Summer days driftin' away

[Kala Patil-Fawley]

Det havde været et mindre kaos at komme ud af døren. Grænser havde aldrig været hendes families force og mellem hendes mor, der ville komme med velmenende, men akavede formaninger, og Vanya Patil-Fawley , der fyldte hende med råd til valg af outfit og en milliard nærgående spørgsmål, der mere eller mindre alle sammen endte i en joke om sikker sex, var Kala temmelig nervøs, da hun endelig trådte ind i familiens pejs og tog afsked med en vrængen, hun sikkert ville komme til at høre for senere.

Heldigvis kom de grønne flammer hende til undsætning og ikke længe efter trådte hun ud i Hogsmeades velkendte gader. Hun sukkede lettet og børstede lidt aske af sig, før hun bevægede sig mod De Tre Koste, hvor de havde aftalt at mødes udenfor.

Synet af Linh sendte effektivt den ubehagelige fornemmelse ud af hendes krop og et smil tog bo på hendes læber. "Hey," hilste hun med summende mave, da hun nåede op til ham.

Linh Nguyen
01. juli 2025

[Linh Nguyen]

Linh var kommet i god tid, mest fordi han havde haft brug for at komme væk fra sin mor, der havde råbt af ham hele morgenen fordi han havde glemt at lægge sit tøj til vask. Han havde placeret sig selv i skyggen udenfor De Tre Koste og stod og lænede sig op ad muren, mens et lille smil spillede på hans læber.

De sidste uger havde han haft en smule travlt med at falde tilbage i familiens rutiner, men han havde dog ikke ladet Kala vente og skrevet til hende stort set med det samme da han var kommet hjem. Hun havde været en hel del i hans tanker siden festen, alligevel var han overrasket over hvor smuk hun så ud da hun kom gående mod ham, tydeligvis i ægte sommerhumør.
"Kala." Hilste han og bøjede nakken en anelse med et genert smil.
"Har du det godt?" Spurgte han og så hende i øjnene.

[Kala Patil-Fawley]

Linh så fantastisk ud som han stod afslappet lænet op ad muren. Med et bredt smil nærmest svævede hun hen til ham, den løse sommerkjole strygende blødt op ad hendes bare ben.

Lyden af hendes navn fra hans læber sendte en let rødmen over hendes kinder og en solid kilden i maven. "Ja, især nu," røg det fra hende og hun lyste op i et bredt tandsmil.

"Hvad med dig?" I sine tanker havde hun forestillet sig, hvordan hun ville glide ind i hans arme, men nu hun var der, stoppede hun en halv meter foran ham med nervøst kildende mellemgulv.

[Linh Nguyen]

Linh smilede varmt over hendes ord, han havde også lyst til at trække hende ind i et kram, men blev stående, lidt akavet og betragtede hende.
"Fint, min mor har været ved at bide hovedet af mig, men nu jeg er her vil jeg mene det går rimelig godt." Sagde han og blottede sine tænder i et skævt smil.
"Men jeg havde jo lovet dig en øl. Forhåbentlig, en kold en." Bemærkede han og kunne ikke modstå fristelsen til at lægge en arm om hendes skuldre, for at lede hende tilbage ind mod kroen.

[Kala Patil-Fawley]

Kala nikkede og fulgte ham ind på kroen. Der var dejligt køligt inde i skyggen og hun tog en dyb indånding i den velkendte duft. Alene kroen gav hende en underlig følelse af at være tilbage på slottet uden presset af lektier eller træning.

"Hvad skete der mellem dig og din mor, da?" spurgte hun forsigtigt og fulgte ham op til baren.

[Linh Nguyen]

"Arh jeg havde glemt at lægge mit vasketøj frem, så da jeg kom ned med det havde hun allerede vasket. Og jeg havde ikke mere tøj tilbage. Selvom hun bruger magi, bliver hun stadig hidsig." Sagde han og skar en grimasse, mens han kløede sig lidt i nakken.
"Jeg skal lige vænne mig til at være hjemme igen." Bemærkede han og trak sine øjenbryn sammen.
Derefter fik han øjenkontakt med en kropige og bestilte to øl til dem og lagde et par mønter på bordet, lidt mere end hvad de egentlig kostede.

