Hverdagsøjeblikke

[June Chang-Masters]

Henrietta Fletcher

En tidlig dag. Det havde været lige det, June havde haft behov for med solen bragende ind af vinduerne den morgen og det var lige præcis det, hun havde haft mulighed for at tage. Der havde selvfølgelig været et enkelt tilfælde, men de havde nået at finde muggleren, før han havde fortalt noget videre og hun var med god samvittighed suset tilbage til lejligheden.

Et selvtilfreds suk forlod hende, da hun børstede det værste støv af. Det var også evigheder siden, der var blevet gjort noget ved lejligheden.

Deres lille treværelses så derfor nærmest helt anderledes ud og en, for deres sted, helt uvant duft af mad var begyndt at sprede sig i køkkenet. June havde aldrig været den stærkeste på husholdningsbesværgelser, men der duftede egentlig udmærket, da hun hørte flammerne fra pejsen.

"Hey," kaldte hun fornøjet og skyndte sig at få stoppet en kniv, der var godt i gang med at finthakke bladende på den ellers indtil da prægtige monsteraplante, de havde haft i vindueskarmen.

[Henrietta Fletcher]

Henrietta dukkede op i et hav af grønne flammer og børstede vant lidt sod af tøjet, som hun trådte ind i stuen og strakte sig så alle led knækkede en enkelt gang. Hun dumpede tasken ned i en stol, fik trådt de solide støvler af og placeret dem ved siden af pejsen, hvor de hørte til. Med soden ude af næsen, trængte en anden duft ind og en overrasket lyd slap hende, som hun greb tasken igen og gik mod køkkenet.

Aurorlærlingens øjenbryn gled op, som hun betragtede den maltrakterede plante i vindueskarmen. "Er du ved at omdekorere?" spurgte hun muntert og hævede et øjenbryn.

[June Chang-Masters]

Et muntert fnys forlod hende. "Jeg tænkte bare, at siden ingen af os har synderligt grønne fingre, er det bare et spørgsmål om tid uanset," konstaterede hun kækt og trak på den ene skulder, før hun med et sving fra staven sendte en omgang ristede, blandede nødder fra en pande på komfuret på tur gennem køkkenet. De blev drysset ud over salaten (og halvdelen af køkkenbordet)

"Nå," June vendte sig om mod Henrietta. "Står det magiske samfund stadig?"

[Henrietta Fletcher]

Henrietta begræd ikke tabet af planten, men grinede bare af Junes svar, som hun selv skubbede sig fra gulvet og landede i vindueskarmen med bagdelen. Hun betragtede veninden strø nødder over det hele, som hun lænede sig tilbage ind mod dørkarmen.

"Kun lige," konstaterede hun med et grin og trak det ene ben op til sig, før hun sukkede opgivende. "Men det ændrer sig nok, når jeg skal til at dele kontor med min lillebror."

[June Chang-Masters]

En halv dag havde gjort underværker for hendes humør og sorgløst vippede hun med staven, hvilket sendte alle nødder uden for salaten ned til deres bioaffald.

Et vågent blik blev sendt hen mod Henrietta, før hun selvbevidst rettede det væk igen og i stedet vendte opmærksomheden mod en flaske hvidvin. "Nå ja, han starter også i lære som auror, ikke?" spurgte hun og formåede at lyde nogenlunde henkastet.

To glas svævede ned på køkkenbordet, netop som hun fik trukket proppen op. "Hvordan har du det med det?" Perfekt, afslappet. Det kørte lige nu, forsikrede hun sig selv, mens hun hældte op i de to glas og rakte det ene til veninden.

[Henrietta Fletcher]

Henrietta studsede lidt over Junes henkastede tonefald, men lagde i sidste ende ikke mere i det. Hun trak på skuldrene og tog imod det svævende vinglas. Det ville uden tvivl blive en udfordring at arbejde med Benedict McLaggen.

“Splittet. Vi har altid konkurreret og han har det med at få det værste frem i mig,” konstaterede hun tørt, før det sitrede i hendes mundvige. “Men han er også min bror og jeg kan ikke lade være med at være stolt.” Hun fnøs. “Det må du dog endelig ikke sige til ham, hvis du ser ham.”

[June Chang-Masters]

June nikkede. Minder fra Henrietta og Bens diskussioner fra deres familieferier i barndommen lå stadig vågent i hendes erindring.

"Din hemmelighed er i sikkerhed hos mig," forsikrede hun hende og nippede til sin vin. "Og hvis jeg kommer til at snakke over mig, kan jeg jo altid løse det problem." Hun blinkede spøgefuldt. Oblivation havde altid været hendes stærke side.

"Hvis han altså overhovedet vil snakke med mig." Smilet blev lidt mere stift i den ene side, før hun trak på skuldrene og igen vendte opmærksomheden mod gryden, hvor hun med et vip fra staven fik sat skeen til at røre rundt.

[Henrietta Fletcher]

Henrietta havde det med at glemme at June og Benedict engang havde været kærester. Måske fordi det stadig var så absurd for hende. Hun blev dog påmindet det nu og kunne ikke lade være med at føle sig en kende skyldig, selvom hun også havde en næsten ubeherskelig trang til at rynke på næsen. Det sidste klarede hun at lade være med.

"Pas. Halvdelen af tiden gider han heller ikke snakke med mig, så det skal du nok ikke tage for tungt," konstaterede hun undvigende og skottede over på gryden. "Hvad er det egentlig du kokkererer?"

[June Chang-Masters]

June trak på den ene skulder, men Henriettas forsikring hjalp ikke helt på den nervøst sammenkrøllede mave, hun fik ved tanken om at rende ind i Ben for første gang i ministeriets gange. Derfor lod hun emnet ligge.

"Tja, jeg startede med at følge en opskrift fra min mor på en super lækker nudelsalat, men så begyndte jeg at freestyle og nu..." Hun kastede et skeptisk blik på gryden. "Jeg vinder nok ikke nogle priser."

[Henrietta Fletcher]

Henrietta slap en munter, men også en anelse skeptisk lyd. Blikket gled på gryden. "Det skal nok blive spændende," konstaterede hun, uden at lyde helt overbevist af det.

Hun skubbede sig fri af vindueskarmen igen og landede smidigt på gulvet. "Måske vil jeg lige nå at tage et bad inden det store kulinariske projekt skal stå sin prøve. Har du styr på det?"

Luk?