Små kringelkroge

[Isobel Winther]

Lughnasadh var normalt en af Izzies yndlingshøjtider. Blomsterkranse og vild dansen rundt, men meget var forandret over det sidste års tid. I et behov for at komme væk fra sin omklamrende familie, var hun derfor begyndt at vandre.

Hun var et godt stykke væk fra hovedgaden, da hun stoppede op og kastede et blik omkring, men det var efterhånden længe siden, hun havde vandret i Hogsmeades gader og i sit forsøg på at finde vejen tilbage til festlighederne fik hun kun forvildet sig længere væk.

Forvirret stoppede hun igen og tog en runde om sig selv uden rigtigt at få det store overblik af det.

Killian F. Weasley

[Killian F. Weasley]

Der var fest og selv i Ulvesmøgen kunne man, på grund af Vildsvinet, mærke det. Killian var ikke selv deltager i galskaben. Han havde ingen blomsterkrans på og kom kun ud i den lyse aften for at bakke på sin pibe.

Da han så en forvirret størrelse stå og dreje om sig selv, hævede han et enkelt bryn og fnøs lidt, så der kom røg ud af næsen på ham.

"Hvad laver du her, febarn? Festen er ikke her."

[Isobel Winther]

“Nej, virkelig?” Izzie vendte sig om mod stemmen og havde allerede hævet det ene bryn i en meget lidt imponeret mine i forventningen om, at hun skulle sætte en eller anden gammel, bitter troldmand på plads.

Synet, der mødte hende var et lidt andet, og brynet faldt på plads igen samtidig med, at et skævt smil foldede sig ud. “Er du sikker?”

[Killian F. Weasley]

Bevares, hun var en køn lille størrelse, men Killian var ikke interesseret i snushaner omkring butiksfacaden og hun lignede en, der let kunne have familie, der ledte efter hende. Posh type, som fik et dæmpet fnys fra ham over sit spørgsmål.

"Vores fester hernede er mere end hvad en pæn lille dame som dig ville kunne klare," konstaterede han.

[Isobel Winther]

Isobel trådte et par skridt tættere på ham, mens blikket nysgerrigt undersøgte omgivelserne. Karkaroff & Weasleys.

“Nå. Ærgerligt,” konstaterede hun og trak på den ene skulder. “Selvom det er ret tydeligt, at du ikke ved særlig meget om små damer som mig.” Hun hævede hånden til et vink og begav sig mod en vej, hun håbede ville føre tilbage til Hovedgaden og ikke dybere ind i Ulvesmøgen.

[Killian F. Weasley]

"Det ville være virkelig dumt af dig at gå derned," konstaterede Killian efter den lille dame.

Han kunne teknisk set være dybt ligeglad, men han var ikke interesseret i at et lille stykke som hende blev tygget i stykker nede i den dybeste bund af Ulvesmøgen.

[Isobel Winther]

Izzie stoppede op, netop som hun var på vej til at dreje ned ad en ny gade. Med et vantro blik så hun hen på ham og vidste ikke, om hun skulle være irriteret eller finde det morsomt.

I en hurtig beslutning valgte hun sidstnævnte og gik et par skridt tilbage. "Så han vil ikke have jeg bliver, men heller ikke at jeg går...?" Hun smilede skævt og tog yderligere et skridt tilbage mod butikken, han stod uden for.

[Killian F. Weasley]

Killian fnøs en enkelt gang, men bag røgen og mørket sitrede hans mundvige lidt. "Han er såmænd ligeglad," konstaterede han i en ru stemme, men uden den højlandsaccent, som så mange af de indfødte i landsbyen havde.

"Men det ville da være en skam, om en lille dame blev tygget igennem og spyttet ud af Ulvesmøgen. Og den vej..." Han indikerede den med en pibe. "Den leder kun til ballade."

[Isobel Winther]

Måske blev Izzie, fordi hun kedede sig, måske fordi den fremmede mand virkede en lille smule farlig og generelt ikke var hård for øjnene.

"Men hvis han nu virkelig var ligeglad, ville han blot pege piben den rette vej," svarede hun i god blanding af konstatering og forlag. "Måske han håber, at en lille dame måske ikke er helt afskrækket ved tanken om ballade?"

[Killian F. Weasley]

Killian fnøs lidt, som kvinden blev ved med at omtale ham i tredje person. Han pustede røg ud af næsen og lignede lidt en drage, selvom han ikke var beslægtet med MacFustyerne, andet end i et led ude, gennem sin brors søn.

"Hvis du er ude på ballade, så var du på vej i den rette retning før, lille du. Jeg er blid som et lam."

[Isobel Winther]

Izzie studerede røgen et langt øjeblik, mens hun overvejede sit næste træk. Tavst trak hun et par mørke krøller om bag øret, hvor blomsterkransen stadig hvilede.

"Jeg er ikke ude på noget," konstaterede hun og trak på skuldrene. "Jeg havde bare brug for en pause fra mylderet."

[Killian F. Weasley]

Killian brummede en enkelt gang og studerede den unge kvinde med et hævet bryn. "Mmh. Og så kom du herned," svarede han.

"Hvem er du?"

[Isobel Winther]

Izzie fnøs muntert og nikkede. "Det gjorde jeg," svarede hun og mødte hans blik uden flakken eller generthed.

"Mine venner kalder mig Izzie." Hun trak på skuldrene. "Og jeg er ikke rigtig nogen eller noget særligt."

[Killian F. Weasley]

Et mindre fnys forlod Killian, som gav hende et sundt elevatorblik og kneb øjnene lidt sammen.

"Det tvivler jeg på, Izzie," konstaterede han. "Men hvis du siger det. Mine venner kalder mig Kill."

[Isobel Winther]

Izzie var ikke genert anlagt og rankede sig blot under hans blik. Hun var efterhånden gammel nok til at kende sine gode sider.

Et skævt smil brød frem. "Hvorfor er du ikke til festlighederne, Kill?" spurgte hun afslappet.