|
Post by Tabitha Goyle on Jul 26, 2018 17:12:45 GMT 1
Med et opgivende suk lod Tabitha sig dumpe ned på sengen og fulgte Astoria med blikket, da hun også kom ned at sidde. "Hvor var jeg..? Nå ja, men i hvert fald.. Min pointe er bare, at jeg ikke helt forstår, hvorfor Brianna Baines flippede sådan ud. Det var jo sikkert et uheld." Tabitha trak på skuldrene og børstede lidt fnug af det mørkegrønne sengetæppe og så op på veninden igen. "Jeg mener... Jeg er forlovet med én, der tager mugglerstudier, men jeg farver ikke mit hår en gyselig farve og skaber mig." Hun fnøs misbilligende.
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 2, 2018 17:40:47 GMT 1
Astoria var glad for at komme væk fra galehuset, der bestod af familien Flints resterende medlemmer. Hun kunne mærke at hun var ved at vokse fra sin familie, og at de var ved at blive mere utålelige fra hver dag der gik.
Hun trak sine ben op til sig og så måbende på Tabitha som hun fortsatte sin fortælling. "Ja om ikke andet er det garanteret Briony Nott som startede. Hun er jo blevet indlagt på Mungos." sagde hun med et lille suk. Man var i hvert fald skør hvis man ville kysse sin egen bror.
"Og nu er Edward jo uden en forlovede." sagde Astoria der tydeligt havde overvejet om ikke hun skulle foreslå matchet til sine forældre.
"Åh, nej. Jeg har hørt at hun også hænger ud med mudderblod" Astorias grønne øjne blev små og hun gøs bare ved tanken.
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 3, 2018 7:27:11 GMT 1
Tabitha nikkede og trak en krølle bag øret. "Der er virkelig sket så forfærdeligt meget for ham," sukkede hun med en tanke til Edward Nott. Det var virkelig stærkt af ham at fortsætte sådan med et imponerende overskud til tilværelsen. "Jeg aner seriøst ikke, hvad der foregår. Jeg har hørt Alissa Avery også er blevet forlovet, vist nok med en fra Corbins familie, og hun brokker sig også." Tabitha himlede med øjnene. "Ikke at det kommer bag på mig, når hun er veninder med Millie Thomas," fortsatte hun og stak en finger ud for halsen med en modbydelig bræklyd. "Men helt ærligt... Hav noget selvrespekt."
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 3, 2018 21:37:55 GMT 1
"Mmh." kom det lavt fra Astoria der stadigvæk lyttede til venindens ord. Det lød næsten som om hun havde ondt af Edward, det havde hun dog ikke selv overskud til at være; hun havde langt vigtigere ting at bekymre sig om Nott's velvære.
"Nåh. Så bliver i næsten i familie. Ja mine forældre har stadig alt for talvt med at finde en forlovede til Hector. Han skræmmer åbenbart de unge piger" lo hun og rystede opgivende på hovedet.
"Ja. Det forstår jeg virkelig ikke. Alisa virker ellers som af den perfekte støbning" hun sukkede tungt og strøg en lok bag øret. "Men Millie er jo også mugglerfødt." hun vendte øjne og måtte le.
".. Hun fulgtes vist også med en pige til afslutningsballet efter at have ydmyget @alaric , ved først at sige ja til hans invitation, og bagefter nej."
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 6, 2018 10:24:20 GMT 1
Tabtiha rystede overbærende på hovedet af Astorias ord. Hun respekterede veninden for meget til at tale ilde om Hector, men hun havde heller intet positivt at knytte til det. "Det er hun," svarede hun med et nik og vrængede på næsen. "Jeg forstår ikke, at en Avery mænger sig med mugglerfødte... Men måske er det... Åh, den lille storebror, ham Imrah Avery, der har været dårlig indflydelse?" Dårlige æbler kunne fordærve hele kurven.
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 6, 2018 21:59:02 GMT 1
"Han ligner også bare en der skaber ballade!" udbrød Astoria og satte sig endnu tættere på Tabitha. Et lille smil sneg sig over hendes læber og hun tog pludselig venindens hænder i sine.
