|
Post by Aurora Lionell North on Jul 29, 2018 22:43:46 GMT 1
Tidspunkt: Eftermiddag Tråd til Ivy HoochAurora havde fået lov til at træne på Chudley canons baner og eftersom hun var fast besluttet på at slå Sin fars tid for at fange lynet og lære The North Finten endnu bedre, havde hun besluttet sig for at tage en eftermiddag med træning.
Værelset Hos Ezra var alligevel blevet klar, Så det ville ikke gøre ham noget, at hun brugte en eftermiddag med quidditch. Hun Havde sin egen kost med og Da hun kom til området, viste hun den billet han havde fået af Shawn, som var bevis for at hun måtte være det. Det var ret vildt faktisk.
Aurora gik ud på banen og stillede sig klar med kosten, før hun satte af fra jorden. Til en start fløj hun et par runder for lige at mærke banen og så begyndte hun at presse sig selv mere og mere for hvor god hun var blevet til div. finter og bevægelser. Hun nåede til The North Som hendes far havde opfundet og var særlig kendt for. Hun fløj højt op og lænede så kosten lodret ned og susede mod jorden. Tættere... tættere og så rettede hun op i et lup og fløj videre. hun kom stadig ikke helt langt nok ned til at hun var tilfreds.
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 29, 2018 22:57:24 GMT 1
Det var en fantastisk dag. Fantastisk vejr, fantastiske flyveforhold. Okay, måske det var lidt varmt, men Ivy prøvede at holde sig optimistisk, som hun skridtede ind på banen med kosten under armen.
Der havde været knald på, lige siden hun færdiggjorde Hogwarts, men der var også kun et år til næste verdensmesterskab, og kun et par uger, til at sæsonen igen startede. Hun måtte være på toppen.
En spiller i luften, hun ikke umiddelbart genkendte, fangede hendes blik, og hun fulgte med i bevægelser med afslappet interesse, lige indtil blikket fangede den lille, gyldne kugle. Var der seriøst en søger, der spillede på banen?
Blikket blev mere fokuseret. Så satte hun tryllestaven for halsen. "Hey!" kaldte hun og stemmen rungede højt over banen. Det var et ganske brugbart lille trick, Linh havde lært hende der.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 29, 2018 23:09:18 GMT 1
Som altid når Aurora trænede lukkede hun af for omgivelserne. Det var simpelthen den bedste følelse, bare hende, hendes kost og Det gyldne lyn. Alt andet forsvandt når hun var i luften. Dog nåede en stemme ind til hende og hun så ned mod jorden, hvor hun fik øje på en pige lidt ældre end hende selv. "Hej!" Forsøgte hun at råbe af sine lunges fulde kraft, men var ikke sikker på det nåede ned til hende.
Detfor fløj hun da også selv mod jorden og pigen og landede rimelig elegant lidt fra hende og tog kosten over skulderen og smilede som hun gik hen mod pigen. Nu genkendte hun hende straks. Det var Ivy søger for kanonerne. "Hej. Øhm Ivy... Aurora." Hilste hun og rakte en hånd frem.
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 29, 2018 23:26:36 GMT 1
Det så ud til at pigen stoppede, og der kom en lav lyd i luften, som Ivy antog, var hendes forsøg på at råbe et eller andet svar. Uimponeret lagde hun armene over kors og ventede på, at hun skulle lande.
Der gik et øjeblik eller tre, før hun landede lidt derfra, men Ivy gjorde ikke mine til at bevæge sig. Et svagt stik af genkendelse fra skoletiden, men der fulgte ikke et navn med. Heldigvis introducerede hun sig kort efter.
"Hej, Aurora," hilste hun og havde det vildt underligt over, at hun bare var blevet tiltalt ved fornavn. Hun havde stadig ikke vænnet sig til at blive genkendt på den måde.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 29, 2018 23:39:17 GMT 1
Aurora kiggede sig over den ene skulder om på banen og så tilbage til søgeren foran hende. "Skal du øhm bruge banen? Jeg Ville bare træne lidt. Jeg vidste ikke I trænede i dag." Forklarede hun. Shawn havde givet hende lov til at træne der, bare hun ikke var i vejen når holdet selv trænede. Hvilket det virkede til de skulle nu.
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 29, 2018 23:43:56 GMT 1
Ivy studerede pigen foran sig lidt i tavshed, før hun rystede på hovedet. "Altså, vi træner ikke samlet i dag, men jeg kører på et lidt andet skema," forklarede hun med et skævt smil.
"Du må ikke tage det på den forkerte måde, men... Hvorfor er det, du træner her?" spurgte hun. Hun havde ingen interesse i at blive udskiftet.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 29, 2018 23:48:37 GMT 1
Det var fedt på den måde at møde en professionel. Aurora holdt sig det i selen for ikke at virke som en fjollet fangirl, sådan var hun ikke, men det var da lidt interessant om møde holdet på den måde og se hvem de var. "Jeg bor ved min far for tiden, og der kan jeg ikke træne, fordi Ja mugglere du ved. Så Han sørgede for at jeg kunne træne her, så længe jeg ikke går i vejen." Forklarede hun ganske roligt og ærligt, så var det som om en tanke slog hende og hun tilføjede. "Nååh ja, min far er Ezra North, så ja han er jo reserve spiller, men det var i samarbejde med Shawn aftalen blev lavet." Forklarede hun, så Pigen overfor ikke troede det bare var snyd og at hun var kommet ulovligt ind.
