Frigivelse.

[Madeline Allen]

Togturen. d. 30 juni. 2025

Til Mae Belmont

En latter kunne køres gennem toget da Madeline kom forbi, kun stak en albue i ryggen på Tristan Aldridge og puffede ham fremad så han kunne finde en kupé de kunne sidde i. Hun stoppede op da blikket ramte Mae der sad alene. Automatisk stoppede hun op. "Jeg finder dig senere" sagde hun til vennen inden hun åbnede døren og dumpede ned overfor sin bedste veninde.

"Hey girl" kom det fra Madeline der sendte Mae et stort smil. Hun smed sine sko af og lagde benene op på sædet så hun kunne lægge sig en smule ned. Hænderne røg ned i posen af blandet slik fra Kandisbaronen som hun senere smed over i skødet på veninden.

[Mae Belmont]

Mae prøvede ikke altid at finde problemer, men da hun sent på aftenen var blevet tilbudt smuglervarer, havde hun bestemt ikke sagt nej. Det var derfor med et temmelig tungt hoved, hun lod sig bumle frem og tilbage i toget på vej tilbage til London for sidste gang.

Hun ville ikke savne det, erklærede hun for sig selv, da døren igen gled i efter et par elever havde konstateret, at de ikke ville sidde i selskab med en varulv. Øjnene gled i, mens hun pakkede sig lidt tættere sammen uden at vide, om hun reelt glædede sig til at komme hjem.

Maddies stemme fik sendt hendes øjne op. "Hey," mumlede hun groggy og skubbede sig mere op at sidde, netop som en pose slik ramte hende i maven. En overrumplet latter hoppede over hendes læber. "Du er min redningskvinde." Hun grinede og smilede skævt.

[Madeline Allen]

"Nu da vi ikke længere skal dele sovesal er jeg også kun et grøn pust væk" sagde Maddie med rolig stemme. Selvom Mae ville blive nødt til at tage offentlig transport den resterende vej så var det ikke helt umuligt for dem at se mere til hinanden.

"Glæder du dig til at komme hjem?" spurgte hun og vendte blikket mod veninde og betragtede hende lidt. Hun så virkelig ikke ud til at have det særlig godt, og overvejede om hun havde nok mønter til en flaske vand når vognene kom trillende om ikke så længe.

[Mae Belmont]

Mae smilede skævt til hende. "Lige over," konstaterede hun, selvom det føltes som et stort løfte. Hun vidste ikke, hvor hendes jagt ville tage hende hen eller hvad den ville ende med. Måske ville der om et år slet ikke være en hende at besøge.

Tanken efterlod hende apatisk og hun blinkede lidt, da det gik op for hende, at Maddie havde spurgt hende om noget. "Næh." Hun trak på den ene skulder og tænderne blev blottet i et glædesløst smil. "Hvad med dig?"

[Madeline Allen]

Madeline tænkte ikke så langt ud i fremtiden, de eneste planer hun havde var at udforske livet nu hvor hun havde muligheden for det. Men det var ikke underligt hvis hun satte et uge eller to af til at fjolle rundt sammen med Mae.

"Jaeh. Lidt. Tristan tager med mig hjem, og på et eller andet tidspunkt tager vi ud og rejser" sagde Madeline og vred hele kroppen. "Hvorfor glæder du dig ikke?" kom det så en anelse spørgende fra hende. Nu var hun endelig fri for hvisken i krogene og udelukkelsen bare fordi man var anderledes.

[Mae Belmont]

"Fedt," svarede Mae, mest af alt for at komme med en eller anden form for reaktion. Hun havde aldrig selv været ude at rejse og længtes ikke synderligt efter det.

Den ene skulder hævede og sænkede sig. "Tja, jeg længes nok bare ikke så intenst efter mit glamourøse liv uden for skolen." I starten havde Hogwarts føltes som et magisk tilflugtssted væk fra det hele. Men det havde bare været at udskyde det uundgåelige og nu havde slottet igen spyttet hende ud, hvor hun hørte hjemme.

"Men du glæder dig sikkert." Hun blinkede til Maddie.

