Post by Matthew Kendrick on Jul 24, 2018 19:28:25 GMT 1
Matthew Farley Dawlish
KALDENAVN Matt allermest eller ind i mellem Matty.
FØDSELSDATO 11-10-1996
ALDER 29 år
NATIONALITET Engelsk
BLOD Halvblods
SOCIAL STATUS Dawlish er ikke en slægt der er så velkendt som mange andre, men alligevel har den altid haft et godt ry. Især har mange over årene været aurorer og er måske mest kendte på den bekostning.
Udseende
FACECLAIM Bradley James
UDSEENDE Matthew er ret normal af højde og rammer ind omkring 1.83 meter. Han er forholdsvis kraftigt bygget og muskuløs som følge af en glæde for sport han især har fået med hjemmefra. Teenageårenes tendens til at være lidt tøndeformet og kvabset er forlængst forsvundet, omend han aldrig bliver direkte slank. Det ligger i hans gener at være kraftig og robust. Han har mørkblond hår og blå øjne i et ansigt domineret af en markeret kæbe og hage. Matthew er halvblods og vokset op med det bedste fra begge verdener, går han klædt i både muggler- og magikertøj, alt efter hvad han lige er i humør til.
Han et lille knæk på næseryggen hvis man ser efter. Det kom sig efter et hårdhændet møde med en smasher i en kamp på hans sjette år og kostede ham en brækket næse. Han har desuden de sidste år anlagt sig skæg. Desuden fik han, da han fik sit auror-bevis, kort efter lavet en tatovering med auror-korpsets logo på sin venstre overarm.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Tidligere auror, nu aurorinstruktør i feltmedicin.
KOLLEGIE Slytherin
ÅRGANG 2014
TRYLLESTAV 9½ tomme, cedertræ og med en kerne af enhjørningehår. Den er ikke villig til at bøje sig ret meget.
ANDRE EJENDELE Kosten der førhen var en af hans kæreste ejendele, står nu ubrugt i et skab og bliver sjældent brugt. Måske engang igen.
Karaktertræk
PERSONLIGHED Matthew er som førstehåndsindtryk en tålmodig, vedholdende og troværdig personlighed. Folk ved som regel hvor de har ham, med mindre de kommer til at tirre ham for meget. Han er styret af et behov for sikkerhed, og planlægger og gennemfører alle ting omhyggeligt og med stor sans for detaljer.
Som ven og kollega, er han venlig, hjælpsom og loyal. Han har en jordbunden holdning til livet og man kan altid regne med, at han er der, når man har brug for ham. Han kan virke forsigtig af natur, og er i reglen ikke særlig impulsiv eller spontan, men selvom det sidste er ganske rigtigt, er han mere kalkulerende og vurderende, end forsigtig. På minussiden kan han havde en let tilbøjelighed til at være besiddende med andre mennesker.
I sin hverdag og job er han gennemsyret praktisk, og har et klart behov for materiel tryghed for virkelig at kunne sætte pris på de små ting i livet. Han vil holde fast ved alt han begynder på og altid gøre det færdigt, måske nok langsomt, men sikkert, skridt for skridt indtil han har opnået et tilfredsstillende resultat. Han er i alting, vedholdende, stræbende efter det perfekte. Hvad han måske kunne menes at mangle i energi, kompenseres af stædig vedholdenhed.
MAGISKE TRÆK
Patronus: Matt har aldrig haft svært ved at finde gode minder, til at fremmane en patronus, men det sidste halvandet år, har det dog ændret sig. Mange af de gode minder han brugte, er blevet plettede. Den dag han blev gift, af en skilsmisse. Den dag han blev auror, af en ulykke der fratog ham netop det job igen og adskillige gode minder med sin familie, af søsterens utidige død. Når det lykkedes ham, tager patronussen form af en Skt. Bernard-hund
Boggart: Matthews boggart ville tage form af en overdimensioneret skorpion. Han kan ikke udstå skidtet efter at have set en muggler-film som barn, som satte en lidt for levende frygt i en meget lille og letpåvirkelig dreng.
Dementor: Der er desværre nok for en dementor at suge til sig. Den dag han modvilligt måtte skrive under på skilsmissepapirer, eller ulykken der kostede ham drømmekarrieren, men mest fremtrædende det slag det var for hele familien, da Claire blev revet fra dem.
