Akavet eks

[Benedict McLaggen]

Det var selvfølgelig uundgåeligt, at han ville støde på hende. De var ikke på samme kontor, men samme afdeling. De første dage havde han været opmærksom, men hans vægge var blevet slidt lidt ned af fire dage med hård aurortræning uden at få et glimt af hende.

Da hun pludselig stod der i døren glippede han derfor overrasket med begge øjne, før han sank en enkelt klump og skubbede alt hvad der lå mellem dem langt bagud. Han rejste sig fra skrivebordet og gik hende i møde. "June," hilste han. "Godt at se dig."

June Chang-Masters, den 5. juli

[June Chang-Masters]

Det var ikke at June direkte havde gruet for det første møde med Ben på kontoret. Hun var bare ikke typen, der var komfortabel med det uventede. Derfr havde hun til sidst taget sig i nakken og spadserede ned til aurorernes kontorer.

"Ben," hilste hun friskt og smilede til ham. Det var allerede gået bedre, end hun havde nået at grue for. "I lige måde. Velkommen til." Hun slog ud med armene mod kontoret.

[Benedict McLaggen]

Hvis det var sådan de skulle spille den, så kunne Ben da også virke komplet uberørt. Han bed tænderne lidt sammen, men nikkede let en enkelt gang til June og rankede sig mærkbart, som han stoppede foran hende.

"Jo tak," svarede han afklippet. "Hvad skyldes besøget...?"

[June Chang-Masters]

De kendte efterhånden hinanden godt nok til, at June vidste præcis, hvad det betød, at han rankede sig sådan og hun fugtede læberne med tungespidsen. Det var for sent at give ham et kram, men det virkede også underligt formelt at give ham hånden.

"Jeg ville da byde dig velkommen; se, om du var faldet til," svarede hun med et smil og trådte et lille skridt tættere på, mens hun stoppede hænderne i lommerne.

[Benedict McLaggen]

Bens blik flakkede til tungespidsen, der fugtede læberne. Han havde været sammen med mindst femten piger siden June og hun var ingenting for ham. Intet. Han stak selv hænderne i lommerne og tog sig i at himle med øjnene over hendes svar.

"Ah. Okay. Hvorfor...?"

[June Chang-Masters]

Det dirrede lidt ved Junes kæbe. Nå, så det var med den på. Ikke at hun havde tænkt sig at lade sig trække ind i den slags barnlig leg. Hun var kommet videre nu, mindede hun sig selv om.

"Fordi jeg havde lyst, Ben," svarede hun simpelt og hævede et bryn af ham. "Det var du måske helst fri for?"

[Benedict McLaggen]

Hun havde lyst. Hvorfor ved Merlins sure underbukser skulle hun have lyst til at se ham? Og hvad ragede det hende hvor godt han var faldet på plads i det hele taget? Kvindemennesket var ren gift, mindede Ben sig selv om og han himlede lidt med øjnene af spørgsmålet.

"Whatever," svarede han. "Måske har du tid til at stå og hænge. Jeg skal læse."

[June Chang-Masters]

Det var som havde hun trykket afspil på en film fra fortiden, og nu var det hendes tur til at himle med øjnene. June lagde armene over kors.

"Flot afledning. Den bliver du vel aldrig for gammel til," bed hun og rystede en vildfaren tot ud af øjnene. "Jeg prøvede bare at være venlig."

[Benedict McLaggen]

Benedict fnøs. "Jeg bliver jo alligevel aldrig gammel nok i dine øjne," bed han lavmælt, men hårdt. "Du behøver ikke prøve."

Med den afvisning dirrende i luften, vendte han hende ryggen og gik tilbage til det skrivebord han delte med de andre førsteårs, hvor han havde forberedelse liggende.

[June Chang-Masters]

June ryskede lidt i sin selvkontrol for ikke direkte at måbe af hans uhøflighed. Det måtte være hendes sentimentalitet, der havde forskønnet hendes minder, for sådan en røv huskede hun i hvert fald ikke.

"Flot. Det var aldrig din faktiske alder, der var problemet, men din mentale. Det håbede jeg, du havde fattet nu," snappede hun og gik mod udgangen igen. Hun stoppede i dørkarmen og kastede et sidste blik på hans ryg.

"God læsning." Med de ord forlod hun kontoret og standsede først tilbage på sit kontor.

forlader tråd