[Madeline Allen]

Madeline forsøgte at forstå sin veninde, de havde kendt hinanden i syv år og stadig var der gange hvor hun bare ikke kunne nå indtil hende. Mae var nok en af de eneste der nogensinde kunne gøre hende sur, sådan rigtigt; men også den eneste, foruden Tristan der bare altid havde været der.

"Årh Mae, du er en værre lyseslukker" sagde Maddie og rejste sig fra sit sæde for at hoppe over ved siden af veninden. "Vi skal have en masse sex" kom det ærligt fra hende som en latter skød op.

"Men seriøst M. Du skal da ud af det røvsyge hul hvis det suger livet ud af dig" sagde hun og prikkede hende i siden.

[Mae Belmont]

En overrumplet latter fik lidt af det dårlige humør til at trække sig i baggrunden. Ja, det var måske meget rigtigt. De skulle have en masse sex. Hun vred sig væk fra Maddies kildende fingre.

"Fair nok, fair nok, undskyld," grinede hun og daskede hendes hånd. "Men så må du jo redde mig fra mit røvsyge hul, så vi kan have en masse sex."

[Madeline Allen]

Madeline grinte. Det var rart når de red på den samme bølge, og det føltes pludselig meget nemmere at være til stede hvor man ikke var ved at blive kvalt af den skygge som Mae havde det med at bære rundt på. Madeline var dog også sikker på at hun ikke gjorde det bevist; hun måtte have meget at bearbejde.

"Jaeh? Altså jeg er frisk hvis du er" lo Maddie og stak hende igen til siden; hun var dog ikke helt sikker på om veninden var reel eller om det blot var en vittighed. Madeline havde selv været sammen med piger før. Selvom hun havde hentydet til sig selv og Tristan.

"Du kan bare tage med mig i stedet for til Spøgelsesbyen"

[Mae Belmont]

Mae havde ikke helt overvejet dobbeltbetydning i sine ord og hun blinkede til veninde. "Hvad er lidt sex mellem bedste veninder?" spurgte hun retorisk og rystede lidt på hovedet af det, der så tydeligt var en joke.

"Jeg kommer gerne forbi." Det var lidt anderledes i flokken. Hun kunne ikke bare vende ryggen til dem. "Og så må du jo komme forbi og få puttet lidt blæk under huden, når jeg starter i lære."

[Madeline Allen]

Madeline lo. Det var tider som disse der for alvor kunne gøre det klart for andre hvorfor Mae var hendes bedste veninde. Hun stak endnu en arm i siden på hende. "Jeg har hørt det skulle gøre dig klogere" jokede hun og rystede på hovedet.

"Ja jeg skal da have skrevet Tristan med gotiske bogstaver hen over halsen" Madeline kunne slet ikke tage sig selv seriøst og hun sprællede derfor lidt med sine ben. "Jeg kunne godt tænke mig et magisk kompas lige her" sagde Madeline og pegede på det stykke på underarmen der lå under pulsåren.

[Mae Belmont]

Mae grinede. Selvom Maddie var en sindssygt køn pige, var hun som den søster, hun aldrig havde fået.

"Yea, right," svarede hun sarkastisk og rystede lidt på hovedet. "Det skulle være over røven, så alle ved, hvem den tilhører." Det var i hvert fald sådan noget, tåbelige piger der fik tatoveret deres partners navn gjorde.

"Helt sikkert. Det kan vi sagtens se på."

[Madeline Allen]

Maddie sprællede stadig en anelse. Hun gned sine øjne og sank sammen på sædet. "Er det ikke lidt for stereotypt" kom det fra hende som hun rystede en anelse på hovedet. Hun havde ingen planer om at skulle have nogens navn stående på sin krop.

"Så kan man tydeligt se det når de har alt for små bukser på" sagde hun og sukkede hun og skævede til veninden. "Så fare jeg i hvert fald aldrig vild" sagde hun og morede sig lidt.

[Mae Belmont]

"Det var min tanke," svarede hun med et skævt smil og et blink i øjnene, mens hun lænede sig mere ned i togsædet. Efterhånden mere lå end sad hun.

"Kom og put med mig. Der er stadig alt for lang tid til madvognen kommer og jeg tror ikke, jeg kan overskue tilværelsen uden." Hun blinkede til veninden, før hun lænede hovedet op ad hendes arm og slumrede lidt på vejen mod England.

afsluttet