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 30, 2018 9:38:58 GMT 1
Der var stadig en del forundring i Ivys blik, da Aurora var færdig med at forklare. Ved tilføjelsen blev det hele erstattet af skepsis og armene blev lagt over kors.
"Ezra North har ikke en datter," konstaterede hun simpelt. Hun ville vel ved Dumbledore vide, hvis hendes fætter lige pludselig ud af den blå luft havde fået en teenagepige.
Langsomt stak hun hånden ind under ryggen på sin bluse, hvor hun altid havde staven gemt. Måske det var en fanatisk type, der på en eller anden måde var kommet derind?
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 30, 2018 11:09:23 GMT 1
Aurora havde været glad for Ezras forslag om at holde det for dem selv lige med det første, men lige nu virkede det som om det var et dårligt valgt. Pigen så hvert fald bestemt ikke ud til at tro hende. “Han har mig. Det er bare ret øhm nyt... ja altså det vil sige han først fandt ud af det for omkring to måneder siden, og jeg også.”
Aurora rodede efter sit indgangspas, så Ivy kunne se at hun havde lov til at være der, da det måtte være det der gjorde hende så skeptisk. “Se jeg har denne her som bevis på at jeg gerne må være her” forklarede hun så roligt overbevist om at det var der problemet var.
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 30, 2018 11:14:26 GMT 1
Ivy hævede et bryn, men var ikke lige sådan at overbevise. "Hvis Ezra havde en datter, tror jeg, jeg ville vide det," svarede hun bare.
Blikket blev kastet over indgangspasset. Det så ægte nok ud, men det forklarede stadig ikke... "Så du kender Shawn?" prøvede hun at forstå.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 30, 2018 11:28:38 GMT 1
Hvorfor var det så vigtigt om Ezra havde en datter? Holdkammerater delte vel ikke alt fra privatlivet? “Det ved jeg da ikke om du ville. Han venter vel med at fortælle sit hold om det, til vi lige selv har fundet på plads i det?” Foreslog hun høfligt. Skulle hun nu til at stå til ansvar for hendes fars valg?
“Shawn viste mig rundt for en måneds tid siden, fordi han skyldte min far en tjeneste” forklarede hun ganske ærligt. “Hør jeg lyver altså ikke.” Hun havde en ide om at pigen overfor hende ikke troede på hende.
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 30, 2018 11:37:17 GMT 1
Ivy kunne ikke holde sig tilbage længere og himlede med øjnene. "Ja, det kan jeg da godt forstå, hvis det er tilfældet, men jeg er ikke bare holdet," fnøs hun. For en pige, der allerede rendte rundt og kaldte ham far, havde hun godt nok ikke sat sig ind i, hvem manden var.
"Altså jeg ved ikke, hvad der foregår, eller hvem præcis du er, men Ezra er min fætter, og jeg bryder mig ikke om, at du render rundt her og, ja, jeg tror, det er bedst, hvis du går."
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 30, 2018 11:45:40 GMT 1
Fætter... Som i familie. Aurora tænkte så det knagede og ansigtet blev lagt i dybe folder. De var slet ikke nået til at snakke om den slags endnu. Hun kløede sig lidt over det ene øjenbryn. "Vent. Hvis Ezra er din fætter, så vil det jo sige at du er min grand...kusine?" Det var mærkeligt nu, og hun havde egentlig brug for at sidde ned.
Hun havde slet ikke tænkt tanken om Ezras anden familie og, samtidig hendes familie. Det var jo ikke bare en far, det var en hel familie. Hun kiggede på pigen igen. "Du tror ikke på mig gør du?"
|
|
Ivy Hooch
Cbox-navn
:
Rach
Kollegie
:
Hufflepuff
Årgang
:
2025
|
Post by Ivy Hooch on Jul 30, 2018 11:58:24 GMT 1
Ivy havde ikke tænkt sig at slippe staven og nu, Aurora ikke gjorde nogen antræk til at gå, fandt hun sin stav frem og pejede den mod pigen, selvom hun ikke havde nogle intentioner om at bruge den. De fleste af hendes magiske talenter lå inden for harmløse drillerier.
"Nej, det gør jeg ikke," svarede hun, men kunne godt se, at informationen havde overvældet pigen. Hun sænkede staven en smule igen, men var stadig parat. "Hvis du rent faktisk var Ezras pige, ville du vide, at hans mor var søster til Rolanda Hooch." Tanten var ret kendt.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jul 30, 2018 12:41:58 GMT 1
Hooch? Det var jo... Aurora havde svært ved at finde ord. Hun havde slet ikke overvejet noget om familie, fordi der havde været så mange andre ting de skulle have på plads først. "Vi har ikke snakket så meget om familie på den måde endnu, fordi... Fordi.. Det lige var nogle andre ting vi skulle igennem først." Det var nok fordi de havde brugt tiden på at hun skulle lege rebel og de skulle skændes om alt muligt, plus han havde travl med Sin Andromeda.
"Hør jeg kan godt fornemme du ikke tror mig, så hvad kan jeg gøre for at overbevise dig?" Hun havde hans efternavn nu, men det ville nok ikke slå til. Så hvad bevis kunne hun ellers give.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.