Højt at flyve

[Vera M. Selwyn]

Julian Baxter

Efter bordene var blevet skubbet til siden, troede Vera at det ville blive en sjov fest, men det gjorde det selvfølgelig ikke. Hun vandrede lidt hvileløst rundt fra den ene ven til den anden, som stort set alle var travlt beskæftigede af deres partnere. Hun sukkede lidt, hvorfor var magikersamfundet så konservativt? Hun ville bare gerne more sig og drikke sin hjerne ud.
Da hun tilfældigvis endte i nærheden af den sidste dreng hun havde været sammen med, smilede hun en anelse til ham og gik de sidste skridt over mod ham. Han var trods alt ikke sammen med sin 'veninde' lige nu.
"Har du en god aften?" Spurgte hun og strøg fingrene gennem sit hår. Det kunne være han ville overveje at være sammen med hende igen, hvis den anden pige ikke ville levere knald i kosteskabe.

[Julian Baxter]

Julian var blevet væk fra sin partner Melissandra i mylderet af elever. De havde brugt det sidste lange stykke tid på at danse vildt og voldsomt på gulvet, inden de var blevet trukket væk fra hinanden. Julian havde brugt et kvarter på at finde hende, men det var endnu ikke lykkedes.
Han stod et stykke fra dansegulvet og betragtede dem, da Vera Monaghan pludselig stod ved siden af ham. 
"Hej Vera," sagde han med et lettere ubekvemt smil imod hende. Sidst de havde set hinanden, havde været under en steamy seance i et kosteskab, som han efterfølgende havde fortrudt. Det havde ikke blot givet ham dårlig samvittighed, nej, nu havde Melissas storebror Hamish også svoret, at han ville komme efter Julian.
"Ja, bestemt, men jeg er blevet væk fra min partner Melissandra. Hvad med dig?" Han kløede sig i håret og så sig flygtigt omkring. Forhåbentligt lagde ingen mærke til dem. Det ville ikke ligefrem mane rygterne til jorden at blive set i tale med Vera.

[Vera M. Selwyn]

Vera havde ingen ide om hvad han lavede med en fuldblodspige som Melissandra. I hendes øjne endte den slags altid dårligt. Denne pige havde tilmed en storebror, som stadig gik på skolen, men det var selvfølgelig ikke hendes problem.
"Joeh, det går fint." Sagde hun og trak på skuldrene, mens hun forsøgte at ignorere hans vandrende blikke. Han skammede sig åbenbart over at blive set med hende, det gjorde hende ked af det, men hun fik hurtigt gemt smerten langt væk.
"Hvis du vil kan vi ses senere, vi hyggede os da meget godt sidste gang." Sagde hun og lænede sig op ad væggen, mens hun drak lidt af sin punch. Et lille, lettere uskyldigt smil, hvilede på hendes læber.

[Julian Baxter]

"Jeg..." i et øjeblik skulle han til at benægte, hvad der var sket imellem dem. Men eftersom han var en elendig løgner ville det ikke fungere særlig godt, og desuden fortjente Vera bedre.
"Ja, det var hyggeligt," indrømmede Julian, "men for faen'. Det var i et kosteskab. Ikke særlig... værdigt." Han lavede en grimasse og håbede hun forstod, hvad han sagde. Det at hun foreslog endnu en session både smigrede ham og overraskede ham. 
"Jeg kan ikke gå med dig. Det ville være helt forkert."

[Vera M. Selwyn]

Veras blik var et kort sekund såret, men hun skjulte det hurtigt bag sin velkendte facade som hun kunne trække frem på to sekunder. Hun lagde armene over kors og slog håret væk fra sit ansigt.
"Værdigt?" Udbrød hun og trak øjenbrynene sammen.
"Undskyld mig, men du virkede ikke som om du havde et problem med det mens det skete." Påpegede hun og løftede sine øjenbryn.
"Jeg mindes du sagde at 'jeg var fræk'." Hun så ham såret i øjnene, selvom hendes kropssprog stadig var afvisende.

[Julian Baxter]

"Shh," tyssede Julian og kastede skjulte blikke til siden. Med en mere dæmpet stemme, selvom ingen længere væk end en meter kunne høre dem, sagde han, "jeg mente det også. Du er sygt fræk! Det er ikke mange piger der ville gøre det i et kosteskab." Han smilede skævt til hende inden han rystede på hovedet.
"Men når jeg prøver at score en sød pige, er det dumt at knalde en anden random pige imens. Det gør ligesom ikke chancerne bedre," fløj det ud af Julian før han fik tænkt sig om. 

[Vera M. Selwyn]

Vera så lettere skeptisk på ham over hans ord, mens hun forsøgte at finde ud af hvad han mente med det.
"Random pige? Så det du siger er, at jeg ikke er den søde pige længere fordi jeg knaldede med dig i et kosteskab? Det er så typisk at drenge altid behandler mig som lort bare fordi jeg ikke skammer mig over min seksualitet." Sagde hun og kneb sine øjne sammen og gik et skridt tættere på ham.

[Julian Baxter]

Julian sukkede da Vera straks gik i selvsving af fornærmelse. Han skar tænder. "Jeg behandler dig da ikke som lort! Jeg siger bare, at du ikke ligefrem behøver tale højt om det. Jeg mener, vi kan vel ligeså godt forsøge at benægte rygterne, ikke også? Du vil vel ikke forstærke dit rygte om at være løs på tråden." Han betragtede hende gå et skridt nærmere og overvejede, om han burde føle sig truet af hende. 

[Vera M. Selwyn]

Julians ord havde en ret brat effekt på hende. Hun gik ikke tættere på ham, men blev stående mens hun kæmpede med ikke at komme til at græde. Sikke en kæmpe nar.
"Du er virkelig sød Julian." Sagde hun mens hendes hjerte gallopperede.
"Jeg er ligeglad med hvad folk siger om mig. Held og lykke med frøken snobbet fuldblodstøs, jeg håber hun giver dig HIV." Sagde hun og marcherede derefter væk fra ham og mod udgangen til storsalen.

[Julian Baxter]

Julian var et par sekunder om at opfatte, at hun var sarkastisk. Han himlede med øjnene. Hun var lidt dramatisk lige nu, men at dømme på hendes ord havde hans ramt hårdt. Vera kunne sgu ikke forvente, at gøre det i et kosteskab med en fremmede, og ikke blive kaldt løs på tråden.
"Come on..." begyndte han, men i næste øjeblik var hun gået sin vej. Han rynkede panden og så efter hende. Melissa var da ikke snobbet. Hun var sød og dejlig. Og han ville finde hende nu.

//Lukket