at spare penge sammen, til drømmen om at se verden.
Familie-idyllen krakelerede grusomt i 2021, da svigerinden i afmagt valgte at tage både sit eget og sin datters liv. Det var Alannahs første reelle møde med modgang og selvom det nu er fire år siden, kan hun stadig komme til at græde ukontrollabelt hvis nogen bringer det op. Hun har aldrig helt forstået hvordan noget kunne drive nogen til at gøre sådan noget. Broderens fejltrin gav et lille skår i hvordan hun ellers altid havde iidealiseret ham. Hun fandt ud af han kun var menneske som alle andre, på godt og ondt. Mens familien slikkede sår gik tiden og selvom ingen nogensinde glemmer det, er det heller ikke noget der bliver talt om.
I sommeren 2024 pakkede Alannah sin rygsæk (der med magiens hjælp kunne rumme en del mere end normalt) og startede ud på sit eventyr - en rejse der gerne skulle bringe hende verden rundt, eller i hvert fald tæt på. Den har indtil nu bragt hende over fire kontinenter og talrige lande og byer. Hun er for nu landet i Storbritannien, for at lade op, bruge tid med sin bror og tjene penge til næste etape, mens hun oplever det land hendes mor kommer fra.
Andet
CBOX-NAVN Lillith
ALDER Den gamleste
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.