Drømmespejlet: Sat foran et drømmespejl, var billedet i mange år at se sig selv, som leder for auror-styrken. Den drøm er brast og i dag ville Matts største ønske i stedet manifestere sig, som hele familien samlet, Claire stadig i live og dem begge med ægtefæller og børn.
Amortentia: Kardemomme, frostvejr, lavendler.
Veritaserum: Matthew er tonedøv. Han kunne ikke bære en tone om det så gjaldt hans liv og han synger ikke med mindre han bliver tvunget. Som regel mimer han bare sammen med alle andre.
Baggrund
FAMILIE
Far: Hiram Dawlish, halvblodstroldmand, 50 år og tidligere auror. I dag arbejder han som konsulent for private, magiske sikkerhedsfirmaer
Mor: Gemma Farley, fuldblodsheks. 51 år og arkivar på et lille magisk museum i Cornwall.
Søster: Claire Farley Dawlish, halvblodsheks og tidligere auror, nu afdød.
Ekskone: Annabel Baker, halvblodsheks, 28 år, hovedobliviator i ministeriet.
BOPÆL En mindre lejlighed i Diagonalstræde over Madam Malkins
HUSALF Nej.
HISTORIE Matthew voksede op i en magisk kernefamilie, men var fra starten ikke den, der var hurtigst fremme i skoene. Han var næsten fem, før han viste tegn på at have magiske egenskaber og forældrene kunne ånde lettet op, over ikke at have en søn der var en Fuser. I mellemtiden var han blevet storebror til en lillesøster og helt fra starten, havde han en udtalt beskyttertrang omkring hende.
Tiden kom hvor først Matt og siden Claire blev sat på toget til Hogwarts, for at begynde deres magiske uddannelse. Matthew selv blev fordelt til Slytherin, mens Claire tre år efter havnede i Hufflepuff.
Matthew fandt sig hurtigt til rette i dagligdagen på slottet. Han fandt hurtigt nye venner, både i sit eget hus og på tværs af kollegier og årgange. Han tog sine studier seriøst, allerede dengang med Auror-ambitioner, måske ikke så underligt, sin families historie taget i betragtning, men fandt alligevel også tid til at dyrke sine interesser i fritiden. På sit tredje år kom han på sit kollegiums Quidditch-hold som målmand og den position beholdt han skoletiden ud. På sit sjette år, tog han mod til sig og inviterede en pige til Yule-ballet. Hun sagde ja, lidt til hans overraskelse, men der gik ikke længe før de var et velkendt par i Hogwarts’s gange.
Han gik ud med fine karakterer og søgte allerede den sommer ind hos Auror-korpset for første gang. Det blev dog et afslag, men beroliget af sin far, fortsatte han stædigt. Både med at træne på hjemmefronten og ansøge hver gang det var muligt. I mellemtiden fik han arbejde i Kvalitetsudstyr til Quidditch i Diagonalstræde, friede til Annabel og samme år som han endelig kom igennem nåleøjet til aurorkorpset, blev de både gift og flyttede sammen i en lille lejlighed i London. Han var på det tidspunkt nitten og selvom mange mente de var for unge, havde han ikke skyggen af tvivl.
Nogle år så alting også ud til at være perfekt og i 2019, kunne han kalde sig færdiguddannet auror, og var ikke i tvivl om, han var havnet på rette hylde. På hjemmefronten begyndte mørke skyer at trække op, da han og Annabel, blev stadig mere uenige om, hvad de ønskede i deres forhold. Den mest dominerende uenighed værende, at han ønskede sig børn. Enden blev, at de indså de nok aldrig ville blive enige og i 2020 gik de hver til sit.
Året efter valgte Claire sig for at følge samme karrierevej, noget han ikke helt kunne forlige sig med. Han kunne aldrig helt undertrykke beskyttertrangen i forhold til søsteren, og da det utænkelige skete og hun mistede livet under en mission, begyndte hele verden omkring ham, at smuldre. Måske var det sorgen og savnet over Claire der gjorde ham mindre opmærksom end han plejede at være, men skæbnen ville, at han selv blev involveret i en grim ulykke, knap et år efter hendes død. Han måtte se sine auror-ambitioner gå op i røg, men sagde ja til at tage en stilling som aurorinstruktør, da han igen var klar til at arbejde. Fysisk er han helet så meget som han kan, men mentalt har han stadig hverken accepteret søsterens død, eller sin tabte karriere.
Andet
CBOX-NAVN Lillith
ALDER 39 år
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.