En fremstrakt hånd

[Kala Patil-Fawley]

Brianna Baines
29. juni

Kalas mave slog stadig kolbøtter, da hun forlod Linh ved Slytherins opholdsstue og krydsede det sidste af vejen til sin seng alene. Det havde virkelig været en begivenhedsrig aften, men det havde også været naivt af hende at tro, at aftenen kunne være anderledes, uanset hvor casual hun selv mente, hun var.

Med et lettet suk hoppede hun ud af Vanyas sko og gned sine ømme fødder lidt, før hun trak resten af tøjet af. Hun hoppede i et par bløde natbukser og en flere numre for stor t-shirt, før hun kastede et tankefuldt blik over mod Briannas seng.

Snakket med Declan havde fået tankerne til at virre og nu hun stod alene med dem, kunne hun ikke flygte længere. Før hun nåede at få talt sig selv fra det, havde hun krydset gulvet og fandt sig selv ved Briannas seng.

"Hey, Brianna?" begyndte hun tøvende og vidste ikke rigtigt, hvor hun skulle starte. De havde haft en barnagtigt fjendskab siden dag et. Men der var vigtigere ting end det, mindede hun sig selv om. "Jeg ville bare sige, at..." Ja, hvad ville hun egentlig sige. "Folk er nogle idioter."

[Brianna Baines]

Brianna lå i sin seng, men sov ikke. Hun åbnede øjnene så snart Kalas stemme lød i nærheden og så direkte op på hende med røde øjne i mørket. Hun sank en klump over ordene og møffede sig op at sidde.

"Hvorfor siger du det...?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala stod i mørket og følte sig lidt tåbelig, så hun gik tilbage i sin egen seng igen, hvor hun dumpede ned på madrassen. Hun så overrasket op ved lyden af Briannas stemme og opdagede først der, at hun havde sat sig op.

"Jeg opdagede, at du gik tidligt fra festen," svarede hun og undlod at nævne Declan. "Så jeg tænkte, det måske var på grund af det hele."

[Brianna Baines]

Brianna så sig lidt rundt på den tavse og tomme sovesal, hvor der ikke var kommet flere tilbage endnu. En af pigerne fyldte meget med sit fravær. De havde ikke set Briony siden hun blev anbragt på Mungos.

Da blikket landede på Kalas skikkelse bed Brianna lidt ned i sin underlæbe, før hun klarede halsen. "Tak," sagde hun endelig. "Folk er nogen idioter."

[Kala Patil-Fawley]

Kala trak benene op under sig og skævede over mod Brianna. Det var første længere samtale, de havde haft i flere år, men denne gang var det hverken uundgåeligt eller ubehageligt. "Yea," svarede hun og skubbede sig tilbage i sengen, så hun kunne læne sig op af væggen.

"Jeg kan godt lide dit nye hår. Det er en cool farve."

[Brianna Baines]

Brianna slap en enkelt halvmunter lyd, som ikke blev til mere end det. "Tak," svarede hun kort efter. "Jeg fik at vide at det var samme farve som punchen."

Hun skubbede sig lidt mere op mod væggen og stirrede lidt ud i luften. "Er det rigtigt at du og ham der fra Gryffindor blev fundet ude på quidditchbanen?"

[Kala Patil-Fawley]

Et oprigtigt smil trak over hendes læber for det, der nok måtte være første gang i Briannas selskab. "Jeg kan godt se det."

Kala blinkede et par gange og trak så på den ene skulder. "Ja. Det var ikke mit mest stolte øjeblik," konstaterede hun henkastet.

[Brianna Baines]

Brianna så over på Kala i halvmørket og brummede en smule af hende. "Det kunne være sket for så mange," konstaterede hun.

"Var du lettet?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala kunne ikke lade være at smile, selvom hun sad og talte med en pige, der engang havde lagt en fisk i hendes seng. "I guess." Hun trak på skuldrene.

Brynene rynkede sig lidt sammen og hun vippede hovedet på skrå. "Lettet?" gentog hun undrende.

[Brianna Baines]

"Ja," svarede Bria. "Altså fordi han ikke endte med at tage din uskyld? Det er så frygteligt."

Hun havde en meget specifik måde at se verden på, som ikke rigtig rummede alle facetter af hvordan livet kunne være.

[Kala Patil-Fawley]

Da først det gik op for Kala, hvad Brianna havde ment, tog hendes ansigt et pink skær, selv i sovesalens halvmørke.

"Um, det skib sejlede for et stykke tid siden," indrømmede hun.

[Brianna Baines]

"Åh," røg det ud af Brianna. "Det er jeg virkelig ked af."

Hendes idé om at miste sin uskyld var noget helt andet end den burde. Hendes var blevet sneget ud af hende.

[Kala Patil-Fawley]

Brynene søgte sammen, og i sin forvirring glemte Kala helt at være pinligt berørt over emnet.

"Øhm, altså.. Det behøves du ikke. Det var fint nok," forsikrede hun Brianna. "Selvom jeg godt kunne have undværet, at hele skolen snakkede om det."

[Brianna Baines]

"Gjorde de der?" Brianna huskede ingen snak om Kalas mødom. Hun havde været ret optaget af sin egen.

"Hvornår?"

[Kala Patil-Fawley]

“Yea,” svarede hun og trak på den ene skulder. “Eller... det var vist mere snak om, at Liam havde været sin ekskæreste, Clarissa, utro.”

Det havde ikke desto mindre været en forfærdelig måde at blive omtalt og betragtet af hele skolen.