Post by Ottoline Blishwick on Jun 25, 2018 16:10:24 GMT 1
Ottoline Blishwick
KALDENAVN Ottoline, nogle gange Otto, hvis man vil drille.
FØDSELSDATO 21-09-2001.
ALDER 24.
NATIONALITET Engelsk.
BLOD Fuldblods.
SOCIAL STATUS Blishwick har længe været en højtrespekteret familie, på trods af de rygter, der kom om deres fuldblodsstatus efter udgivelsen af de hellige otteogtyve fuldblodsfamilier. Det er dog snart hundrede år siden, så det er ikke noget, hverken Ottoline eller hendes familie tager så tungt. I Goddard og Petronels optik er de fuldblods af navn og gavn.
Udseende
FACECLAIM Lili Reinhart.
UDSEENDE Ottoline er lidt over gennemsnitlig i højden men de fleste ville ikke beskrive hende som en høj pige. Hun går i meget forskelligt slags tøj, på arbejdet har hun hospitaletuniform på og ud over det er hun fan af komfortabelt og praktisk tøj. Hun har en kurvet, timeglasformet krop. Det generer hende af og til, fordi hun ikke er så glad for at folk, specielt mænd, glor på hende.
SÆRLIGE EGENSKABER -
Praktisk information
ARBEJDE Helbreder på Sct. Mungos på Infektioner afdelingen.
KOLLEGIE Ravenclaw.
ÅRGANG 2012-19.
TRYLLESTAV Hasselnøddetræ, føniksfjer, 9 tommer.
ANDRE EJENDELE En ugle og en kost til transport.
Karaktertræk
PERSONLIGHED
I en gruppe er Ottoline ret stille og siger ikke så meget, men får man hende på tomandshånd er hun mere snaksagelig. Hun er ikke så glad for opmærksomhed og holder sig helst i baggrunden. Hun er rimelig genert og ikke god til at snakke med nye mennesker. Desuden har hun svært ved at huske om hun har mødt folk før, hvilket ofte leder til akavede samtaler.
Ottoline elsker at planlægge og forsøger desperat at holde styr på sit liv på den måde.
Hun er en smule nørdet og ved en hel del mærkelige ting om helbredelse. Hun kan godt finde på at rette på folk, hvis nogen siger noget forkert og kan til tider være en smule bedrevidende. Hendes tilgang til hendes fag er at være fokuseret og velovervejet, også i pressede situationer. I alle andre områder i sit liv kan hun dog have svært ved at tænke klart og kan ofte have svært ved at forstå hvad hun selv ønsker.
MAGISKE TRÆK
Ottolines patronus er en bæver, et dyr der værner meget om sit eget hjem. Hun kan godt frembringe en, men det kræver meget af hende. Hendes bedste minde er første gang hun reddede en persons liv. I drømmespejlet ser hun sig selv gift med sin kæreste og med et barn i favnen. Boggarten viser Barth, slået til plukfisk, en ting hun tit har mareridt om når han er væk længe. En dementor ville få hende til at opleve alle de gange hun har følt hun har fejlet som helbreder.
Amortenia dufter af roser, havet og sheanødder.
Baggrund
FAMILIE
Far: Goddard Blishwick, 64 år. Højesteretstroldmand. Fuldblods.
Mor: Petronel Blishwick [née Lestrange], 50 år. Medlem af Komiteen for Afskaffelse af Farlige Væsener. Fuldblods.
Søster: Katherine Sophia Blishwick Karkaroff, 29 år, Juniorsekretær. Fuldblods.
Søster: Josephine Lara Oswald [née Blishwick], 26 år. Professionel quidditchspiller. Fuldblods.
BOPÆL Hjemme hos sine forældre på en herregård i det Nordlige England.
HUSALF -
HISTORIE
2001 - Ottoline bliver født som tredje og sidste barn af Goddard og Petronel. Hun vokser op i en konservativ familie og med sine to ældre søskende, har hun svært ved at få et ord indført. Hun bliver god til at lade andre komme først og tænker ikke meget over, hvad hun selv ønsker.
2005 - Første tegn på magi, da hun til alles overraskelse får en kande vand til at falde ud over Josephine, efter søsteren har drillet hende i en evighed.
2006 - Den ældste søster starter på Hogwarts og nu er det kun Josephine og Ottoline der er tilbage i hjemmet. Det gør intet godt for deres forhold. De er tit uenige og bliver ofte så sure på hinanden, at de ikke taler sammen i flere dage i træk.
2012 - Ottoline fordeles til Ravenclaw og er utroligt glad for sit kollegie, hvor hun føler sig hjemme og får et par tætte veninder. Hun udvikler sig til en elev med gode karakterer og er også vejleder på sine sidste år.
2019 - Skolen er slut og Ottoline starter som lærling på Sct. Mungos. Hun er stolt af sin præstation, men livet føles også en smule tomt. Hun føler sig en smule snydt, fordi hun altid har gået den rigtige vej, men det har åbenbart ikke gjort hende glad. Hun skjuler sin ensomhed i sit arbejde og lader det få al betydning.
2021 - En mand dukker op på afdelingen i en slem tilstand. Ottoline bruger al sin energi på ham selvom hun kun er lærling og egentlig ikke behøver. Inden længe er hun faldet for ham og bliver utroligt forelsket. På trods af at forældrene ikke er tilfreds med en mugglerfødt, indleder hun et forhold med ham, som dog efterhånden bliver accepteret. Mere af nød end lyst.
2024 - Ottoline flytter sammen med sin kæreste selvom de ikke er gift. Det skaber en del kaos i hendes familie og hun ser dem ikke i lang tid. Nu er hun dog langsomt begyndt at lappe sammen på sin relationer igen.
2025 - I november måned forlader Ottoline sin kæreste og flytter hjem til sin familie, samtidig bryder der en farlig dragepest ud på Mungos.
Andet
CBOX-NAVN Gwen.
ALDER She loves you yeah yeah yeah.
HAR DU LÆST INTRODUKTION & REGLER Ja.
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.