[Kala Patil-Fawley]

Et skævt smil brød frem og Kala nikkede igen. Hun kendte kun alt for godt den eller lignende problemer fra sit eget hjem.

"Ja, det er hårdt at vænne sig til efter Hogwarts," bemærkede hun og smilede op til ham. "Du ser nu forholdsvis ren ud lige nu." Hun blinkede drilsk op til ham.

[Linh Nguyen]

Linh løftede lettere overraskende sine øjenbryn og kom derefter til at grine en smule nervøst.
"Kala." Udbrød han og rystede på hovedet. Han fik røde kinder mens han kløede sig i nakken igen.
"Jeg havde gemt mit bedste tøj til idag." Bemærkede han og bøjede nakken let, da kropigen satte de to øl foran ham. Derefter tog han begge glas og vendte sig for at finde et bord.

[Kala Patil-Fawley]

Kala blev overrasket ved synet af hans lyserøde kinder. Det var stadig underligt, at den meget ældre fyr kunne føle sig lige så ude af sit element i hendes nærvær som hun gjorde i hans.

"Hvor er det sødt sagt," udbrød hun oprigtigt og fulgte ham hen til bordet. Hun smilede stadig, da hun tog plads.

[Linh Nguyen]

Linh havde ikke forsøgt at være mere sød end han plejede at være. Det havde bare været sandheden. Den kunne han jo ikke skjule for Kala.
Han lod hende sætte sig og rakte hende derefter glasset, inden han selv satte sig ned.
"Så hvordan er det at have ferie?" Spurgte han og mødte hendes blik med et smil på læberne.

[Kala Patil-Fawley]

Kala tog imod glasset med et skævt smil. Det var dejligt køligt mod håndfladen.

“Lækkert. Jeg har virkelig haft brug for det. U.G.L!erne var virkelig ingen spøg,” konstaterede hun med et lille suk og trak håndryggen over panden. Så hævede hun glasset til en skål. “Skål.”

[Linh Nguyen]

Linh smilede skævt over hendes bemærkning og løftede derefter glasset mod hendes, så det gav en lille lyd fra sig.
"Det er hårdt ja. Ingen bryder sig om U.G.Lerne." Sagde han med en grimasse og drak en tår af sin øl.
"Forfriskende." Bemærkede han og sukkede tilfreds, da han satte glasset ned.
"Så må jeg se om jeg kan drikke dig under bordet." Tilføjede han derefter og blinkede drillende til hende.

[Kala Patil-Fawley]

Kala gav en lidende prusten til hans konklusion og tog selv en tår af sin øl. Hun grinede lavmælt og nikkede.

"Pf, det var da noget af en udmelding," konstaterede hun med et grin og rystede lidt på hovedet. "Hvem vidste, at du var dén fyr, når præfektemblemet forsvandt." Hun blinkede drilsk til ham.

[Linh Nguyen]

Linh pustede lidt luft ud mellem sine tænder inden han lo afdæmpet.
"Prefæktemblemet er ikke det eneste jeg er." Sagde han og blinkede til hende.
"Så ja, afsløret, jeg er en skidt karl. Ikke til at samle på." Bemærkede han og rystede på hovedet.
"Nu jeg ikke skal leve op til noget, så kan jeg gøre hvad jeg vil." Tilføjede han og løftede sine øjenbryn med et sigende blik. Det var selvfølgelig bare for sjov, reelt ville han sikkert ende med at bede hende om at passe på med hvor hurtig hun drak.

[Kala Patil-Fawley]

Kala rødmede og grinede lavmælt. “Det håber jeg heller ikke, du nogensinde troede, jeg så dig som.” For hende havde han været en ven, en betroet, før noget andet.

Langsomt lænede hun sig lidt ind over bordet mod ham. “Hvad er det så du vil, Linh?” spurgte hun og selvom hun lød selvsikker, gik der et nervøst sug gennem hendes mave som ordene forlod hende.