"Men jeg har også hørt noget andet" kom det langsomt fra hendes som de mørke øjne søgte Tabithas. "Om dig og Edward?" Øjnene blev kort små, da hun ikke helt vidste hvad hun skulle syntes om rygtet. Nu ville hun bare gerne vide sandheden om der var hold i det. Han klarede halsen en smule.
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 7, 2018 7:35:29 GMT 1
Tabitha nikkede med et ansigtsudtryk, der talte sit klare udtryk over, hvor hævet over ham, hun betragtede sig. Også selvom han boede i et mansion og hun selv boede i rækkehus.
"Mig og Edward?" spurgte hun og kunne ikke lade være at rødme ganske let. "Ja?"
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 7, 2018 18:30:53 GMT 1
"Jaeh. Er der ikke noget du gerne vil fortælle mig?" Astoria havde ikke lyst til at hive det ud af hende, ej heller ville hun selv fortælle om de rygter hun havde hørt. Tabita skulle selv med egne ord fortælle hvad hun havde gjort.
Astoria havde dog fortsat et lille smil trukket op i den ene side af mundvigen.
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 7, 2018 18:37:54 GMT 1
Tabithas blik flakkede. Hun havde lovet Edward ikke at fortælle nogen om de ting, der var sket mellem dem. Ikke før det rigtige tidspunkt.
"Han er bare min tutor," forsikrede hun derfor veninden med den aftalte historie.
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 7, 2018 18:54:58 GMT 1
Astoria kvalte fnyset der allerede nu hvilede på hendes læber. Hun nikkede dog alligevel langsomt. "Bare?" kunne hun ikke dy sig som hun lænede sig tilbage og hvilede hovedet mod væggen.
"Han må være dygtig så. Du har da aldrig haft en tutor?" Astorias øjne blev små; hun havde kun haft en tutor da hun var yngre, og det var mest af alt for at lærer alle de basale ting. Ikke om hun skulle have hjælp af nogen på Hogwarts. Det klarede hun glimrende selv.
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 7, 2018 19:19:34 GMT 1
Tabitha pillede lidt ved en løs tråd og nikkede uden at kunne se Astoria i øjnene. Nathaniels indvaderen af hendes sind havde efterladt hende en elendig løgner.
"Jeg fik et E," svarede hun sandfærdigt og trak på den ene skulder. "Men han er vist ret dygtig."
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 7, 2018 20:48:04 GMT 1
Havde veninden virkelig haft så meget andet at se til at hendes karakterer var sunket så lavt. "Et E?" gentog Astoria der gippede med øjnene og klarede halsen. "Jeg kunne have hjulpet dig" kom det så fra hende kort tid efter.
"Og jeg ser bedre ud end Edward Nott" nu lo hun igen som hun så opmuntrende på Tabitha.
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 7, 2018 21:11:01 GMT 1
Tabitha så ned og kunne mærke skammen brede sig varmt i kinderne. "Jeg havde ikke lyst til at tale med dig om det," mumlede hun og blev ved at trevle tråden med flittige fingre.
En overrasket latter forlod hende ved Astorias ord og hun måtte se op med et skævt smil. "Han er nu ikke grim," indvendte hun.
|
|
|
Post by Astoria Flint on Aug 7, 2018 21:13:15 GMT 1
"Hvorfor ikke?" Astoria rettede sig pludseligt en anelse op og hendes øjne blev underligt blanke. Hun følte det nærmest som om at Tabitha havde slået hende i maven.
Latteren fra veninden blødgjorte hende en smule og hun sendte hende et kort smil. "Er du forelsket i ham?" røg det så over Astorias læber. Hun så dog ikke ud til at fortryde spørgsmålet.
|
|
|
Post by Tabitha Goyle on Aug 7, 2018 21:31:56 GMT 1
Tabitha trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke, jeg... Det er bare ikke så fedt at få et E. Især ikke, når du klarer dig så godt og alt mit bliver ved at springe i luften." Hun sukkede. "Eller smelte eller brænde."
Blikket blev forskrækket. "Ja," kvækkede hun, før hun nåede at stoppe det.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.